Lav de fineste små godteposer til børnene du skal besøge i påsken (eller til dine egne børn, hvis de har fortjent det!). Følg blot den nemme guide med billeder herunder. Idéen med posen kommer fra en fin bog, jeg har købt i Japan. Du kan også kigge med på Hello Sandwich-bloggen. Den er meget dejlig.
Det skal du bruge:
Lækkert papir (dette er fra Minimega)
Saks
Masking tape
Bogstavstempler
Stempelpude
Påskeæg eller andet godt
Klip papiret så det har A5-størrelse
Fold enderne ind mod midten
Sæt et stykke masking tape på
Buk kanten op - ca. 1,5 - 2 cm
Fold hjørnerne ind, så der fremkommer en trekant i hver side
Fold nu kanterne ind til midten
Sæt et stykke masking tape i bunden for at lukke posen
Nu kan du stemple børnenes navne på cirkler klippet ud i papir
Fyld påskeæg i posen
Fold posen, så den lukkes. Sæt cirklen med navn fast på posen med masking tape og lad tapen gå så langt ned bag på posen, så den holdes lukket.
Så er du klar til at tage på besøg hos søde børn (og måske også voksne?), der skal have lidt ekstra godt i påsken.
Hav en rigtig dejlig påske - og husk at jeg bliver smadderglad for en kommentar, hvis du kan lide min påskeidé:)
lørdag den 31. marts 2012
tirsdag den 6. marts 2012
Hækling alle vegne...
Jeg synes efterhånden, jeg ser hækling alle vegne, og det er rigtig dejligt! Her i en boligreportage fra Boligmagasinet - hjemme hos kunstneren Maggie Kempinska. Sikke nogle lækre puder!
Måske har det også noget at gøre med det ene af mine jobs, at jeg ser hækling alle steder... men jeg synes faktisk, der er sket rigtig meget på håndarbejdsområdet indenfor de seneste 10 år. For 14 år siden (seriøst, kan det virkelig passe???) valgte jeg håndarbejde som det ene af mine linjefag på lærerseminariet. Jeg lærte at hækle og blev hurtigt bidt af det. Dengang var det lidt "bad taste" at være vild med garn, når man var i min alder (midt i tyverne), og hvis man hæklede, mens der var andre til stede, var man sikker på at få en masse fjollede kommentarer med på vejen.
Heldigvis er der sket meget siden da - blogging har gjort sit til, at håndarbejde og kreative sysler er blevet mere udbredt. Hækling bliver bare lidt mere lækkert, når det bliver vist i flotte farver og lækre garner på smukke fotografier. En ny gruppe af kvinder, der faktisk kan noget med deres hænder, og som ikke er bange for at dele deres idéer, er heldigvis også dukket op.
På garnområdet er der også sket en masse. Garnbranchen har det godt, og det giver flere muligheder for at vælge lækre garner til strikke- og hækleprojekterne.
Fedt er det, at det ikke længere skal være tystys, at man godt kan lide at skabe noget med en hæklenål. Faktisk får jeg sommetider både komplimenter og bestillinger på mit andet arbejde. Hækler også ind imellem i offentligheden!

søndag den 4. marts 2012
fredag den 17. februar 2012
Giv dig tid...
![]() |
| Billeder lånt her |
Arbejdet fyldte så meget, at jeg mistede lysten til det, jeg plejer at synes er sjovt. Faktisk kunne jeg ikke rigtig se det sjove i noget. Bare pligter allevegne.
Nu vender lysten så småt tilbage, og jeg prøver at huske at holde små pauser ind i mellem, så jeg ikke brænder nallerne igen. Giv dig tid. Husk det nu.
lørdag den 21. januar 2012
Inspiration fra Pinterest omsat til virkelighed
Et lille eksperiment med dråber i akvarel.
Jeg fandt dette fine billede på Pinterest og tænkte, det vil jeg prøve. Så det har jeg gjort. Mit billede er ikke nær så fint, men jeg er alligevel glad for det.
Måske har du også lyst til at prøve?
Min inspiration til illustrationer ligger her.

mandag den 16. januar 2012
Lidt mere tid, tak
Ved siden af min kæmpe interesse for hækling, har jeg nogle små syprojekter, som jeg holder meget af at lave. Det er bl.a. at sy notesbøger.
Denne syede jeg før jul som min julegave til Camilla. Mønsteret til den broderede ræv er fundet hos Hello Sandwich.
Hvis jeg havde lidt mere tid... og hvis jeg ikke var syg og lå under dynen... så ville jeg sy en notesbog mere.

lørdag den 14. januar 2012
Lovely Aarhus
Smukke morgener i Århus (kan nu godt lide at skrive det med Å) på vej til arbejde i butikken. Det er intensivt, udfordrende, vildt og fantastisk at arbejde med det, som hjertet banker allermest for!
Camilla og jeg har knoklet igennem i denne weekend, og i morgen tidlig er vi på den igen. Vi tager til garnmesse i Vejle for at købe mere garn til butikken.
Lappen er fra vores vellykkede workshop med 9 søde kvinder med glødende hæklenåle i dag.
søndag den 8. januar 2012
Endelig færdig...
Tørklædet er endelig blevet færdigt. Har været i gang med det siden oktober og har hæklet på det i både Århus, Berlin, København og Næstved - samt toge mellem de nævnte destinationer. Hæklet efter mønsteret omtalt i dette indlæg.
lørdag den 7. januar 2012
Et nyt år - en ny pung
fredag den 6. januar 2012
En fed børnebog til weekenden!
De tre Bukke Bruse i Badeland af Bjørn F. Rørvik og Gry Moursund.
Fede tegninger, lækre farver og humor. Lån den på biblioteket eller køb den!
Hvis du skulle vælge mellem sæteren og badelandet - ville du så ikke også vælge badelandet?
onsdag den 4. januar 2012
tirsdag den 3. januar 2012
Et færdigt syprojekt
Lige inden nytår blev jeg færdig med denne bamse. Den er fyldt med hvedekerner, så den kan varmes op i mikroovnen. Du kan læse mere om den her.
mandag den 2. januar 2012
Tid til at gøre status over 2011!?
Efter at have læst dette indlæg fik jeg også lyst til at gøre status over året, der er gået. Jeg har besvaret de ti spørgsmål i min bog.
- Hvad er gået rigtig godt for dig i 2011?
- Hvad har du gjort, som du har været stolt af?
- Hvem har du gjort en forskel for?
- Hvad har du lært af nye ting?
- Hvordan har du udviklet dig personligt?
- Hvem har hjulpet dig og været der for dig?
- Hvem har du beundret?
- Hvad har været et rigtig skægt øjeblik i 2011?
- Hvilke 5 ting fra 2011 vil du gerne have mere af i 2012?
- Hvad vil du konkret gøre for at få mere livsglæde i 2012?
Det er vigtigt at du har tid til at sidde stille og tænke over dine svar og så skrive svarene ned et sted, så du senere kan gå tilbage og læse dem. Spørgsmålene er gode til at fokusere på de positive ting, der er sket i 2011, og de hjælper dig med at se fremad.
Jeg kan godt afsløre, at åbningen af Camillas og min butik - YARNFREAK - bliver nævnt et par gange i mine svar.
God fornøjelse!
lørdag den 31. december 2011
Lav en mappe til din inspiration
Her på årets sidste dag, er der nok mange, der som jeg selv kigger lidt tilbage på året, der er gået. Hvad har jeg bedrevet? Fik jeg nået de mål jeg satte mig?
Og samtidig er det tid til at kigge fremad. Finde ud af hvad man vil have fokus på i det nye år. Måske skulle man samle alle de fede udklip, idéer og inspirerende tanker i en mappe, som man altid har ved hånden?
Det har jeg planer om at gøre, og jeg har allerede lavet en mappe til det. Sådan én kan du også let lave.
Jeg har brugt et gammelt ringbind i hårdt karton. Jeg har købt det på et loppemarked for en femmer, og der var nogle meget lidt kønne firserblomster på, så der skulle helt klart gøres noget ved det.
Et gammelt frottéhåndklæde fra den lokale genbrugsforretning kostede også en femmer, og det syntes jeg passede fint til mappen.
Jeg syede et mærkat på, hvor jeg havde stemplet ordet "INSPIRATION" på. Mærket på håndklædet var så fint, så jeg syede også det på forsiden. Alt sammen med en tæt zigzag med neontråd. Den er købt hos Stof 2000 i Kbh. Tro ikke at de har den slags i provinsen, hvor jeg bor...
Jeg penslede forside, ryg og bagside med almindelig hobbylim og lagde mappen ned på håndklædet. Herefter var det bare at pensle lim på indersiden og folde kanterne ind. Mappen lagde jeg i pres under nogle tunge bøger, mens jeg ventede på at limen tørrede.
Mappen er allerede taget i brug. Jeg har sat nogle fede udklip ind med idéer til indretning af arbejdsværelset, applikation på indkøbsnet, broderede brocher, uroer af papir og et udklip, der minder mig om, at vi skal skrive flere håndskrevne breve. Alt sammen ting JEG kan lide.
Hvad kan du lide?
OG HAV SÅ ET RIGTIG DEJLIGT NYTÅR!
Tak for mange dejlige kommentarer og input i årets løb. Vi ses i 2012.
Nytår 2009
Nytår 2010

Abonner på:
Opslag (Atom)