Viser opslag med etiketten street art. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten street art. Vis alle opslag

lørdag den 20. oktober 2012

Berlin - random snapshots (nix - der er ikke nogen billeder af fjernsynstårnet eller Brandenburger Tor)

Jeg elsker Berlin for al graffittien, klistermærkerne og streetarten 

Boligblokke omkring Karl Marx Allee 

Man skal også huske at kigge ned en gang imellem 

Punken lever! I Berlin! På Alexanderplatz 

Ved Converse-shoppen hang dette store banner, hvor snørebånd dannede den store All Star-støvle

En ny måde at lave picnic på? 

Stilige cykler til udlejning ved Hotel Mani 

Den specielle station Nordbahnhof har vi været på flere gange og opdager hele tiden nyt 

Trods det afskallede skilt var der smukke blomster på den anden side af ruden

Jeg er vild med Berlins kontraster. Det nye, det gamle. Det grimme, det smukke. Forfærdelige skygger fra fortiden og en vilje til at komme videre uden at glemme.

Snart skriver jeg om 3 dejlige butikker, jeg shoppede i på vores tur. Jeg mødte så mange søde mennesker i Berlin, og jeg er sommetider misundelig på Sandra Juto, der tog springet og flyttede fra Sverige til Berlin...

These are just some random shots from our trip to Berlin. I like the contrasts of the city.
Soon I will write about three wonderful shops I visited in Berlin. I met so many nice people, and I sometimes envy Sandra Juto, who moved from Sweden to Berlin...

torsdag den 11. august 2011

Jeg, en gadekunstner

Garn-graffitti sat op i Berlin (af mig)
Ha, ha. Måske en lidt storladen titel på et blogindlæg, men ikke desto mindre var det sådan jeg blev præsenteret i Nyhederne på P4 København i går. Jeg blev bogstaveligt talt taget på sengen i går morges kl. 6.37, da en journalist ringede og ville interviewe mig om min holdning til garn-graffitti i gadebilledet. Anledningen var dels nogle gadeskilte, der var blevet beklædt med hækling i Københavns Nordvestkvarter og dels en ændret holdning til gadekunst hos de københavnske politikere.


Hvorfor ville de høre min mening om det, tænker du måske? Fordi jeg for tre (!) år siden lavede hæklet street art i København og blev skældt ud for det. Journalisten havde fundet min blog og havde læst, hvordan Københavns Kommune så på gadekunsten dengang


Det ser ud til, at man nu ser mere lempeligt på reglerne omkring kunst i gadebilledet i København, og det er jeg rigtig glad for. Jeg selv laver mest garn-graffitti for at gøre andre glade og tilføre byen lidt farve og humor. Desværre for det aktuelle projekt i Nordvestkvarteret var visse trafikskilte helt dækket, så man ikke kunne læse dem. Derfor vil politiet nu have dem fjernet. Jeg synes heller ikke, at hækling og strik i gadebilledet skal være til fare for nogen, men ud over det så jeg gerne meget mere garn i gaderne.


Har du selv fået blod på tanden? Eller garn på nålen? Så kan du bare gå i gang med at hækle eller strikke og finde et godt sted at sætte værket op. Helst et sted, hvor rigtig mange ser det. Garn-graffitti kan også sagtens laves som et fælles projekt. Det gjorde jeg sidste år. Læs evt. om det her.


Artiklen hvor jeg kaldes en gadekunstner, kan du læse her.


Ville du være frisk på at lave gadekunst?
Hørte du om yarn bombing i radioen i går?
Jeg hører rigtig gerne en kommentar fra dig.

mandag den 18. oktober 2010

I'm off to Berlin

Billedet her har ikke en pind med Berlin at gøre, men det er da friskt, ikk?

Ja, i morgen meget tidligt tager vi til Berlin igen. 
Glæder mig så meget. 
Er vild med stemningen i byen. 
Street art. 
Menneskene. 
Bygningerne. 
Minderne. 
Historierne.
Vores børns møde med det hele - det bliver så godt.

I maj var vi også i Berlin. Jeg håber, at der bliver tid til at lave lidt garngraffitti ligesom sidst. So long.

tirsdag den 14. september 2010

Yarn art!

Det bedste der skete for mig på arbejdet i dag, var da jeg opdagede, at en af mine elever i 5. klasse havde lavet et lille garnprojekt helt af sig selv! Jeg blev helt glad indeni, da jeg fandt ud af, at han havde været en lille rebel og beklædt en af vores blyanter med garn - hvor er det bare sejt!

Da jeg havde klassen sidste år, lavede vi et projekt om street art, som du kan se her. I den forbindelse fortalte jeg eleverne, at street art også kunne være lavet af garn, og jeg viste dem et enkelt af mine egne værker, uden dog at fortælle dem, hvem der stod bag.

Hvor er det skønt med de elever, der hører efter i timen og samtidig har fede ideer selv!
Jeg sagde jo, at det nok skulle blive en god dag:)

tirsdag den 31. august 2010

Jeg har tagget skolen!

Men sig det ikke til nogen...

Gjorde det kun fordi min pensionerede kollega er i gang med et fedt fotoprojekt inspireret af Barack Obama:)

fredag den 30. juli 2010

Byen der inspirerer mig (gang på gang)

København. 
Smukke, smukke by. 
Først legede vi turister ved Marmorkirken og Amalienborg med stort kamera på maven.

Køen til Frederik d. 8's palæ var meget lang, men vi ventede kun en halv time. Skønt sted de skal bo Mary, Frede og ungerne:)

Street art i bybilledet. 
Mine øjne er altid åbne for kunst på gaden.

Graffitti med en snert af forvirring. 
Stadig kan jeg finde skønhed i stregerne.

Sticker fundet på et nedløbsrør. Kan sagtens forestille mig motivet applikeret på en pude eller en taske.

En af yndlingsbutikkerne - Creme de la Creme a la Edgar - er flyttet til nye lokaler. Kunstneren Stine Maria Aalykke (klik på linket og se billeder fra hendes eget hjem) har udsmykket døren til butikken. Skønt med skønt på!
(Stine har jeg leget med som barn, sjovt nok...)

Eftermiddagskaffen blev indtaget i Paludan Bogcafé, og her fandt jeg det fine billede lavet af sten (!) og papir.

Billedreportagen fra den store by er slut. Flot hvis du holdt ud så langt:)

Yesterday I went to Copenhagen with my mother. We visited the mansion of Frederik the 8th. A walk in the city afterwards gave me a lot of inspiration. A nice day:)

søndag den 27. juni 2010

Lektier - Nej tak!

Sommerferien er her - jubi! Lige inden ferien lavede mine 4. klasser og jeg et fedt projekt i billedkunst, som jeg gerne vil dele med jer. Vi lavede street art, som skulle sættes op på skolen.

Først viste jeg et power point-show med en masse billeder og info om teknikkker og forskellige måder at lave graffitti og street art på.

Bagefter brainstormede vi over, hvilke budskaber man kan sende. Børnene kredsede meget om antirygning, toiletter der lugter ulækkert, antiøldrikning, venner og lektier.

Man måtte kun bruge sort tusch på hvidt papir og én enkelt farve til effekt. Tykke og tynde streger skulle bruges bevidst, og der skulle være en tyk konturstreg rundt om hele motivet.

Placeringen var også vigtig. Denne sticker blev placeret i indskolingshuset, for det er vigtigt at starte skoleforløbet med gode venner, mente eleverne. "Åbn øjnene op for dine venner".

De stickers, der havde budskaber om øl og rygning, blev placeret på udskolingsgangen, hvilket nogle af de store elever blev lidt provokeret af.

Stickers med budskabet om at holde toiletterne rene, skulle selvfølgelig hænge på toiletdørene, og det første billede i dette indlæg, hvor en grædende pige siger: "Lektier, nej tak!", skulle hænge lige uden for lærerværelset.

Det var et superfedt projekt, som eleverne var glade for. Mange lærere syntes også det var forfriskende med kommentarer til børn og voksne på skolen. At der var nogle af de ældste elever, der følte sig ramt, må man tage med. Jeg fortalte eleverne fra 4. klasse, at god kunst kan provokere, sætte tanker i gang og skabe debat:)

A street art project made with 4th grade. We talked about the messages we wanted to send and where to put the stickers up. "NO to homework!" is hanging outside the teacher's room.

onsdag den 16. juni 2010

Flere bidrag til vores fælles projekt

Der er kommet et par projekter mere i min mailboks med billeder fra WWKiP-Day i lørdags. Flere kvinder har vist deres hæklede og strikkede værker i gadebilledet. 
Et par ørevarmere til en af griseungerne på Grisebrønden i Århus

Julie og Astrid har virkelig givet den gas! 

Jeg håber, de fine grise får smilet frem hos mange århusianere:)

Til sidst - i en helt anden boldgade - er der Helles hækleprojekt. Blomsterne pynter nu på matematikgangen på Århus Universitet. Helle har ikke selv en blog, men derfor skal I jo ikke snydes for hendes værk, vel?

Jeg føler mig helt stolt over at have sat så mange i gang med at lave garn-street art. Det er som om, at jeg nu er en del af et større fællesskab, og vi er mange, der sammen har lyst til at vise verden, hvad vi kan få ud af et nøgle garn og nogle pinde. Vi har overskud til at give vores omgivelser noget at smile af. Det er så fedt! Tak til jer, der var med. Jeg er virkelig taknemmelig.

Two more projects from the WWKiP-Day. Both made in Århus. I'm very grateful that so many wished to be a part of this street art project. Thank you for participating.


søndag den 13. juni 2010

Andres bidrag til WWKiP-Day

Malene var ikke engang meldt til, men så sneg hun sig alligevel ud i gaderne og hængte dette fine værk op i Grindsted. Så fedt!

Og her ser du Wina Fionas glade bidrag. Ikke mindre end 10 smileys hænger nu i gaderne og muntrer folk op - jubi! Kan vi få at vide, hvilken by, de hænger i?

Hanne havde lavet farverige hæklerier med blomster og gode ord til gaderne. MAKE A NICE DAY! Hvor kan vi se dem, Hanne?

Pia har ikke selv en blog, men jeg lovede hende at vise et billede af hendes værk her hos mig, hvis hun var med. Lyser virkelig op på et nedløbsrør - dejligt!

Sandra var så sej, at hun både kunne studere med sin læsegruppe OG strikke samtidig! Det blev til en skøn fugleuro i et busskur.

Tusind tak for jeres bidrag indtil nu, og kom endelig med flere, hvis du har været ude i nat eller i dag, søndag, og sætte noget garn-graffitti op i gaderne. 

Jeg er sikker på, vi alle har været med til at gøre menneskene omkring os lidt gladere - og hvor er det bare herligt!


More contributions to the WWKiP-Day street art project - SIMPLY GREAT to make people smile!

lørdag den 12. juni 2010

Mit bidrag til en bedre verden (og til WWKiP-Day)

Puk was (crocheting) here!

På gågaden i Næstved - lige ved rytterstatuen. Fik både rare smil og et par hilsner med på vejen.

Et træ ved Skt. Mortens Kirke blev frisket lidt op

Og i Skomagerrækken pynter en oldemorfirkant

Bagmanden

Glæder mig til at se andres værker! Synne var hurtig. Se hendes værk her.
Skriv til mig, når du har billeder af det, du har lavet.

Celebrating WWKiP-Day by crocheting in the streets of Næstved.

fredag den 11. juni 2010

Er du klar til i morgen?

Så er det i morgen, det går løs! World Wide Knit in Public Day og vores fælles projekt. 
Der er 17-18 personer, der har meldt sig til at være med, og jeg ridser lige retningslinjerne op igen:
  1. Du skal hækle eller strikke på et offentligt sted (familiefødselsdagen kan også gøre det, bare der er andre, der ser dig)
  2. Dine færdige "værker" hænges op i gadebilledet
  3. Du fotograferer din street art
  4. Du laver et blogindlæg lørdag eller søndag, hvor du viser, hvad du har lavet og fortæller, hvor det er hængt op
  5. Du sender mig en kommentar eller en mail med link til din blog
  6. Har du ikke en blog, sender du bare billeder af dit værk til mig - så skal jeg nok vise dem på min blog
Rigtig god fornøjelse! Jeg glæder mig SÅ meget til at se, hvad vi allesammen får lavet:)
World Wide Knit in Public Day is tomorrow. I have 17-18 people participating in my blog-knit-crochet-street art-project. It's going to be great. We'll show our work on our blogs Saturday or Sunday. Better living through stitching together!

onsdag den 2. juni 2010

Træt, tænksom OG glad...

Bare et lille "HEJ" fra mig i dag. Er meget træt (får for lidt søvn) og lidt tænksom... 
Jeg er så glad for, at der allerede er 14 herlige mennesker, der er friske på at markere "World Wide Knit in Public-Day" sammen med mig. 
 
Lige en kort opsummering:
  • Det er helt ok at låne billedet (fra dette indlæg) for at gøre opmærksom på VORES projekt
  • Det er også helt i orden, at man skal noget andet den dag - bare man kan finde lidt tid til håndarbejde i offentligheden i løbet af dagen
  • Angående ophængning af street art kan det være en fordel at vente til den værste lørdags-shopping-trafik og menneskemængder er forsvundet:)
  • Har du spørgsmål til denne blogger-, hækle-, strikke- og street art-event, må du endelig ikke holde dig tilbage - bare skriv!
Og så til det tænksomme... Synne skrev i sit indlæg, at det kunne være sjovt, hvis pressen ville skrive om dette projekt. Men så tænker jeg... er vi anonyme nok på vores blogs til at vi kunne skrive en pressemeddelelse om, hvad vi gør d. 12. juni? Skriv, hvis du har en holdning til dette.

14 people wants to join me on World Wide Knit in Public Day. It's great! Would it be okay to notify the press about our project or what do you think?

mandag den 31. maj 2010

INVITATION!

Lad os gøre noget vildt! Lad os gøre det sammen!

Vil du være med i en blog-event, som involverer street art, hækling/strik og blogging? Hvis ja, læs endelig videre...

Lørdag d. 12. juni er der WWKiP-day, som står for World Wide Knit in Public-day. Måske kender du arrangementet, som startede i 2005 i USA. Hvis du vil læse om historien bag dagen, kan du gøre det her
For at markere dagen vil jeg invitere dig til at strikke eller hækle i offentligheden. Du bestemmer selv, hvor det sker; ved busstoppestedet, ved familiemiddagen, i køen på posthuset, på caféen med veninderne, eller hvor du nu befinder dig denne dag. Det gælder simpelthen bare om at få håndarbejdet med ud, hvor flere får øje på det.

Og for at vise offentligheden resultatet af vores strik og hækling skal vi selvfølgelig lave en street art-happening. Alt det, der strikkes eller hækles lørdag d. 12. juni skal sættes op som street art, der kan glæde vore medmennesker.

Sagt om gadekunstnerne:
"Det er mennesker, der har et overskud, som de så vælger at bruge på at lave gadekunst, hvor andre vælger at være frivillig i en fodboldklub. De laver kunst til os alle i stedet." 
Søs Uldall-Ekman - medstifter af Streetheart.dk

Hvis du vil deltage i arrangementet, skal du:
  • skrive en kommentar til dette indlæg
  • vise på din blog at du har tænkt dig at være med (brug WWKiP-logo)
  • fremvise billeder af din street art på din blog, så snart du har fået sat det op
Jeg håber mange vil være med til at sprede det glade budskab!

Mangler du inspiration? Se her eller her

Et af mine egne projekter - Dronning Louises Bro (okt. 2008)

En bænk i Århus er blevet lidt rarere at sidde på (april 2010)

En oldemorfirkant lyser op på et skilt i Berlin (maj 2010)

Hæklede æbler sat op i Århus - projekt "An apple a day" (april 2010)

Hæklede firkanter sat op i Berlin - projekt "Kvadratisch. Praktisch. Gut." (maj 2010)

Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at skrive her på bloggen. HAVE FUN!

Feel free to participate in my blog-event that takes place on Saturday June the 12th on WWKiP-day. Show the world that you knit or crochet. Take your crafts outside. Place your yarn projects on the streets afterwards and show pictures on your blog. Please leave a comment here to let me know that you want to take part in this blog-event. STREET ART RULES!