Sådan en dag var i dag... Måske husker du mit indlæg fra december om mine søvnløse nætter foranlediget af Byrådets beslutning om at lukke en del skoler i Næstved? Måske gør du ikke...
I dag var dagen, hvor mine kollegaer og jeg skulle have besked, om vi havde et job på skolen efter sommerferien, eller vi skulle til at se os om efter noget andet.
Allerede fra morgenstunden var stemningen trykket. Ingen vidste hvordan eller hvornår vi ville få noget at vide. I spisepausen blev nogle kaldt ind og fik besked. Alle sad på lærerværelset med hjertet oppe i halsen og kiggede ængsteligt mod døren. Hvornår er det mig, der skal have dommen?
En helt igennem underlig dag, hvor nogle kunne gå glade hjem med visheden om at skulle arbejde på overbygningsskolen til næste år - andre med uvished og utryghed, fordi de nu står uden job.
Hvordan kan jeg glæde mig over, at jeg er sikret et job, når andre er blevet vraget?
Det føles mærkeligt, og hele denne lange periode med usikkerhed og bange anelser har virkelig sat sine spor hos mig og mange af mine kollegaer.Hvor er det godt, at man har den dejligste familie, der altid bakker én op! Og hvor er det godt, at jeg om lidt fatter hæklenålen, så jeg kan stresse af efter denne trættende dag.
Håber virkelig at din dag har været bedre!?
