mandag den 20. januar 2014

Kom til kreativ workshop nu på mandag!

Datoerne for forårets workshops på mit arbejde ligger nu klar. De foregår alle i Dankbars lokaler i Trekroner ved Roskilde.

Den første workshop er allerede nu på mandag d. 27. januar kl. 18-20.30, og det bliver så godt at komme i gang. På mandag skal vi i gang med Smashbooking, og denne dag kan du købe en Smashbook til 100 kr. (normalpris 200 kr.)

Smash-booking er en let og funky måde at lave en scrapbog på. Billeder fra en festlig begivenhed, en rejse, ting fra skuffen og nogle af de skatte, der hænger på køleskabet kan bruges og være med til at give scrapbogen et helt unikt og personligt udtryk.
Ved du ikke lige, hvordan du skal starte, eller vil du have nogle tips og tricks? Så kom til en hyggelig aften i Dankbar, hvor du kan doodle, klippe og klistre sammen med andre kreative.
Du er velkommen, hvad enten du vil lave kort, smash/scrap-booking eller doodle/art-journals (kunst-dagbøger). Du får masser af idéer, men der er ingen regler. Man bestemmer selv, hvad der skal i Smash-bogen, og hvilket udtryk den skal have. Hvis du føler, at du er gået lidt i stå med det kreative, kan dette være en god måde at komme i gang igen. Vi har samlet inspiration, tips, ideer og masser af materialer. Du kan også vælge at medbringe dine egne materialer, fotos mm. ellers har vi både noget du kan bruge løs af og noget til salg.
Tilmelding sker ved at skrive til christian@bygefuhl.dk
A new season of creative workshops is ahead of us. The first one is about Smashbooking and is held at my work at Dankbar in Roskilde.

4 kommentarer:

  1. Det gad jeg virkelig godt Puk. Hold da op!

    SvarSlet
  2. Hvad koster det at deltage i div. workshops ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det koster 300 kr. pr. gang. Læs mere på www.bygefuhl.dk

      Slet