I Sorø møder gammelt og nyt hinanden på hvert gadehjørne.
Min mand har boet mange år i byen, og i dag var vi på tur i Sorø.
Victoria er den gamle biograf, der stadig viser de nyeste film.
Sorø Akademi må være det smukkeste sted, man kan gå i gymnasiet i Danmark. Hvis jeg skulle gentage gymnasietiden, ville jeg gøre det her; være rigtig fornuftig og studere i parken hver eftermiddag... tøhø...
I Klosterkirken dvælede jeg ved alle de drengenavne, der var ridset ind i stoleryggene. Jeg tænker på, hvor mange timer, de har siddet der og kedet sig og lyttet til gudstjenester på latin. Mange af navnene har årstal skrevet ved siden af, og de første er fra 1600-tallet.
Sorø Kunstmuseum (sidste billede) fortjener et indlæg for sig selv. Det er et fantastisk museum, hvor man har integreret den gamle bygning med en tilbygning fra 2011, og det er lykkedes på den bedste måde.
Manden og jeg nød den børnefri dag med kunst og kultur, og jeg lagde gerne øre til hans historier om ungdomsvenner, fester, gamle lektorer og punkkoncerter:)
My husband and I visited Sorø today. My husband lived here many years ago. Enjoy the pictures and please use google translate if you want details:)
Du har helt ret i at Sorø Akademi er et smukt sted at gå i gymnasiet - jeg gik der nemlig. :) Alle klasseværelserne på 2. sal vender ud mod søen og det er vildt skønt at få undervisning mens man har den udsigt - det giver også mulighed for en masse falden i staver og dagdrømmeri. :) Det lyder til I havde en god tur til Sorø.
SvarSlet