Viser opslag med etiketten blogging. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten blogging. Vis alle opslag

onsdag den 14. januar 2015

Kom med til AOH-messen 2015

Jeg deltager på dette års AOH-messe d. 30. januar-1. februar, og vi har lige som sidste år samlet nogle kreative og inspirerende bloggere til standen "Blogosfæren". Her kan man komme og få en snak om, hvad det giver at blogge/instagramme, og vi har masser af inspirationsmateriale med, så man kan se eksempler på, hvad vi hver især laver af kreative projekter.

Deltagere på "Blogosfæren"
Christina Ravn Andersen med bloggen www.smuttii.blogspot.dk/
Anne Møller Witt med bloggen www.krittewitt.dk/
Karina Bækkelund med bloggen www.karinabaekkelund.blogspot.dk/
Laura Linder 
Christina Skarø med bloggen www.rappedikke.dk/
Karen Klarbæk med bloggen www.karenklarbaeksverden.blogspot.dk/

Sidste år havde vi rigtig travlt ved vores workshop-bord, hvor man kunne deltage i forskellige gratis workshops. I år bliver der også masser af muligheder for at lære nyt og være kreativ på messen. "Blogosfæren" afholder gratis workshops i tegning, art journalling, stempler, og der bliver mulighed for at sætte sig ned og hygge sig med strikketøjet i vores strikkecafé.

Program for vores workshops skriver jeg også her på bloggen.

Du vil sikkert rigtig gerne med på AOH-messen 2015, ikk'? Det kan du også sagtens. Enten ved at købe billet her på AOH's hjemmeside, eller du kan smide en kommentar herunder. Jeg trækker lod om tre gange 2 billetter, så du kan tage din veninde under armen til en hyggelig dag på messen.

Vinderne findes på søndag d. 18. januar 2015.

Håber vi ses i Rødovre!

tirsdag den 6. maj 2014

Hækletillæg i Hendes Verden i denne uge



Hvis du er glad for at hækle, eller hvis du har lyst til at lære det, så skal du skynde dig ned og have fat i denne uges Hendes Verden. Fem bloggere, hvoraf jeg er den ene, deler ud af deres bedste opskrifter, og du kan læse om, hvorfor vi blogger, hvornår vi begyndte at hækle og meget mere.
Bagerst i hæftet finder du en mini-hækleskole, så du kan komme i gang med det samme.

God fornøjelse!

This week I'm featured in the Danish magazine Hendes Verden. Me and four other bloggers were interviewed about our crochet projects and when and why we started to blog. The booklet includes our personal crochet patterns in every stage of difficulty. 

Enjoy!

tirsdag den 25. marts 2014

Usynligt syg og blogtræf - hvad har det med hinanden at gøre?

Vi forsøger at skabe indbydende og kreative rammer for vores unge


Hvis du tænker efter, kender du sikkert én i din familie eller omgangskreds, der lider af en eller anden form for psykisk sygdom. Måske bliver der ikke talt så meget om det? For det er trods alt lettere at sige: “jeg har haft halsbetændelse”, når man bliver spurgt til, hvordan man har det, end at sige, at man lider angst og ikke kunne gå uden for en dør hele sidste uge.

Psykisk sygdom er utrolig mange ting, og jeg arbejder til dagligt med unge, der lider af forskellige diagnoser som autisme, depression, OCD, angst, anoreksi, skizofreni og andre lidelser.

Når man er ung og psykisk sårbar er der mange ting, der bliver sværere for én. Det kan være den sociale kontakt, det at skulle passe ind i et skema på skolen og møde til bestemte tider. Svært at man ikke kan deltage i fester med alkohol, når man får så meget medicin, der er farligt at indtage sammen med alkohol. 

Alligevel har unge med psykiske lidelser de samme drømme og håb som raske, unge mennesker. De vil gerne have en bedsteveninde og gå til fester. Finde en kæreste og blive arkitekt. Eller have en hulens masse følgere på Instagram og turde sige, hvad man vil.

Derfor prøver vi at arrangere et blogtræf i Dankbar, hvor jeg arbejder. Vi inviterer mennesker udefra, fordi vi håber, de vil komme og fortælle om, hvordan man kan bruge sin blog til mange forskellige formål. Vi vil gerne vise vores unge, at man kan bruge en blog (eller sin Instagramprofil) til at vise sider af sig selv og talenter man har, uden at udstille sig selv.

Vi håber, at dagen kan blive kreativt inspirerende for alle parter. En erfaringsudveksling bloggere og brugere af de sociale medier imellem. Vores unge har brug for inspiration og gode idéer, men de kan sagtens selv definere, hvad deres blog skal handle om, og hvad de har lyst til at fortælle om sig selv og deres interesse.

Jeg inviterer dig hermed til at komme med til et anderledes blogtræf, hvor du kan dele ud af din viden og erfaring og samtidig tage noget med dig hjem i form af gode oplevelser, interessante samtaler, miniworkshops, en lækker goodiebag og en følelse af at have givet noget videre til andre mennesker.

Sted: 
Dankbar
Trekroner Centervej 59
4000 Roskilde

Tid:
Lørdag d. 5. april 2014 kl. 10.30-16.30

Pris:
100 kr. inkl. forplejning og goodiebag

Tilmelding: 
Sker på www.zusammen.dk

Program:

10.30: Velkomst
Info om Dankbar ved Randi Tang Nielsen, der vil fortælle om Dankbar/Zusammen
Hvem er vi - vores blogs - Puk - The Puk Project og Charlotte - charl8 
(måske vil nogle af vores unge vil også fortælle lidt om deres blogs)

11.00: Vis os din blog (på storskærm) ca. 10 min. fremlæggelse pr. person 

12.30 : Frokost (forplejning står nogle af vores unge for)

13.15 : Workshops og uddeling af goodiebags

16.00 : Afrunding og tak for besøget



torsdag den 27. februar 2014

Kom til krea-aften i Trekroner

Vores næste arrangement i Dankbar (mit arbejde) er en krea-aften, hvor der er mulighed for flere ting. Her er beskrivelsen af workshoppen:

Kom til krea-aften i Dankbar mandag d. 17. marts. Der er masser af muligheder denne aften! For det første laver vi forskellige krea-stationer med lækre materialer til at lave Smashbooks, at skære stempler og at male på sten. For det andet vil aftenen være en fin måde at møde andre bloggere/instagrammere på. Du kan lære nye, kreative mennesker at kende, få inspiration og måske sker det endda, som det ofte gør på Dankbars workshops, at deltagerne får lyst til at mødes efterfølgende hjemme hos hinanden. Det kan vi ikke love, men det er sket mange gange før! 

Tilmelding hos Christian på bygefuhl.dk



Håber vi ses til endnu en fantastisk aften i Trekroner!

onsdag den 5. februar 2014

Indtryk fra AOH messen i weekenden


Weekendens messe er overstået, og det på den allerbedste måde. Tre dage i kreativt selskab med kvinder, der bare kan deres kram. Det er fedt! 

The Crafting Fair I participated in this weekend is over, and it went so well. Surrounded by some very creative and lovely women - all so professional - that was great!

Jeg afholdt stempelworkshop flere gange og havde besøg af en masse interesserede mennesker, der lærte at skære deres egne stempler i viskelæder.

I hosted a couple of stamp workshops and a lot of interested people stopped by and learned how to carve their own stamps of rubber. 

Koncentration. Koncentration. 

Camilla og Anne afholdt også workshops. Det var i origami, og der var vildt mange mennesker hver gang. Alle fik lavet nogle superflotte ting, og der er ingen tvivl om, at Camilla og Anne havde fundet nogle rigtig lækre papirer og modeller, som gjorde det meget populært at lære foldeteknikkerne.

Camilla and Anne hosted workshops too. They were teaching the excited crowd to fold paper - origami. Everyone made some super nice stuff and there's no doubt that it was Camilla and Anne's choice of paper and origami models that attracted so many people.

På vores stand "Blogosfæren" kunne man se eksempler på det vi hver især laver og viser frem på vores blogs.

We called our stand "The Blogosphere" and the point was to show examples of what we make and show on our blogs.

En glad penneholder lavet med masking tape på et krus.

A happy pen holder made with masking tape on a mug.

Jeg havde lavet nogle få stempler til salg.

En stor tak skal lyde til alle jer, der kom forbi for at sige hej. Det var fedt at tale med jer, at være kreative sammen med jer og bare det at se jeres nysgerrige ansigter... Jeg håber vi ses igen til næste år!

A few handmade stamps for sale.

A huge thank you to all of you who stopped by to say hello. It was great talking to you, crafting with you and just seeing your curious faces... I hope to see you all again next year!

onsdag den 15. januar 2014

Mere info om workshops på AOH-messen

Når Alt Om Håndarbejdes kreative messe går i gang fredag d. 31. januar, bliver der simpelthen mulighed for at suge så megen inspiration til sig over hele weekenden! Især på bloggerstanden ved jeg, at der bliver livlig aktivitet med forskellige workshops, live blogging og kreativ snak.

Flere har spurgt efter tider på de forskellige workshops, og de bliver som følger:

Fredag d. 31. januar
Papirfoldning med Camilla og Anne kl. 11-12 og 14-15

Lørdag d. 1. februar
Håndlavede stempler med Puk kl. 11-12
Hækling med Karen kl. 13-14
Papirfoldning med Camilla og Anne kl. 15-16

Søndag d. 2. februar

Håndlavede stempler med Puk kl. 11-12
Hækling med Karen kl. 13-14
Papirfoldning med Camilla og Anne kl. 15-16

Der er ikke tilmelding til workshops'ene, og der er kun plads til et begrænset antal deltagere. Kig ind på de andre blogs, for at få flere oplysninger om deres workshops.

Til min workshop skal du ikke medbringe materialer selv. Vi er så heldige, at vi får sponsoreret materialer af Panduro Hobby.
Vi glæder os til at se jer!

I'm participating in a big Crafting Fair in Copenhagen January 31st and February 1st and 2nd. Me and some great bloggers will be meeting up and hosting some nice workshops throughout the weekend. If you are in the Copenhagen area that weekend feel free to join us. More info here: Alt Om Håndarbejde.

mandag den 6. januar 2014

Start året med masser af inspiration på kreativ messe! Og VIND billetter!


Allerede i slutningen af januar kan vi komme af sted på årets første kreative messe. Jeg skal med som deltager på bloggerstanden, hvor der kommer til at være masser af aktivitet i form af inspiration, snak om blogging, workshops og andre kreative indslag. På standen vil du kunne møde Anne - Krittewitt, Christina - Smuttiis krearier, Karen - Karen Klarbæks Verden, Camilla - My:minMy, Christina - Rappedikke, Louise - Garn og Gammelt og jeg selv.

Hvis du kigger på nogle af de fantastiske blogs nævnt her, vil du hurtigt finde ud af, at der på bloggerstanden vil være inspiration til både strik og hækling, lækre syprojekter, serigrafi og origami måske. Kvinderne bag alle disse blogs har i hvert fald mange forskellige indgangsvinkler til kreative projekter, og de mestrer både ældgamle håndarbejdsteknikker og forstår at tænke dem ind i nye sammenhænge.

Jeg selv vil koncentrere mig om at lave håndskårne stempler på messen. Jeg tager knive, viskelædre og stempelpuder med, så du kan prøve at lave dit eget stempel. Jeg og de andre piger skal lige koordinere programmet i forhold til workshops, og så skal jeg nok skrive noget mere her på bloggen om, hvornår du kan møde mig og de andre.

Hvordan kommer du med? Enten køber du en billet ved at følge linket til AOH's hjemmeside, eller også skriver du en kommentar her! Jeg har nemlig fået lov at udlodde 5 billetter til messen. Alt du skal gøre er at skrive en kommentar på blogindlægget her, og så trækker jeg lod tirsdag d. 14. januar. Husk at skrive din mailadresse, hvis du ikke har en blog.

Håber vi ses!

On January 31st and February 1st and 2nd there's a chance to get inspired on this year's first Craft Fair. It's in Rødovre near Copenhagen and I'm participating on the blogger stand with a lot of fine blogging women - please see the links above. We will try to give some inspiration to how you can crochet, knit, sew, make stamps, origami and even a few tips about how we blog and where we get our inspiration from.

If you're in Copenhagen that particular weekend you should definately go to the fair. A lot of crafting shops, yarn shops and other small businesses are selling crafting supplies and there are workshops everywhere.

tirsdag den 20. august 2013

Læs om mig i Hendes Verden i denne uge


Vidste du, at det faktisk var min bonusdatter, der fik mig i gang med at blogge? Eller vidste du, at jeg engang har hæklet et strygejern?
Alt det og meget mere kan du læse om i det nye tillæg til Hendes Verden i denne uge. Sammen med to andre bloggere fortæller jeg om, hvorfor jeg har en kreativ blog - hvad der er det bedste og det værste ved at blogge.
Sallys, som det nye tillæg hedder, ser lovende ud, synes jeg. Køb det, hvis du er nysgerrig!

Desværre er der kommet utrolig få billeder med i artiklen, og den søde fotograf, Sara Skytte, tog et væld af skønne billeder - både fra mit krea-rum i kælderen, mit brevværksted på førstesalen og nogle hvor jeg hækler i stuen. Mon ikke jeg skal vise nogle af dem senere?

This week I'm featured in a Danish magazine called "Hendes Verden". I'm talking about blogging; what got me started, what's the best and the worst part about blogging.

Unfortunately only a couple of pictures made it to the article, and that's such a shame because the sweet photographer, Sara Skytte, took some really great pictures of me and my creative spaces round the house. I think I will show them here on the blog later on.

mandag den 15. juli 2013

Er her nogen?

Er der stadig nogen, der kigger ind på min blog? Jeg er her endnu, selvom jeg ikke er så flittig med indlæggene for tiden. Siden sidst har jeg været på besøg hos min penneven fra Holland, jeg har afholdt Zpagetti-workshop hos Fox & Jane, og jeg har haft besøg af Hendes Verden. Jeg skal se at få uddybet det hele i de kommende dage, så jeg håber du vil læse med.

Hi there, are you still reading my blog? I'm still here, even though I'm not so diligent on updating the blog. Since my last post, I have visited my penpal living in Holland, I held a crochet workshop at Fox & Jane's, and I had a Danish magazine stopping by for an interview and photo session. I will give you more details about it all in the following days, so I hope you'll stay tuned.

tirsdag den 21. maj 2013

Hexagoner - seneste hækleprojekt



Hexagoner - lyder det ikke godt? Det synes jeg! Og så ser det godt ud, når man hækler dem. Jeg har fundet opskriften hos Meet Me At Mike's. Garnet er lækker uld, som kan købes hos Fox & Jane. Jeg hækler på en nål nr. 4, så det går ret stærkt. 

Hexagons - I like the sound of that word. Don't you? And it looks good making crocheted hexagons. I found the pattern over at Meet Me At Mike's. The yarn is thick wool from Fox & Jane and I'm using a needle size 4.

onsdag den 1. maj 2013

Mors dag - DIY



En fin lille gaveidé til din mor på næste søndag. En lille pyntepude (eller hvad hulen vi skal kalde sådan én) med broderi, som helt sikkert vil glæde din mor.

Du skal bruge:
En zig-zag-saks
Broderitråd i forskellige farver
Stof
Lidt fyld

Sådan gør du:
Klip to cirkler ud i et stykke stof 
Skriv teksten på stoffet med en forsvindingstusch
Brodér teksten med bagsting
Dekorer med franske knuder og stjerner
Sy bagsting rundt i kanten
Put lidt fyld i puden, inden du når helt rundt
Til sidst klippes kanten til med zig-zag-saksen

OBS! Du kan også putte lavendel ind i puden. Så dufter den dejligt:)

Inspiration her fra Julie Adores fine video.

Andre idéer til mors dags-gaver:
fra 2012
fra 2010

I made a small cushion with embroidery to make my mother happy on Mother's Day next Sunday. I was inspired by Julie Adore's nice video. You can easily make a gift for your mother, if you have a scrap of fabric and some embroidery thread.

My words say: Every day is Mother's Day

Other ideas for Mother's Day:
from 2012
from 2010

fredag den 5. april 2013

Hvordan min blog gav mig et nyt job!

Ja, du læste rigtigt. Jeg har fået nyt job! Og jeg havde ikke fået det uden min blog. Læs her hvorfor:

En aften sad jeg og kiggede på stillingsannoncer på Jobindex. Jeg fandt et job, der lød rigtig spændende, men ansøgningsfristen var desværre samme dag, og da klokken var hen på de sene aftentimer, vidste jeg, at jeg ikke ville kunne nå at skrive en ordentlig ansøgning, der ville skaffe mig adgang til en jobsamtale.

Jeg tog en chance og skrev en mail til direktøren for firmaet. Skrev ganske kort, hvem jeg var og hvorfor jeg ikke bare sendte en ansøgning. Herefter linkede jeg til min blog og skrev, at hvis hun (mod forventning) ikke havde fået ret mange ansøgninger, eller hvis hun bare var blevet nysgerrig, så kunne hun jo kigge på min blog og give mig et ring. Et kvarter senere fik jeg svar. En mail hvori der stod, om jeg ville komme til samtale fredag kl. 14!

Og for at gøre en lang historie kort, så starter jeg som underviser og kreativ idéudvikler i Dankbar d. 1. maj. Til Dankbar hører en rigtig lækker butik, der hedder Zusammen. Fysisk ligger den i Roskilde - i Trekroner Centret - men du kan også se den på nettet ved at klikke på linket.

Tak fordi du læste med så langt. Og du skal nok komme til at høre mere om mit nye job i fremtiden også.

God weekend, Puk

mandag den 25. februar 2013

Stempel-workshoppen i billeder

Lørdagens stempel-workshop var en stor succes. Otte deltagere mødte op kl. 12 hos Mille, og alle var ivrige efter at komme i gang. Tre timer fløj af sted, mens der på skift var helt stille og dyb koncentration og glad snakken og udveksling af idéer og Instagram-navne.

Alle fik lavet flotte stempler og fik inspiration til videre projekter. Her kan du se billeder fra dagen, og hvis du selv har lyst til at komme på stempel-workshop, er du velkommen til at sende mig en mail. Så kan vi måske samle en gruppe igen.

The stamp workshop was a great succes. Eight participants came to Mille's house eager to get started. Three hours just rushed by while we were talking and exchanging ideas and IG-names at one time, completely quiet and concentrated at other times.

Everyone made nice stamps and got inspiration for future projects. Below are some pictures from the workshop.

Et af de stille øjeblikke, hvor alle arbejder dybt koncentreret
Først tegnes der skitser og forslag til stemplerne
Bagefter snittes der i viskelæder med linoleumsknive
Vi lånte og beundrede hinandens krea-udstyr
Denne hjørneafrunder var meget populær! Kald os bare nørder:)
Creas var en af vores sponsorer. Hos dem havde vi bl.a. fået lækkert neonpapir
Vi havde knap nok tid til at spise Milles dejlige kage!
Og dog... Kaffe og hyggesnak
Mille og jeg var så heldige at få fine gaver af nogle af deltagerne. Her en stjerne fra Malene
Et billede fra Kirsten
En hel lille goodiebag fra Camilla
Tøserne bag workshoppen. Mille til venstre - Puk til højre
Minderne om sådan en vidunderlig dag kan jeg leve højt på længe. Arrangementet blev ikke mindre fedt af, at det hele lod sig gøre, fordi Mille spurgte mig på Instagram, om jeg ikke kunne tænke mig at undervise i, hvordan man laver stempler. Vi havde aldrig mødt hinanden før, og alligevel sprang vi ud i at være fælles om at lave workshoppen her. Jeg kan kun opfordre andre til at gøre det samme, hvis de har lyst til at lave kurser, krea-aftener eller andre ting. Spørg! Kom ud af busken! Gør noget! Det ender som regel med noget fedt.

Deltagerne på kurset var: Camilla, Malene, Christina, Mette, Merete, Mette, Heidi og Kirsten

I'm still high on the good vibrations from the workshop. It feels great to know that if you dare to ask someone, be open and make new friends, it's possible to make a workshop with someone you've never met before. Mille and I only knew each other from Instagram before this Saturday.

mandag den 21. januar 2013

Skal du have den sidste plads på stempel-workshoppen?

Det fine kattestempel er inspireret af Kristina

Skulle du lige tænke lidt over om stempel-workshoppen var noget for dig? Og har du ikke fået tilmeldt dig endnu, så vil jeg da lige minde dig om det igen. Der er et par pladser tilbage.

Mille Fryd lægger hus til på Østerbro, og vi glæder os begge som små børn. Du kan læse mere om workshoppen her, og du tilmelder dig ved at sende mig en mail.

På workshoppen vil der være masser af inspiration, og du får dit eget stempel med hjem. Vi skal lave kort, gavepapir, klistermærker, bogmærker etc. Vi skal snakke og være kreative i hyggeligt selskab. Jeg håber vi ses. 

The stamp workshop in Copenhagen is coming up in February. I'm looking forward to it.

lørdag den 5. januar 2013

Stempel-workshop


Kunne du tænke dig at lave dine egne stempler? Er du vild med at lave kort, pakke fint ind eller skrive personlige breve?
Så er stempel-workshoppen lige noget for dig! 

Her lærer du, hvordan man nemt kan skære sit eget stempel i viskelæder. Stempler kan bruges til at dekorere alt med! Du får idéer til sød gaveindpakning med stempler, inspiration til hjemmelavet brevpapir, kort og gavemærker, og du laver dit eget stempel og nogle kort eller gavemærker, som du får med hjem.

Alt du behøver at vide:

Tid: Lørdag d. 23. februar 2013 kl. 12-15
Sted: Hos Mille Fryd på Østerbro (adressen oplyses ved tilmelding)
Underviser: Puk (altså mig!)
Antal: max 8 personer
Materialer: Jeg medbringer skæreknive, viskelæder, tuscher, papir mm.
Medbring selv: Papir, tuscher, klistermærker, masking tape, notesbøger mm. eller hvad du har liggende derhjemme
Pris: 200 kr. inkl. kaffe/te og kage

Tilmelding:
Send mail til pukhyllested@gmail.com
Tilmelding er først gældende ved betaling.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive en mail.

mandag den 31. december 2012

Rigtig godt nytår!

Kære læser

Du ønskes et rigtig godt nytår. Jeg håber, du kommer godt ind i 2013 og at det nye år vil bringe dig alt det du håber på og drømmer om.
Jeg er meget glad for, at du har læst med her på The Puk Project i det forgangne år, og jeg ser frem til mange flere indlæg, dialoger, billeder, opskrifter og meget mere i det kommende år.
Vi ses.

Kærlig hilsen Puk

Dearest reader

I wish you a happy new year. I hope you'll jump safely into 2013 and it will bring you everything you hope for and dream about.
I'm very grateful that you have read my posts here on The Puk Project in 2012 and I'm looking forward to writing new posts, answering questions, posting pictures and crochet patterns and much more in 2013.
See you.

Love from Puk

søndag den 23. december 2012

Alles gute!?



Jeg ønsker jer alt godt for julen og det nye år. Og mange tak for det gamle.
Billedet er en side fra Kleinformat (magasinet jeg har omtalt her), som jeg har revet ud og lamineret. Herefter har jeg hæklet kant og ophæng. Det var med i en hyggelig julepakke til min dejlige penneven, Giova

I wish you all the best for christmas and the new year. Thank you for the old one.
The picture is a page from Kleinformat (the magazine I told about here) that I tore out and laminated. I crocheted the edging and the string. The picture was in a nice christmas package to my lovely penpal, Giova.

lørdag den 22. december 2012

Min blog i Kreativ strik




I denne måneds Kreativ strik kan du læse lidt om min blog. Hvis du er ny læser, der kigger indenfor, fordi du har set min blog i bladet, skal du være meget velkommen! Kig dig omkring og skriv gerne en kommentar.
Der er mange fine opskrifter på både hæklede og strikkede projekter i Kreativ strik, så måske skal jeg i gang med noget nyt snart! Men først har jeg lige mindst to hæklede ting, jeg skal gjort færdige. Godt at jeg lige har fået juleferie.

My blog is featured in this month's Kreativ strik. I welcome new readers!
There are a lot of nice patterns - both knitting and crochet - in the magazine so I might make something from it, but first I have to finish at least to other crochet projects I'm working on. It's a good thing that the christmas holiday has just started.