torsdag den 31. marts 2011

Fine forårskort

Søde Camilla sendte mig et link til Crochet Today, hvor jeg fandt et billede af de her dejlige kort. Man skulle købe bladet for at få opskriften, men sådan en lille hæklenørd som mig tænkte, at det kunne jeg nok godt lige finde ud af ved egen hjælp.

Så der blev sendt et par kort af sted med Postmand Per. Jeg elsker selv at få håndskrevne breve i postkassen, så mon ikke modtagerne bliver glade?

Sweet Camilla sent me the link to Crochet Today where you can find these wonderful cards with crocheted flowers. No tutorial online but maybe you can figure it out just by looking at the pictures? I´ve sent three cards already. Hope they will spread joy. Don´t you just love handwritten letters?

tirsdag den 29. marts 2011

Moustache



Seneste loppefund: Glas med moustache - 10 kr.

Latest find: Glass with a moustache - for a candle - 10 kr.

mandag den 28. marts 2011

Cute needs no reason


Filtdyr. Håndsyede. Hvilken charme...
En fin japansk bog med filtmaskotter.

Small felt animals. Handsewn. Cute needs no reason.
A japanese book I like.

søndag den 27. marts 2011

How about orange?

Meget sjovt. Et kig på mit rodede arbejdsbord afslørede flere orange klatter. Det er ikke kun mig, der tænder på farver. Se bare med her hos bang bang.

Og så er jeg faldet over en fin blog, som jeg vil dele med dig. Hvis du skynder dig, kan du nå at være med i hendes giveaway.

Funny how orange items lie around on my messy table. 
Stumbled upon this nice blog today, and if you hurry you can still enter her giveaway.

fredag den 25. marts 2011

I dag er jeg her:

Kig gerne forbi, hvis du er i nærheden. Jeg hækler sikkert på livet løs, når jeg ikke lige har travlt med at ekspedere alle kunderne:)
Hav en dejlig dag!

torsdag den 24. marts 2011

Yndlingsfarver



For mig er det kunst.
For andre måske to citroner i en hæklet kurv.
For andre igen lyserød med to gule farveklatter.
Nogle af mine favoritfarver for tiden er lyserød og gul - sammen.
Mmmmm... lige til at spise...

Hvad er dine yndlingsfarver for tiden?

onsdag den 23. marts 2011

En dag man helst vil glemme...

Sådan en dag var i dag... Måske husker du mit indlæg fra december om mine søvnløse nætter foranlediget af Byrådets beslutning om at lukke en del skoler i Næstved? Måske gør du ikke...
I dag var dagen, hvor mine kollegaer og jeg skulle have besked, om vi havde et job på skolen efter sommerferien, eller vi skulle til at se os om efter noget andet. 
Allerede fra morgenstunden var stemningen trykket. Ingen vidste hvordan eller hvornår vi ville få noget at vide. I spisepausen blev nogle kaldt ind og fik besked. Alle sad på lærerværelset med hjertet oppe i halsen og kiggede ængsteligt mod døren. Hvornår er det mig, der skal have dommen?
En helt igennem underlig dag, hvor nogle kunne gå glade hjem med visheden om at skulle arbejde på overbygningsskolen til næste år - andre med uvished og utryghed, fordi de nu står uden job.
Hvordan kan jeg glæde mig over, at jeg er sikret et job, når andre er blevet vraget?
Det føles mærkeligt, og hele denne lange periode med usikkerhed og bange anelser har virkelig sat sine spor hos mig og mange af mine kollegaer.
Hvor er det godt, at man har den dejligste familie, der altid bakker én op! Og hvor er det godt, at jeg om lidt fatter hæklenålen, så jeg kan stresse af efter denne trættende dag.

Håber virkelig at din dag har været bedre!?

tirsdag den 22. marts 2011

Solen skinner på mig!



I dag landede fuglen hos mig. Jeg var heldig at vinde Onkel Annes giveaway. Så mangler jeg bare en flot ramme til fuglen fra Going Danish. Åh, hvor er den forårsagtig og fin! Glæder mig til at få den op at hænge. Og se så lige den dejlige sol, der skinner fra kortet. Lige til at blive glad af! TAK!

mandag den 21. marts 2011

Perfekt muslingekant - HOW TO

Jeg er virkelig vild med muslingekanter for tiden (kan man være vild med muslingekanter?). Nå, jeg synes i hvert fald, at de afslutter et hæklet eller strikket arbejde så flot.

Sådan her gør jeg:
Hækl 1 fm, spring 2 m over og hækl 6 stm i den 3. m fra nålen. Stangmaskebuen afsluttes med 1 fm i 3. m fra nålen. Herefter gentages denne fremgangsmåde til der er fine muslingekanter hele vejen rundt.

Får du ikke lyst til selv at prøve?

fredag den 18. marts 2011

Kawaii




Køleskabsmagneter spottet på Ringsted Station til 27 kr.

- Posted using BlogPress from my iPhone

torsdag den 17. marts 2011

Sneak peak

Det er noget med forår, pasteller og hækling.
Mormor goes street.
Vi ses vel til forårsmarkedet?

onsdag den 16. marts 2011

Gæk, gæk, gæk


Er der noget bedre end et gækkebrev skrevet af en seksårig barnehånd? Så må vi håbe, modtageren ikke kan gætte, hvem det er fra...

tirsdag den 15. marts 2011

Ny hæklebog på gaden! (og en af mine opskrifter er med i den)

Se lige her! Den fineste lille hæklebog med 11 skønne opskrifter på tøj og ting til baby. Det er Sidsel Sangild, der har lavet alle opskrifterne (på nær én, som jeg har lavet!) og udgiver bogen.
Der er virkelig mange søde modeller. Jeg selv er helt vild med den grønne vest, som er vist på billedet.
Men altså, jeg er selvfølgelig allermest glad for og stolt over at bladre hen på s. 29 i hæftet, hvor opskriften på en lille hæklet hund gemmer sig. Den har jeg jo lavet! Hvor er det en fed fornemmelse at se sit navn på tryk og så sammen med et kært lille dyr, man selv har frembragt. Nu håber jeg bare, at opskriften kan forstås. Det er jo første gang, jeg har lavet en opskrift til andre end mig selv.

En samling hunde hæklet efter min opskrift. Den store i midten er med i bogen. Den er hæklet i tykt bomuldsgarn, så den egner sig til små hænder. Hunden til venstre var den oprindelige hund. Et af mine første amigurumi-dyr, hvor jeg selv skrev opskriften. Hunden til højre har Sidsel hæklet til mig. Den er bare sød, og jeg klapper i mine små hænder over, hvor forskelligt et udtryk hundene kan få alt efter, hvem der hækler dem, hvordan ansigtet broderes, og hvilken slags garn, man vælger.

Sidsel er så sej, at hun lige smider to hæfter på gaden på én gang. Det andet hæfte med hæklede gaver er også et kig værd. Mange flotte projekter og gaveidéer, som du kan hækle til dig selv eller andre.
Nu tænker du sikkert: Hvor kan man så få fat i dem?
Følg linket her og find en liste over alle de garnbutikker, der sælger hæfterne til ca. 100 kr. stykket.
Så er spørgsmålet bare, hvordan det skal fejres, at jeg har udgivet min første hækleopskrift?

mandag den 14. marts 2011

Så mange gode ting...

Der sker mange gode ting for tiden. Det gør mig glad, og jeg får lyst til at dele et par af dem med jer:
  • Min yngste søn, Sylvester på 6, er i en rivende skriveudvikling. Han skriver boganmeldelser, gækkebreve, bøger om dyr, postkort og fødselsdagshilsner. Det er skønt at følge med i, og hans lærer i børnehaveklassen har bare så mange gode idéer til at få børnene i gang med at skrive
  • Jeg har fået udgivet en hækleopskrift! Min lille hund er med i et hæfte med søde hækleopskrifter til baby. Hæftet er udgivet af Sidsel Sangild, og det har været længe undervejs. Jeg lover at vise jer billeder, når det bliver lyst
  • Jeg er en heldig dame, der har vundet endnu en giveaway. Jeg kan nu se frem til, at en fin fugl flytter ind hos mig. Tak til Onkel Anne og Going Danish:)
  • Der er forår om hjørnet, men det vidste du nok godt!
  • Jeg har rundet 500 faste læsere, og det er bare helt fantastisk! Jeg glæder mig over alle kommentarer på bloggen, og jeg ser hver dag frem til at læse dem og skrive nye indlæg. Tak til alle jer, der læser med
Og så skal billedet her også lige med, så I kan se plakaten med alfabetet, som hænger tæt på Sylvesters plads ved bordet. Det er godt med bogstaverne lige ved hånden, når man skal bruge dem. Flere idéer til stimulering af skriftsproget finder du i dette indlæg.

Forhåbentlig sker der også mange gode ting for dig...!?

søndag den 13. marts 2011

WIP

Jeg er i gang med et langt, smalt tørklæde. Mønstret er inspireret af dette indlæg fra Meet Me At Mikes. Elsker i det hele taget hendes blog og hendes bøger!

Jeg kan så godt lide bare at sætte tre farver sammen og så hækle derudaf. Denne gang blev det Baby-uld fra Stof og Stil, og mønstret skal jeg ikke tænke over, så det går hurtigt, når man alligevel sidder foran fjernsynet. Jeg tror endda, at tørklædet skal være til mig selv. Det er ret sjældent, at jeg hækler noget til mig selv. Derfor er jeg også rigtig glad for, at jeg har vundet en fin nøglesnor hos Høiriis - juhu, så heldig jeg er!

Jeg har læst hos flere bloggere, at de har svært ved at skille sig af med det, de laver. Og så er det jo svært at få produceret noget til salg.

Hvordan har du det?
Beholder du eller dine børn selv alt, hvad du laver?
Eller er du mere som mig, der næsten aldrig laver noget til sig selv?

lørdag den 12. marts 2011

Jeg skal nok prøve at være sød i dag

Jeg har fået sløjfe på. Så jeg skal nok prøve at være sød i dag... Ikke som forleden, hvor jeg havde en provokerende t-shirt på. Den affødte mange kommentarer og reaktioner. Det er godt! Og jeg er ikke bange for at provokere eller bruge hækling som et middel til at få reaktioner fra andre. Tænk, at hækling kan det! Tænk at kvinder kan det! Det kan vi takke kvindekampen for, og derfor skal 8. marts fejres som en festdag for alle kvinder.

Nå... den søde side... den, der ikke råber KUSSE midt i det hele, eller den, der ønsker for alle, at de har en mand, der går ned og ordner vasketøj, mens man selv sidder og laver et blogindlæg...
Jo.... jeg prøver at finde hende frem... nu, hvor jeg har sløjfe på.
Hvis du selv vil have sløjfe på, kan du strikke den efter opskriften i bogen omtalt i dette indlæg.

torsdag den 10. marts 2011

Crazy lamp

Jeg manglede en skærm til min gamle Søholm keramiklampe. Så jeg tænkte: Skal en kvinde med hang til hækling og et pænt stort garnlager ikke have en lampeskærm af garn? Selvfølgelig skal hun det!
Man kan helt sikkert diskutere, hvor køn den er, men jeg synes den liver lidt op i mit syværelse, som jeg er ved at gøre rigtig hyggeligt.
Jeg har med vilje ladet garnenderne fra de noget rustikke knuder stå ret lange, så de stritter til alle sider. Jeg øver mig i, at det jeg laver ikke skal blive for pænt. Det er ret svært.

onsdag den 9. marts 2011

Vinder af Tokyo Japan Love Love-giveaway!

Vinderen af de dejlige sager i min giveaway skulle findes i dag.

Og jeg lod Random.org gøre det hårde arbejde. Det blev nummer 39, som dækker over Mette, som skrev: 
"Det var da nogle fine Japan-ting. Jeg er med :) MVH Mette" 
Tillykke til dig, Mette! Vil du sende din adresse til mig på mail?
Tak til alle jer, der ville være med. Da jeg snart runder 500 læsere, kan det ikke vare længe, før der er en ny giveaway på vej:)

Hækling som kunstart!

 
Hvad gør man, når man bliver kontaktet af en kunstner, der vil høre, om man kan hækle et strygejern til en installation, hun skal lave?

 
Man husker på, at man selv engang har sagt: "Alt kan hækles!", og så stoler man på sine evner og går i gang. På de følgende billeder, vil du kunne se min arbejdsproces med at hækle et strygejern.

 
 Bunden hækles først af gråt og sort garn med glimmer.

Der hækles et cover til fronten, og håndtaget hækles rundt.
Hele tiden prøves der på strygejernet, og der må ofte pilles op, fordi et stykke er blevet for bredt, for smalt eller lign.

De enkelte dele syes sammen.

Stykkerne må hellere hækles lidt for små, for coveret må ikke se for løst ud. 
Det er meningen, at strygejernet skal blive indeni coveret.
De sidste dele er hæklet og syet sammen.
Billeder sendes til kunstneren.

Lange drøftelser over mailen om, hvorvidt ledningen skal bibeholdes.

Det besluttes at beholde den rigtige ledning.
Rund knap monteres.

Strygejernet er færdigt og afsendes til kunstneren, Hanne Bang. Installationen samles og skal indsendes til Kunstnernes Påskeudstilling 2011. Jeg krydser fingre for, at den slipper gennem censuren!

tirsdag den 8. marts 2011

Kvindernes Internationale Kampdag!

Jeg bærer et hæklet statement i dag. Nogle kommenterer på det, andre siger ingenting. Jeg er opdraget af en rødstrømpe, så kvindekampen findes stadig i mit univers. 
Jeg håber, der er mange kvinder, der har været i kussomaten i dag, så vi kan få gjort op med de pornoidealer, som flere af de helt unge mennesker har.
Jeg håber også, at mange kvinder hækler i dag, for vi skal vise verden, at kvinder kan og vil det hele - både de gamle dyder og de nye laster!

GOD KAMPDAG!

mandag den 7. marts 2011

Små fine ting til salg

Jeg hækler nøgleringe i glade farver. Og selvfølgelig er de til salg på forårsmarkedet. 
Happy spring!

PS. Glem ikke at deltage i min giveaway. Jeg trækker en vinder d. 9. marts.