tirsdag den 23. november 2010

Blev sgu lidt mundlam!

Må man overhovedet bande i titlen til et blogindlæg?
Er "mundlam" egentlig ikke et håbløst udtryk fra 80'erne, som jeg bare ikke har fundet et værdigt alternativ til endnu?

Nå, men det handler (selvfølgelig) om det der julemarked, du ved nok...
Hvis du bare ikke orker at høre mere om det, forstår jeg det godt, og så kan du jo hoppe videre til en anden blog nu

Men jeg er nødt til at skrive det her - både for min egen skyld - og i høj grad for andres - at det famøse julemarked i Pakhuset i Odense var en oplevelse ud over det sædvanlige. 

Der var en for vild feel good-stemning blandt alle udstillerne, og jeg mødte så mange dejlige mennesker og havde så mange rare samtaler, at jeg kan leve højt på det længe. Flere har talt om, hvor fedt det er, at man i Blogland er så imødekommende, og det er så sandt, så sandt. Jeg håber, at omverdenen får øjnene op for det store potentiale, der er i den måde at omgås andre mennesker på, som det sker gennem blogs og derefter i det virkelige liv, når vi mødes.

Og søndag aften, da jeg meget sent lå i min seng, kunne jeg ikke sove. Tankerne kørte rundt i mit hoved, og jeg har tusind ideer, føler jeg. Der var billeder af skønne ansigter og smukke varer på indersiden af mine øjenlåg, og da jeg endelig faldt i søvn, var det med et stort smil om munden.
Et udsnit af vores tætpakkede bord
Flere af vores sager. Folk var vilde med Gaias lækre nøgleringe med ord
GAIA - den bedste kompagnon man kan ønske sig:)
Line og jeg der hækler. NICE TIME!
Brunkager til folket og de efterhånden berømte juletræer:)
Og hvis du har læst med helt hertil, er det flot!
Og hvis du synes, jeg er for selvfed, er det ok.
Og hvis du synes, du er gået glip af noget, fordi du ikke kom til markedet, har du ret.

Jeg glæder mig allerede til mere.

20 kommentarer:

  1. Det ser så hyggeligt ud. jeg kan godt forstå du er "høj" af al den indtryk.
    Jeres stand ser hyggelig ud og så håber jeg at I fik solgt en hel masse af jeres skønne sager.
    Sov godt

    SvarSlet
  2. jeg føler så ABSOLUT at jeg er gået glip af noget, den fejl begår jeg ikke næste år (forhåbenlig var Pakhus16 ikke et enkelt stående arangement) :/

    SvarSlet
  3. Der er langt til så selvfed, at man ikke læser til ende....
    Vi andre nød også i fulde drag.
    Også alt det I har fået lavet alle sammen.

    WHAUUUU effekt.
    Og jeg håber selv at være der næste år.

    Karen

    SvarSlet
  4. :-) Kan godt forstå at du blev nødt til at bande i overskriften!! Det var da bare det mest F***ing fantastiske marked!
    Véd ikke om du kan huske det, men jeg kom forbi og sagde hej søndag, og var vildt forelskede i jeres ting!!
    Synes at selvfed-hed er helt ok, når man har produceret SÅ meget lækkert som I havde til jeres fantastiske stand, og dine billeder emmer også bare af hvor meget I hyggede.
    Håber at jeg også kommer med næste gang, for det er da vist bare et MUST for en kreablogger af enhver art! :-D
    Ha' en helt igennem fantastisk dag!
    Kh. Jane
    (som nok snart linker til din hækle-kugler-tutorial ... har noget julepynt i ærmet!)

    SvarSlet
  5. Der har været rigtig mange indlæg om Pakhus 16, men os der ikke var der vil også gerne have lidt med :-) så jeg læser gerne det hele. Jeg håber også at kunne være der næste gang.
    Dejlige billeder.
    Knus.

    SvarSlet
  6. Jeg kan kun tilslutte mig, hvor var det bare en fed oplevelse. Ikke mindst at møde dig, og alle de andre IRL. Det må vi gøre igen :)

    SvarSlet
  7. NU forstår jeg, hvad jeg gik glip af, da jeg ikke var med på marked!! MEN men tak for stemningsbillederne :-)Det kan få mig sparket afsted næste gang!
    Hyggelig bod I havde :-)

    SvarSlet
  8. Jeg har fulgt anonymt med i snakken om julemarkedet i de sidste par måneder, og var godt nok ærgerlig over at bo i København i lørdags, og endnu mere ærgerlig da jeg så de fine billeder rundt omkring.
    Men men men... man kan jo ikke nå det hele. Så må jeg bare sørge for at have weekenden fri til juleshopping næste år, ik?

    Tillykke med det vellykkede arrangement. Det må da være noget af et boost.

    - Mette

    SvarSlet
  9. Jeg forstår dig så udemærket godt.. jeg synes også at det var en super skøn søndag.. jeg er da så træt af, at jeg ikke kunne være der hele weekenden.. håber vi ses snart igen.. knus fra C

    SvarSlet
  10. lyder bare som om det har været så hyggeligt!!!
    Jeg er meget misundelig. Jeg håber at kunne komme til Odense næste år, hvis succesen bliver gentaget.
    Julemarkeder er noget af det bedste ved julen.

    de der topnuttede juletræer...? Kan man mon købe sådan et par stykker selvom julemarkedet er overstået?

    SvarSlet
  11. Du er da slet ikke for mundlam - I havde nogle virkelig fine ting og det ærger mig, at jeg ikke fik sagt hej på en ordentlig måde.
    Jeg var VILD med nøgleringene og dit lille fine juletræ...
    Glæder mig til jeg kan snuse i dine og Gaias ting igen!
    KH C

    SvarSlet
  12. Det var bare en rigtig fed weekend! Og jeg ærger mig stadig over at jeg ikke fik købt et af dine juletræer :-(

    SvarSlet
  13. Ingen tvivl om, at jeg er gået glip af noget rigtig rart. Ville ønske, at jeg havde givet mig selv den tur. Jeg er VILD med dine smilende juletræer!!

    Kh Rikke

    SvarSlet
  14. det lyder da bare for fedt Puk, dejligt at høre at alt det arbejde du har lagt forud for julemarkedet er kommet tifoldigt igen.

    stine:)

    SvarSlet
  15. Haha - jeg er vild med afslutningen på indlægget. Det er næsten poetisk a la TV2 :-)

    Men tusind tak for en fed oplevelse i weekenden! Og som du også har set på min blog, så pynter dine juletræer så fint, så fint hjemme hos mig nu.

    SvarSlet
  16. jeg føler virkelig at jeg har gått glipp av noe! Det så utrolig fint ut! Masse annet flott du lager også!

    SvarSlet
  17. er lidt ked af at muligheden ikke lige var der for mig :) jeg må simpelthent med næste gang.

    SvarSlet
  18. Hej Puk! Jeg kom lige nøjagtig SÅ langt, at jeg blev grøn af misundelse... Hvorfor var det nu, at jeg ikke kom med? Der var vist noget andet, der skulle passes, og jeg havde vist heller ikke ting nok til en bod. Måske næste år! Det lyder helt vildt hyggeligt!
    Knus fra LisBeth.

    SvarSlet
  19. Hej alle I søde mennesker, der har skrevet her.
    Ja, markedet var en dejlig ting, som helt sikkert bliver gentaget til næste år. Hvis man har lyst til at komme med, men ikke har ting nok til en bod selv, kan jeg anbefale at slå sig sammen med en anden. Der er så mange søde blogmennesker, som sikkert er åbne for at lære nye mennesker at kende.
    Angående juletræerne er jeg ved at lave et par stykker, så jeg skriver på bloggen, hvis der kommer nogle til salg:) Tak for de søde ord.
    De kærligste hilsner Puk

    SvarSlet
  20. et forsinket svar her.

    Det ser bare Så fedt ud det hele, og jeg ville ønske jeg kunne have været der. Du laver bare de fineste ting :)

    SvarSlet