mandag den 31. oktober 2011

Hey! Ses vi?

Camilla og jeg deltager med en stand med alt det lækre fra Yarnfreak! Håber vi ses.

You like?

Ja, ikke mig, men halsrøret, som jeg har prøvet at hækle i Zpagetti-garn?


Camilla og jeg arbejder på nye opskrifter til butikken, og nogle gange kan vi komme i tvivl. Er det fedt det her? Er der andre end os selv, der vil kunne lide det?


Og så var det jeg tænkte, at jeg har så mange kompetente og dygtige, faste læsere, der måske vil give deres besyv med... Så med fare for at få kastet ikke så pæne sandheder lige i fjæset, så viser jeg altså mig selv med et halsrør - eller en "cowl", som de også kaldes, og jeg vil gerne høre jeres mening?


Er det smart?
Gider man at gå med det, når det ikke varmer så godt som et uldent halstørklæde?
Kommer man til at se lige så træt ud som Puk, når man har det på? (Til det kan jeg med det samme svare nej!)


Smid en kommentar, så vi kan komme videre med mønsterudviklingen - og tak fordi du gider:)

søndag den 30. oktober 2011

ADVARSEL: Link til farligt hæklemønster

Ja, jeg bliver nødt til at advare de mennesker, der ofte anvender kommentaren: "Bare lige én række mere". Dette hæklemønster er nærmest afhængighedsskabende. Man får lige lyst til at tage en række mere, og en række mere, og... Så pas på derude - her kommer linket:

Farligt hæklemønster


Som det ses, er opskriften på engelsk. Hvis det volder problemer, kan jeg hjælpe lidt:
ch=luftmaske
dc=stangmaske 


Flere masker skal du faktisk ikke bruge, så hvis du tør, kan du gå i gang om lidt.

Søndagshygge




Hele familien i bio:)

- Posted using BlogPress from my iPhone

lørdag den 29. oktober 2011

Gratis mønster - også i mini-udgave

Denne fine, petroleumsblå doily er hæklet efter mønsteret på mega-doilyen på Yarnfreaks blog.




Dejligt at se, hvordan opskriften også fungerer, når den hækles i tyndt bomuldsgarn på en nål nr. 2.


Jeg glæder mig over, at weekenden er en time længere. Meget tiltrængt!

fredag den 28. oktober 2011

Ikke til at stå for...

Billede lånt af Sofia

En hæklet bjørn i badebukser? JA!
Han er ikke til at stå for, hvis du spørger mig!

Han er hæklet af Sofia, og du kan købe ham lige her.

Skal du hækle i weekenden? Hvis ja, vil jeg gerne høre hvad.


Jeg selv har mindst 3 hækleprojekter på listen OG jeg skal også i biffen med mand og børn og se den nye Tintin-film, spise middag med nogle kollegaer, køre en tur til vandet, løbe en tur, huske at gå rundt i nattøj hele formiddagen, passe en venindes søn og og og... Bliv nu ikke forpustet. Hvis ikke jeg når det hele, går det nok. Bare jeg når at hækle. Jeg har nemlig en deadline at overholde! 

onsdag den 26. oktober 2011

Lav selv et Mumi-kort

Vil du lave dit eget Mumi-kort? Så se med her

I Inspiration fik jeg et lille hæfte med en oversigt over Mumi-kollektionen 

Her kan man se, hvilke farver skålene og kopperne findes i 

Men i hæftet er der også de fineste små stregtegninger af alle figurerne fra Mumi-dalen, og de kan let klippes ud og limes på et kort.

En af mine veninder har fødselsdag i morgen, så jeg kan lige nå det.
Taleboblen er lavet ved at skrive "Tillykke med fødselsdagen" - eller en helt anden hilsen, kan man jo også skrive - på computeren. Jeg printede det ud og klippede en taleboble med teksten i. Både Mumi-figuren og taleboblen er sat fast med de små dobbeltklæbende klæbepuder fra Panduro Hobby. Så hæver tekst og billede sig lidt fra papiret, og det synes jeg er fint.


Hvad synes du?

tirsdag den 25. oktober 2011

Duckfeet



Duckfeet. Dansk design. Kernelæder. Rågummi. Str. 39. Lille mærke på snuden. Nypris 800. Jeg tænker 300 plus porto.


Noget for dig? Send mig en mail: pukhyllested@gmail.com

mandag den 24. oktober 2011

Jeg kører derhen




hvor regnbuen ender...

- Posted using BlogPress from my iPhone

søndag den 23. oktober 2011

En lækker blog...

Billede lånt hos Mi Mitrika


Jeg beundrer farverne. Er imponeret over de hæklede tæpper. Synes katten ser sød ud. Fatter ikke et ord og gider ikke engang Google Translate. Nyder bare billederne hos Mi Mitrika...

Masking tape på motorvejen




Den gamle spand af en bil!!! Lidt masking tape må til hjælp nu - ellers falder lygten af, når jeg kører over et bump...

- Posted using BlogPress from my iPhone

Det har været en festlig weekend - vil du se billeder?

Der har været så megen fest i denne weekend! Glæde over butikkens åbning. Fejring med åbningsreception. Cava og hindbærsnitter. Venner, familie, bloggere og forretningsforbindelser kom forbi fredag eftermiddag og tog del i festlighederne. Vi har fået så mange søde ord og kæmpestor opbakning fra dem, der har været på besøg i butikken. Gavebordet var slet ikke stort nok, og vi kan begge mæske os i chokolade, vin, blomster og alverdens lækkerier et godt stykke frem i tiden.


Hold da op! Jeg er først ved at fatte det nu... at Camilla og jeg har en business kørende, og det bliver stort. Det er fedt, og det bliver endnu federe! Sammen kan vi alt! YES!


Vil du se billeder fra Yarnfreaks åbningsreception?
Ved du ikke hvad Yarnfreak er endnu?

torsdag den 20. oktober 2011

Kaniner er de nye ugler!

Billede lånt hos Mimi's Cirkus
Jeg er sikker på, at det dyr, vi kommer til at se meget mere til nu, hvor uglerne for min skyld godt må pakkes væk, er kaniner. Tag et kig på Mimi's blog for at se flere lækre kaniner.


Og kig med på Yarnfreaks blog i morgen tidlig - jeg lover dig, det bliver noget med kaniner:)

tirsdag den 18. oktober 2011

En fed liste! - lige til at blive klog af

Jeg fandt denne liste hos Sofia-Sobeide forleden, og jeg kan godt lide at kigge på den. 
Læg f.eks. mærke til nr. 24: Break the rules - den er lige skrevet med en anden skrift, og tallet er rykket, så det står skævt ift. de andre. En detalje, men det understreger pointen.


Punkt nr. 1 og 2 gør jeg mig rigtig meget i.
Nr. 4 skal jeg sommetider øve mig i:)
Og sådan kunne jeg blive ved.


Kan du bruge listen til noget?
Sætter den tanker i gang hos dig?
Er der punkter på listen, du allerede bruger i dine kreative processer?


Jeg skal i hvert fald snart væk fra computeren og afprøve punkt nr. 9 og 11 samtidig.
En dejlig tirsdag til dig!

mandag den 17. oktober 2011

Gang i salget!

Hvor er jeg bare glad! Der er allerede godt gang i salget på min og Camillas webshob yarnfreak.dk. Det der sælger mest i øjeblikket er de store, dejlige megaruller med Zpagetti. Det forstår jeg også godt, for det  går rigtig stærkt at hækle med det tykke garn, og så er det sjovt og fås i mange farver og mønstre.


Man kan hækle bademåtter, tasker, poseholdere, kurve, bolde og meget andet spændende af Zpagetti. Gå på jagt på nettet og find opskrifterne.
Garnet kan du købe hos Yarnfreak, og det til kun 75 kr. pr. nøgle (og så siger jeg ikke, at jeg har set det flere andre steder til en meget dyrere pris...)

lørdag den 15. oktober 2011

Vil du lære at hækle vimpler og bolde?

Hos Yarnfreak kan du komme på hækle-workshop allerede på lørdag d. 22. oktober. Du kan lære at hækle bolde og vimpler til fine ranker. Det er nemme hækleprojekter, som det ikke tager en evighed at få færdige.
Rankerne kan pynte i din bolig, på barnevognen eller helt andre steder, som du sikkert har en god idé til. Du kan læse mere om workshoppen ved at klikke på linket. 


Jeg tænker; 300 kr. for 3 timer i hækle-himlen - åh, hvor lækkert!

fredag den 14. oktober 2011

Vi har en vinder!


Vinderen af min giveaway er:


Malou, der skrev: "Krydser fingre for at kunne løbe af med bogen."


Stort tillykke! Og tak til alle der ville være med.


Jeg håber, der er mange derude, der er vilde med garn og får lyst til at købe noget af det hos Yarnfreak. Nu kører det hele nemlig! Vi er online med vores lille barn, som vi har ventet på skulle komme til verden i laaang tid nu.


Jeg sidder her med en kold øl, spiser popcorn og glæder mig over min og Camillas store bedrift.



Kig ind i shoppen, hvis du har lyst:)

torsdag den 13. oktober 2011

Jeg knapper en øl op!

billede herfra

Seriøst! Jeg skal have en iskold øl, hvis det hele flasker sig (haha, hvis I er med på sådan en lille en...) i morgen. 
Det er nærmest blevet en gyser at følge med i de daglige opringninger til PBS for at høre, hvordan det går med godkendelsen af vores webshop. Nu skulle det hele snart være på plads, og vi håber inderligt, at det er i morgen, at startskuddet endelig lyder for webshoppen Yarnfreaks åbning.


Jeg skriver på Facebook så snart jeg ved mere.


Skål derude! - sådan lidt på forskud...


Man skulle tro, jeg var tyvstartet med at smage på de våde varer, for jeg glemte jo helt at sige, at du stadig kan nå at deltage i min giveaway, hvor du kan vinde bogen "Vild med garn".
Jeg er selv vild med garn, så jeg glæder mig til at finde en vinder!

onsdag den 12. oktober 2011

Invitation - UPDATE



Da vi igennem flere måneder har arbejdet meget intenst på at skabe en garnbutik med lækkert garn, smukke opskrifter og en grundig nytænkning af hæklekunsten, er vi nu parat til at slå dørene op, invitere jer indenfor og dele hele vores glæde ved at skabe ting af garn med jer.
Yarnfreak er en webshop, der sælger garn, opskrifter og tilbehør til hækling. I de fysiske lokaler på Hendrik Pontoppidansgade 2, 8000 Århus C tilbyder vi workshops og holder åbent for salg og en snak hver fredag kl. 10-17.30.
Det vil glæde os rigtig meget at se jer til åbningsreception i butikken

FREDAG D. 21. OKTOBER FRA KL. 15
Vores webshop er klar om ganske få dage, og den finder du her: www.yarnfreak.dk

Vi afventer sidste klarmelding fra PBS, så vi rent faktisk kan tage i mod dankortbetaling på siden. Når det kører, er netbutikken åben! Jeg skal nok skrive igen, når det går løs.


Ellers kan man også gå på Yarnfreaks facebookside. Vi liker dig så meget, hvis du liker os;-)

Kærlig hilsen Camilla og Puk

tirsdag den 11. oktober 2011

Påklædning




Jeg har denne her t-shirt på i dag. Et statement jeg kan stå inde for.

Crochet rules!

søndag den 9. oktober 2011

VILD MED GARN! giveaway from me to you...





Den nye bog "Vild med garn" fra Politikens Forlag er spækket med en masse strikke- og hækleprojekter, som du kan hygge dig med i den mørke tid, vi går i møde.


Den er fint sat op, og der er mange ting at lave - både til dig selv og til din bolig.


Du kan vinde bogen lige her hos mig!


Bare læg en kommentar - Random og jeg trækker en vinder fredag d. 14. oktober.


HELD OG LYKKE!

lørdag den 8. oktober 2011

En fin fin gave




Så kom min fætter og hans kæreste lige forbi butikken med en gave til mig.

Den er lige Puk!

- Posted using BlogPress from my iPhone

fredag den 7. oktober 2011

Jeg er jo ikke mad-blogger...

og jeg kan ikke få mad til at tage sig totalt lækkert ud på et fotografi, 
MEN DET SMAGTE GODT!

Kylling i kanel og karry

med grøntsager og perlespelt - mmmmmhhhh.....

Det er aftensmad på den nemme måde.
Det er et madkit fra Urtekram.
Og jeg der elsker kits - alt pakket sammen i en kasse; lige til at gå i gang med.
Nå ja, du skal selv købe kød og grøntsager, men ellers...

Der er tale om en familiepakke - til det vil jeg sige, at kyllingen kun lige slog til hjemme hos mig og mine sultne drenge, men det smagte så skønt, at de bare kunne blive ved.

Tak for mad, Urtekram:)

Her bor jeg

"House of love" - har manden skrevet foran hoveddøren. Er han bare dejlig eller hvad?
"Love you Mor" - har yngste søn, Sylvester, skrevet ved siden af.


Jeg er omgivet af kærlighed. Jeg bor i Kærlighedens Hus. Jeg har den mest fantastiske mand og de skønneste børn. Jeg får masser af kys og kram hver dag. Jeg føler mig elsket.


Lige nu er det nat. De sover alle tre. Her sidder jeg og filosoferer - og tuder lidt.
I morgen drager jeg til Århus for at arbejde på min drøm. Jeg må undvære manden og drengene indtil søndag. Det gør lidt nas, men jeg har jo selv valgt det.
Uden drømme var jeg ikke Puk. Og uden mine drenge og Jesper kunne jeg ikke drømme. Giver det mening for andre end mig selv?


Jeg føler mig bare så utrolig heldig.

torsdag den 6. oktober 2011

En dyretrend




På flere blogs har jeg set forskellige dyr blive vist frem. Sæler, pindsvin, larver og flere andre. Jeg tænker, at der måske har spredt sig en dyretrend i blogland, og hvis det er tilfældet, vil jeg da være med!

Søde små rådyr fanget med kameraet på Fanø.

- Posted using BlogPress from my iPhone

mandag den 3. oktober 2011

Et hæklet logo


Som de fleste nok ved, er Camilla og jeg i fuld gang med at gøre klar til åbningen af vores webshop Yarnfreak. 
Yarnfreak er den fedeste garnbutik, der specialiserer sig i hækling og lækkert garn.
Vi har arbejdet længe på at hækle modeller, så vi kan vise jer de skønneste ting, når webshoppen åbner.
Allerede nu vil vi gerne have dig med over på Yarnfreaks blog, så du altid kan være opdateret med det nyeste indenfor garn og hækledesign.


VIL DU MED? Så klik klik!


Og så har vi selvfølgelig et hæklet logo:) 
Vi glæder os til at se dig i shoppen og på bloggen.

søndag den 2. oktober 2011

Rundstyk! Det var ikk' med vanilje!




Jeg skulle have trukket en vinder af min giveaway i fredags. Nu er det søndag. Der kom lige en afskedsreception for en dejlig kollega og en børnefødselsdag for 19 glade børn fra 1. klasse i vejen. Undskyld.

Men nu har jeg trukket en vinder ud fra alle de små lodder.

And the winner is:

Las Teje Y Maneje

CONGRATULATIONS!

Please send me your address and I'll send you the wristwarmers!

For de af jer der ikke kender ovennævnte blog, tag og kig på den. De viser fede hæklede ting - på spansk godt nok, men billeder siger jo mere end tusind ord, ikk?

Tak til alle jer der ville være med. Jeg elsker bare giveaways!

- Posted using BlogPress from my iPhone