søndag den 28. september 2014

Workshop i Odense: Stempler og brevpapir


Jeg afholder en kreativ workshop i Odense søndag d. 9. november kl. 10-13. På denne workshop er der mulighed for at lære at skære stempler i viskelæder. Jeg medbringer knive og viskelædre, stempelpuder og papir. Skulle du selv have materialer, der kan bruges til formålet, er du mere end velkommen til at tage dem med.

På workshoppen kommer jeg også med masser af inspiration til, hvordan du kan lave dit eget brevpapir med stempler, masking tape, klistermærker og tuscher. Medbring gerne masking tape, papir eller andre sjove ting, der kan bruges til formålet.

Jeg medbringer også krea-bøger fra Japan, hvor jeg får en stor del af min egen inspiration fra. Har du lyst til at komme med, koster det bare 300 kr. inkl. materialer. Skriv en mail til mig, så sender jeg flere oplysninger. Og så bliver jeg så glad, når dygtige folk som f.eks. Laura fra The Sweet Spot anbefaler mine workshops.

I'm hosting a workshop in Odense on Sunday November 9th. I will be teaching you how to make your own stamps and letter writing paper. Write me an email for more info.



fredag den 26. september 2014

At skrive fine breve no. 3: Lav dit eget brevpapir

Med et stempel, en tusch og noget masking tape kan du nemt lave dit eget personlige brevpapir. 

Stemplet har jeg selv skåret, men købte stempler kan også sagtens bruges. Jeg tegner linjer på papiret med en farvet tusch. Jeg bruger ikke lineal, for jeg kan godt lide det levende udtryk det får, når man tegner i fri hånd. 
Når jeg skal skrive brevet, bruger jeg en tyndere tusch i en anden farve end den jeg har tegnet linjer med. Jeg foretrækker den sorte fra Artline.

Hvis du bor i Odense, laver jeg en kreativ workshop: "Stempler og brevpapir" søndag d. 9. november. Skriv en mail til mig, hvis du vil høre nærmere!

You can easily make your own letterwriting paper - all you need is a stamp, a bit of masking tape and a pen.
This stamp is handcarved by me, but stamps bought in a shop works just as nicely. I draw the lines on the paper freehand. I like the expression when you don't use a ruler. When I write the letter, I normally use a thin, black fineliner.

onsdag den 24. september 2014

At skrive fine breve no. 2: Tegn med Gelly Rolls

Hvis du falder over nogle brune eller naturfarvede kuverter, skal du ikke tænke, at de er for kedelige at sende til din penneven. Brune kuverter kan pyntes med masking tape, klistermærker, gamle frimærker, tegninger og alt muligt andet godt.

Her har jeg taget en hvid Gelly Roll og tegnet små krummelurer på kuverten. Simpelt og meget effektfuldt.

If you ever come across some brown kraft paper envelopes, don't think they are too dull to send to your penpals. On the contrary, they are great for decorating with masking tape, stickers, old stamps, drawings and other nice stuff.

This envelope was decorated with a white Gelly Roll. Just making some simple doodles and the effect is lovely.

søndag den 21. september 2014

At skrive fine breve no.1: Lav en sød gave til din penneven

I mine næste blogindlæg vil jeg vise nogle idéer til, hvordan man kan skrive fine breve. Jeg får utrolig mange spørgsmål på Instagram om, hvordan man finder pennevenner, hvad man sender med i et brev, hvad man kan skrive om osv. Derfor deler jeg nu lidt ud af det, jeg selv kan lide...

Den første idé er en lille kat med masking tape rundt om maven. Det kan alle brevskrivere bruge til at pynte kuverter og kort med.

 Fold et stykke kraftigt papir på midten (eller brug et stykke karton).

Klip et par ører ud i papiret 

Tegn ansigt og ører på katten med en tynd, sort tusch 

Kom nu masking tape rundt om maven på katten. Tapen er lige til at pille af igen, når din penneven modtager det med posten.

Her en anden variation. Jeg er sikker på, at sådan en mt kat vil vække glæde. Eller hvad tror du?

I some times make these cardboard cats with samples of masking tapes for my penpals. Maybe you would try to make one for your penpal and sent it to him/her in your next letter?

søndag den 7. september 2014

Kreativ workshop i London

I august deltog jeg i en helt fantastisk workshop i London. Det var min fødselsdagsgave fra min mand - flybillet, hotelophold og workshop hos Jessie Chorley i Bethnal Green.

Da vi kom, lå der en fin pakke til os alle. Papir, små kort med stempler på, nodepapir, kuverter og broderigarn. Alt sammen noget, der kunne bruges til vores projekter i løbet af dagen.

På bordet havde Jessie stillet de skønneste materialer frem. Hendes små kufferter og opstillinger var som taget ud af en anden tidsalder...

Jessie er en yderst talentfuld brodeuse, og på workshoppen havde vi mulighed for at arbejde med art journals, små, håndsyede brocher, at sætte et personligt præg på et stykke tøj eller at brodere citater og motiver til små billeder.

Jeg havde på forhånd besluttet mig for at lave en art journal og en broche, men vidste at tiden var knap, så det var bare vigtigt at få prøvet nogle teknikker af og suge masser af inspiration til sig. Om jeg så kom hjem med færdige produkter var knap så vigtigt.

Det blev til to brocher og en påbegyndt art journal. Jessies stil er en helt anden end min, og jeg tror, det er godt at udfordre sin egen tankegang og kreative tilgang til tingene en gang imellem.

Kage og kaffe/te var heldigvis også en del af dagens program! 

Jessie bruger mange stempler til sine brocher og bøger. Hun stempler både på papir og stof og broderer ovenpå.

Jeg tilbragte hele den lørdag med seks engelske kvinder, og vi fordybede os i stof, tråd, papir, stempler og sting samtidig med at snakken gik om stofbutikker, kreamesser, arbejde og kreative projekter. En helt igennem dejlig dag.

Vores dygtige underviser, Jessie Chorley. Hvis du har fået lyst til at vide mere om Jessies broderier eller workshops, kan du kigge på hendes hjemmeside. Jeg kan kun anbefale dig at besøge hendes butik eller deltage på en af hendes workshops.

Siden fra bogen her er lavet af en af de andre deltagere på workshoppen. Så langt kom jeg ikke med min egen, men jeg tog af sted fra workshoppen fuld af skøn inspiration og en vidunderlig følelse af, at man kan finde kreative fællesskaber overalt i verden.

In August I participated in a crafting workshop in London. It was hosted by the very talented Jessie Chorley in Bethnal Green. Jessie embroiders and makes personal art journals that she sells in her shop on Colombia Road.

The workshop was a birthday present from my husband and I spent a whole Saturday with six other women just embroidering, cutting and glueing while chatting and drinking coffee. Practically a day in Heaven for me!

As the pictures show, it was a super inspiring day for me, and I left with a special feeling of connecting with other people though crafting.

Feel free to check out the amazing, crafty world of Jessie Chorley. Maybe you want to go to one of her workshops or visit her lovely shop?