fredag den 10. september 2010

Skriftsprogsstimulering

Jeg deler gerne ud af min viden om børn og skrift:) I dag får du et par forslag og ideer til at stimulere dit barns udvikling af skriftsproget.

  1. En forudsætning for, at børn udvikler en interesse for at skrive og læse, er at de ser voksne mennesker omkring dem, der bruger skriftsproget aktivt og læser bøger, aviser el. lign.
  2. En anden forudsætning er, at børn har let adgang til skriveredskaber, papir, saks mm. Lad redskaberne være i børnehøjde
  3. En skuffe med tegne- og skriveredskaber, som børnene let kan komme til
  4. En idé der kan stimulere dit barns lyst til at tegne, skrive og digte: Skriv en tekst til dine børns tegninger. Lad barnet diktere og du skriver. Hvis man laver flere, kan historierne samles i en lille bog. Den kan læses igen og igen, og barnet føler sig meget betydningsfuldt, når det oplever, at det er dets egne selvdigtede historier, der læses højt.
  5. Skriv en indkøbsliste, når I handler. Lad barnet være med til at skrive. I starten er det måske skriblerier, der har små fragmenter af bogstaver og tegn, men hurtigt vil der vise sig rigtige ord, når man har været med til at skrive sedler flere gange. Man kan også klippe navne på varer ud af de tomme emballager og lade barnet gå på jagt efter varerne i supermarkedet. 
  6. Min yngste søn, Sylvester, skriver en indkøbsseddel (ca. 3 år gammel). Han kender kun de tre bogstaver, P, I og A, men han forklarede selv, at han havde skrevet, ketchup, mel, bananer mm.
  7. Skriv postkort, når I er på ferie. Lad barnet skrive - også selvom det kun kan skrive sit navn, eller det er ved at eksperimentere med skrift. Barnet får på den måde en forståelse af, hvor vigtigt det er at kunne skrive. Man kan glæde andre med en hilsen. Det er værdifuldt - især hvis barnet selv har oplevet at få brev med posten.
Et eksempel på et postkort skrevet af min ældste søn, da han var 7 år
Lad barnet vide, at det er en vigtig ting at kunne skrive og læse. Man skal f.eks. kunne skrive for at blive meldt til en hyggeaften med spisning i børnehaven. Min yngste, Sylvester, var her 3 år, da han udfyldte tilmeldingen.



Det var, hvad jeg havde i dag om skriftsprogsstimulering. Hvis du kan bruge mit indlæg til noget, hører jeg meget gerne en kommentar fra dig. Har du spørgsmål, eller er i tvivl om noget, er du også velkommen til at skrive.

Lad dette være en inspiration til at komme i gang med at skrive, tegne, læse og digte i weekenden. God fornøjelse!

    7 kommentarer:

    1. Tusind tak for din inspiration. Jeg står med en datter, der lige er begyndt i 0. klasse og har to andre, hvis tur det også snart bliver at skulle i skole. Derfor var det rart, at få lidt inputs og inspiration. Jeg skriver dagens madpakkemenu på deres serviet - også selvom de ikke kan læse den.
      Jeg vil nu lade min datter udfylde tilmeldingssedlen til fællesarrangementet.
      Hilsen Jette

      SvarSlet
    2. Hej Puk

      Tak for inspirationen, som vi bestemt kan bruge til noget. Elias er i fuld gang med at lære at stave og skrive, så jeg vil fange idéen og gøre lidt sjovt ud af det.

      Kh Rikke

      SvarSlet
    3. Meget inspirerende og fedt at du deler ud af din viden!!! Tak for gode idéer, dem vil jeg have i baghovedet for eftertiden :)
      Kh Tina

      SvarSlet
    4. ÅH, hvor er det vigtigt med den stimulering - og hvor er det fedt, at du kommer med gode ideer til en daglig dosis, om jeg så må sige.
      Min nevø på 6 har lige skrevet "tale" til sin bedstemor og den handler om, at han godt kan lide når de bager boller. Sværere er det ikke, og jeg er sikker på at bedstemoderens hjerte smelter:-)

      SvarSlet
    5. Jette: Hvor lyder det bare dejligt med børn i den alder. Madpakkesedlerne lyder som en rigtig fin idé. Man kan også tegne tre ting og skrive tre ord, der passer sammen. Korte ord, hvis din datter lige er startet i børnehaveklassen. Så skal barnet tegne streger og få ord og tegning til at passe sammen. Bare en idé.

      Rikke: Godt du kan bruge ideerne. Jeg overvejer at skrive nogle flere i et nyt indlæg.

      Tante Tit/Tina: Velbekomme. Dejligt du kan bruge noget af det.

      Tulipaner og tomater: Det lyder skønt med en tale. Den genre har jeg ikke rigtig bevæget mig i med børn, men det er da også en god idé.

      SvarSlet
    6. Tak for inspiration...Jeg bruger selv at skrive på dagplejebørnenes tegninger hvad de siger når de tegner en tegning...mange gange er det jo noget "volapyk" for de er jo under 3år men mange gange giver det nu meneing alligevel...

      SvarSlet
    7. Meget inspirerende indlæg, som jeg helt sikkert gerne vil vende tilbage til :)

      Kh. Mirjam

      SvarSlet