En tårevædet afsked...

I går var både trist og god på én gang. Det var meget trist at sige farvel til min dejlige 6. klasse, som jeg har haft i matematik og en del andre fag i tre år. Som afslutning havde klasselæreren og jeg skrevet en personlig hilsen til hver af børnene, og jeg havde hæklet et hjerte til dem hver. De kom op én efter én og fik kortet i hånden, og hjertet blev sat fast på deres bluse. Vi krammede og tudede. 
Hvor bliver man bare tæt knyttet til sådan nogle børn, når man er sammen med dem i mange timer hver uge. Og tænk at man ser dem i alle mulige situationer og følger med i deres udvikling fra små børn, der har sår på knæene, til store pubertetsunge med bumser på næsen.


Det gode var selvfølgelig udsigten til knap seks ugers ferie og en fest med kollegaerne til at skyde det hele i gang. Intet mærkeligt i at det hele har gået lidt i slowmotion herhjemme i dag.


Yesterday I had to say goodbye to my lovely students in 6th grade. We've had so much fun over the years, so it was tough letting them go. We gave everyone of them a personal greeting card and a crocheted heart as a farewell gift. We hugged and cried...


One good thing is the six week holiday lying ahead of me.