mandag den 6. oktober 2014

Inspiration og kreativitet på Sydsjælland!

Hvor har jeg glædet mig til at kunne annoncere de to kreative workshops, som jeg afholder i samarbejde med Camilla med bloggen My:minMy. Du kender måske Camillas smukke serigrafitryk eller de flotte diamanter foldet i papir, hun selv designer? Camilla flytter til Sorø lige om lidt, og vi kunne hurtigt blive enige om, at der nu skal ske en masse inspirerende, sjovt og kreativt på Sydsjælland!

Den første workshop: "Stempler og julekort" bliver afholdt hos mig i Næstved. Det er søndag d. 23. november kl. 11-15, hvor du får mulighed for at lære at skære dine egne stempler, som herefter kan bruges til at lave fine julekort, gavemærker og gavepapir med. Alt, hvad du producerer på workshoppen, får du selvfølgelig med hjem.

Praktisk info
Indhold: Stempler og julekort
Hvornår: Søndag d. 23. november 2014 kl. 11-15
Sted: Næstved
Pris: 500 kr. inkl. materialer og en lille goodiebag
Forplejning: Du skal selv medbringe frokost; vi serverer saft, te, kaffe og kage
Tilmelding: Sker ved at skrive en mail til pukhyllested@gmail.com
Betaling: Sker ved Mobilepay eller bankoverførsel


Den anden workshop: "Origami julepynt" bliver afholdt hos Camilla i Sorø. Det er søndag d. 7. december kl. 11-15, hvor du får mulighed for at lære at folde smukke diamanter og juletræer, der er den fineste pynt og f.eks. også kan bruges til værtindegaver i december. Alt, hvad du producerer på workshoppen, får du selvfølgelig med hjem.


Praktisk info
Indhold: Origami julepynt
Hvornår: Søndag d. 7. december 2014 kl. 11-15
Sted: Sorø
Pris: 500 kr. inkl. materialer og en lille goodiebag
Forplejning: Du skal selv medbringe frokost; vi serverer saft, te, kaffe og kage
Tilmelding: Sker ved at skrive en mail til kontaktmyminmy@gmail.com
Betaling: Sker ved Mobilepay eller bankoverførsel


Hvis du har lyst til at deltage i begge workshops, får du selvfølgelig mængderabat - du får to workshops for 900 kr. Bare skriv til den ene af os, at du ønsker at tilmelde dig begge.

Vi er så heldige, at når nu vi starter op med kreative workshops på Sydsjælland, så rykker den mest inspirerende butik i København - Butik Flittig - med! På begge workshops kommer Sara med et udvalg fra sin skønne butik, så du kan købe materialer med hjem og fortsætte med alle de teknikker du har lært på workshoppen derhjemme.

Vi håber, I vil tage godt i mod vores kreative fællesskab. Vi har i hvert fald lyst til, at det ikke kun skal være i København, alle de interessante ting foregår. Vi glæder os til at se jer!


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar