Jeg laver ofte (nes-)café latte i mikro'en, og den bliver damn hot! Sådan skal den også være, så hvad var mere nærliggende end at hækle en lille café latte-mus, der kan knappes på glasset, så du kan holde på den i stedet for at brænde fingrene?
Og så lovede jeg jo at dele en DIY med jer... here it comes:
Du skal bruge:
Garn - jeg brugte uldgarn til pind nr. 5-5,5
Hæklenål nr. 4,5
Små stykker sort og hvid filt
To knapper
Lidt fyld til snuden
Tråd og sort og pink broderegarn
Hovedet
Slå 10 lm op
Hækl 9 fm tilbage
Vend med 1 lm og hækl nu 2 rk med fm
Lav 2 lm for enden og hækl hstm på de næste rækker - til stykket måler ca. 25 cm eller kan nå rundt om dit glas.
Vend med 1 lm. Hækl 2 fm. Hækl 3 lm og spring 2 m over. Stik ned i den tredie m og lav en fm. Hækl igen 3 lm og spring over 2 m. Hækl 1 fm i hver af de 2 sidste m. Så har du 2 trenser til knapperne. Bryd garnet.
|
Trenserne til knapperne |
Ører (hækl 2)
Hækl 4 lm og saml dem til en ring med 1 km
Hækl 6 fm i ringen
Hækl 2 fm i hver m (12 fm)
Hækl 2 fm i hver anden m (18 fm)
Afslut med 1 km. Bryd garnet med en lang ende, som du kan bruge til at sy øret på med.
Snude
Hækl 4 lm og saml dem til en ring med 1 km
Hækl 6 fm i ringen
Hækl 2 m i hver anden m omgangen rundt (9 fm)
Hækl 2 omg uden udt. Slut med 1 km
Bryd garnet med en lang ende, som du kan bruge til at sy snuden fast med.
Sy knapperne på det stykke du hæklede først. Sørg for at de er placeret, så de passer med trensernes placering. Sy så ørerne på, så de stritter godt ud til siderne. Put fyld i snuden og sy den på i midten. Sy to hvide filtcirkler på med hvid sytråd. Sy herefter to sorte, lidt mindre, filtcirkler på med sort broderigarn. Lav tre synlige sting foroven på øjet, så du giver musen øjenvipper. Sy til sidst en lille pink mund på under snuden.
Så kan du godt hælde varm kaffe i glasset og afprøve din lille mus.
Denne opskrift er lavet af mig, og den må bruges af dig. Hvis du synes om den, skriver du nok en lille kommentar, og hvis du prøver opskriften af og viser resultatet på din blog, er du nok sød at linke til mig, ikk?
God hækling!