tirsdag den 20. juli 2010

Nem rabarberkage

Er du en af de heldige, der frøs rabarber fra haven ned? Så husk at bruge dem, f.eks. til en lækker kage, der er nem at lave.


Her kommer opskriften (til 4-6 pers.):
1 kg rabarber (rensede og skåret i små stykker)
150 g sukker 
3 spsk mel
Blandes og hældes i et smurt, ovnfast fad.
100 g blødt smør
125 g brun farin
2 spsk sukker
Røres sammen.

150 g mel
1/4 tsk stødt kanel
Røres i blandingen.
50 g valnødder hakkes (og ristes evt.) og kommes i blandingen. Det hele fordeles ud over rabarberne og kagen bages ved 200 grader i ca 35 min.

Kagen serveres lun med vanilleis til, hvis man har nogle meget syrlige rabarber. Man kan også spise flødeskum eller creme fraiche til den. Bon appetit!

5 kommentarer:

  1. Kære Puk - hermed en stor tak for den super skønne svale-broche...Svaler er nærmest blevet et tema for min sommer, har netop været i Grækenland, hvor vi havde en svalerede på vores altan...Vi fulgte her den ivrige fodren af de små unger, og kunne om aftenen se massevis af svaler, styrtdykke mod poolen for at tage en mundfuld vand.

    Hav en dejlig sommerdag - Camilla

    SvarSlet
  2. Hej Puk

    Den ser godt nok lækker ud. Jeg tror, nemt jeg kan finde et kilo rabarber i fryseren til den kage. Tak for opskriften.

    Kh Rikke

    SvarSlet
  3. Jeg har rabarber i fryseren... :-)

    SvarSlet
  4. Hvem der bare havde rabarber i fryseren eller bare i have...
    Ser rigtig lækker ud:-)

    SvarSlet
  5. Camilla: Selv tak for svalebrochen. Jeg har også været omgivet af svaler sommeren igennem. Overvejer nu en svaletatovering!

    Fru Ekelund: Dejligt hvis du lige har rabarber klar til kagen. Den er nem og god:)

    Losarinas mor: Lucky you!

    Rikke R: Ja, i butikkerne er de vist ikke mere at finde... Jeg skrev mest opskriften, fordi jeg selv skal huske at få brugt de rabarber jeg har i fryseren:)

    SvarSlet