tirsdag den 25. marts 2014

Usynligt syg og blogtræf - hvad har det med hinanden at gøre?

Vi forsøger at skabe indbydende og kreative rammer for vores unge


Hvis du tænker efter, kender du sikkert én i din familie eller omgangskreds, der lider af en eller anden form for psykisk sygdom. Måske bliver der ikke talt så meget om det? For det er trods alt lettere at sige: “jeg har haft halsbetændelse”, når man bliver spurgt til, hvordan man har det, end at sige, at man lider angst og ikke kunne gå uden for en dør hele sidste uge.

Psykisk sygdom er utrolig mange ting, og jeg arbejder til dagligt med unge, der lider af forskellige diagnoser som autisme, depression, OCD, angst, anoreksi, skizofreni og andre lidelser.

Når man er ung og psykisk sårbar er der mange ting, der bliver sværere for én. Det kan være den sociale kontakt, det at skulle passe ind i et skema på skolen og møde til bestemte tider. Svært at man ikke kan deltage i fester med alkohol, når man får så meget medicin, der er farligt at indtage sammen med alkohol. 

Alligevel har unge med psykiske lidelser de samme drømme og håb som raske, unge mennesker. De vil gerne have en bedsteveninde og gå til fester. Finde en kæreste og blive arkitekt. Eller have en hulens masse følgere på Instagram og turde sige, hvad man vil.

Derfor prøver vi at arrangere et blogtræf i Dankbar, hvor jeg arbejder. Vi inviterer mennesker udefra, fordi vi håber, de vil komme og fortælle om, hvordan man kan bruge sin blog til mange forskellige formål. Vi vil gerne vise vores unge, at man kan bruge en blog (eller sin Instagramprofil) til at vise sider af sig selv og talenter man har, uden at udstille sig selv.

Vi håber, at dagen kan blive kreativt inspirerende for alle parter. En erfaringsudveksling bloggere og brugere af de sociale medier imellem. Vores unge har brug for inspiration og gode idéer, men de kan sagtens selv definere, hvad deres blog skal handle om, og hvad de har lyst til at fortælle om sig selv og deres interesse.

Jeg inviterer dig hermed til at komme med til et anderledes blogtræf, hvor du kan dele ud af din viden og erfaring og samtidig tage noget med dig hjem i form af gode oplevelser, interessante samtaler, miniworkshops, en lækker goodiebag og en følelse af at have givet noget videre til andre mennesker.

Sted: 
Dankbar
Trekroner Centervej 59
4000 Roskilde

Tid:
Lørdag d. 5. april 2014 kl. 10.30-16.30

Pris:
100 kr. inkl. forplejning og goodiebag

Tilmelding: 
Sker på www.zusammen.dk

Program:

10.30: Velkomst
Info om Dankbar ved Randi Tang Nielsen, der vil fortælle om Dankbar/Zusammen
Hvem er vi - vores blogs - Puk - The Puk Project og Charlotte - charl8 
(måske vil nogle af vores unge vil også fortælle lidt om deres blogs)

11.00: Vis os din blog (på storskærm) ca. 10 min. fremlæggelse pr. person 

12.30 : Frokost (forplejning står nogle af vores unge for)

13.15 : Workshops og uddeling af goodiebags

16.00 : Afrunding og tak for besøget



torsdag den 20. marts 2014

Stempel-workshop i København

Jeg er blevet spurgt, om jeg vil afholde en stempel-workshop i Butik Flittig på Vesterbro. Kender du Butik Flittig? Det er den fineste butik med både loppefund og masser af lækre krea-sager. Fedt brevpapir fra Japan, skønne stempler, papir af den lækreste slags, tape, perler, tuscher - you name it!

Mandag d. 31. marts afholder jeg workshop i, hvordan man kan skære sine egne stempler i viskelæder. Teknikken er superenkel, så alle kan være med, men jeg vil alligevel vise dig nogle tricks, der kan gøre det nemmere for dig at komme i gang med at lave dine egne stempler.

Stempler kan bruges til alt! Med dem kan du lave dit eget gavepapir, til-og-fra-mærker, klistermærker, brevpapir, kort og sæt dem i din Smashbook for et personligt look!

Når først du har et skæresæt (som du kan købe i Butik Flittig), kan du på en billig og sjov måde lave dine egne stempler. Jeg tager min egen samling med til inspiration, og du kan også købe en lille vejledning til at tage med hjem. På selve dagen skal du ikke medbringe noget. Jeg har alt, der skal bruges for at komme i gang.

Har du fået lyst til at komme med mandag d. 31. marts, skal du blot sende mig en mail (pukhyllested@gmail.com). Det koster 300 kr. for tre timers undervisning. Vi starter kl. 18 og slutter kl. 21. Der vil være te/kaffe og kage. Adressen er Sønder Boulevard 68, Vesterbro.

I'm hosting a stamp workshop in Copenhagen March 31st. Homemade stamps can be used for many purposes - giftwrapping paper, gift tags, cards and letterwriting paper. The technique is quite simple, but I know a few tricks to make it easier and I'm showing you how on the workshop.

onsdag den 19. marts 2014

Kawaii broderi



Vores næste workshop i Dankbar handler om broderi. Kawaii broderi. Vi mødes mandag d. 7. april kl. 18-20.30. Her skal vi brodere de mest nuttede motiver vi kan finde i japanske bøger, på Pinterest eller andre steder på nettet. Hver deltager får en broderiramme, et stykke stof og masser af inspiration til at komme i gang. På workshoppen gives en kort introduktion til de grundlæggende broderisting, og så går vi ellers i gang! 

Har du lyst til at komme med, koster det 300 kr., og tilmelding sker på zusammen.dk

Our next workshop at Dankbar is an embroidery workshop. Kawaii embroidery. We meet up Monday April 7th 18-20.30. We will find inspiration in Japanese books, on Pinterest or other webpages. Every participant gets an embroidery hoop, a piece of fabric and lots of inspiration for the project. We will begin with a short introduction to the basic stitches and then it's off to work! 

If you want to join us, the price is 300 kr. and you sign up for the workshop on zusammen.dk

Sendt fra min iPad