søndag den 27. juni 2010

Lektier - Nej tak!

Sommerferien er her - jubi! Lige inden ferien lavede mine 4. klasser og jeg et fedt projekt i billedkunst, som jeg gerne vil dele med jer. Vi lavede street art, som skulle sættes op på skolen.

Først viste jeg et power point-show med en masse billeder og info om teknikkker og forskellige måder at lave graffitti og street art på.

Bagefter brainstormede vi over, hvilke budskaber man kan sende. Børnene kredsede meget om antirygning, toiletter der lugter ulækkert, antiøldrikning, venner og lektier.

Man måtte kun bruge sort tusch på hvidt papir og én enkelt farve til effekt. Tykke og tynde streger skulle bruges bevidst, og der skulle være en tyk konturstreg rundt om hele motivet.

Placeringen var også vigtig. Denne sticker blev placeret i indskolingshuset, for det er vigtigt at starte skoleforløbet med gode venner, mente eleverne. "Åbn øjnene op for dine venner".

De stickers, der havde budskaber om øl og rygning, blev placeret på udskolingsgangen, hvilket nogle af de store elever blev lidt provokeret af.

Stickers med budskabet om at holde toiletterne rene, skulle selvfølgelig hænge på toiletdørene, og det første billede i dette indlæg, hvor en grædende pige siger: "Lektier, nej tak!", skulle hænge lige uden for lærerværelset.

Det var et superfedt projekt, som eleverne var glade for. Mange lærere syntes også det var forfriskende med kommentarer til børn og voksne på skolen. At der var nogle af de ældste elever, der følte sig ramt, må man tage med. Jeg fortalte eleverne fra 4. klasse, at god kunst kan provokere, sætte tanker i gang og skabe debat:)

A street art project made with 4th grade. We talked about the messages we wanted to send and where to put the stickers up. "NO to homework!" is hanging outside the teacher's room.

torsdag den 24. juni 2010

Svaler til salg

Tak for de søde kommentarer om min svalebroche forleden. Nu er der fire svaler klar til salg (hvor tager de dog lang tid at lave!), og de kan købes her for 69 kr. stykket. 

You can buy one of my swallow brooches if you like. Click here...

onsdag den 23. juni 2010

Skt. Hans

Når en dejlig dag afsluttes med den smukkeste aften...

...  og man slentrer hjem fra Skt. Hans-bålet med de tre skønneste mænd i sit liv. Taknemmelighed.

mandag den 21. juni 2010

Enlig svale...

Måske har du set mit tidligere indlæg om svaler? Ellers er det her
Anke fra Berlin foreslog mig at lave en mindre svale som broche - det gjorde jeg så:) Tak for idéen, Anke!

Perhaps you've seen my earlier post about swallows? If not - it's here
Anke gave me the idea to make smaller swallows as brooches, so I did! Thank you, Anke.

søndag den 20. juni 2010

Fiesta hele weekenden!

En veninde og jeg har i weekenden holdt en dejlig fest, som vi havde glædet os til længe. Alle vores gæster bidrog med noget, f.eks. var der en, der kom med de smukke blomsterdekorationer til bordene.

En anden havde bagt cupcakes og viste os, hvordan de kunne dekoreres med glasur og pynt. Alle gæsterne fik lov til at dekorere deres egen kage.

De blev vildt flotte!

Andre af vores gæster kom med hjemmelavet is, en drink, snacks... Nogle havde forberedt en selskabsleg, andre en sang og en tale. Nogle af gæsterne havde arrangeret, at vi skulle mødes en time før festen og danse på den lokale danseskole. Der var også én, der havde hæklet en tale!

Inden festen havde jeg nået at lave nogle hyggelige forberedelser - denne kageopsats blev til ved at besøge den lokale genbrugsbutik. For 50 kr. fik jeg porcelæn til to opsatser plus fem fine kagetallerkner til at sætte bloklys på.

Jeg nåede også at sy en fin guirlande, som hang i festlokalet. Her har jeg dog hængt den op i haven. Der var brug for en lur i eftermiddags. Sikke en skøn fest i går - TAK!

Me and a friend had a great party last night. Every guest made something to make it a good party. One guest made cup cakes for all the other guests to decorate. Another guest made drinks, another one made ice cream. Some made a speech, a song and some of my guests arranged a dance session for all the guests. So great!

onsdag den 16. juni 2010

Flere bidrag til vores fælles projekt

Der er kommet et par projekter mere i min mailboks med billeder fra WWKiP-Day i lørdags. Flere kvinder har vist deres hæklede og strikkede værker i gadebilledet. 
Et par ørevarmere til en af griseungerne på Grisebrønden i Århus

Julie og Astrid har virkelig givet den gas! 

Jeg håber, de fine grise får smilet frem hos mange århusianere:)

Til sidst - i en helt anden boldgade - er der Helles hækleprojekt. Blomsterne pynter nu på matematikgangen på Århus Universitet. Helle har ikke selv en blog, men derfor skal I jo ikke snydes for hendes værk, vel?

Jeg føler mig helt stolt over at have sat så mange i gang med at lave garn-street art. Det er som om, at jeg nu er en del af et større fællesskab, og vi er mange, der sammen har lyst til at vise verden, hvad vi kan få ud af et nøgle garn og nogle pinde. Vi har overskud til at give vores omgivelser noget at smile af. Det er så fedt! Tak til jer, der var med. Jeg er virkelig taknemmelig.

Two more projects from the WWKiP-Day. Both made in Århus. I'm very grateful that so many wished to be a part of this street art project. Thank you for participating.


søndag den 13. juni 2010

Andres bidrag til WWKiP-Day

Malene var ikke engang meldt til, men så sneg hun sig alligevel ud i gaderne og hængte dette fine værk op i Grindsted. Så fedt!

Og her ser du Wina Fionas glade bidrag. Ikke mindre end 10 smileys hænger nu i gaderne og muntrer folk op - jubi! Kan vi få at vide, hvilken by, de hænger i?

Hanne havde lavet farverige hæklerier med blomster og gode ord til gaderne. MAKE A NICE DAY! Hvor kan vi se dem, Hanne?

Pia har ikke selv en blog, men jeg lovede hende at vise et billede af hendes værk her hos mig, hvis hun var med. Lyser virkelig op på et nedløbsrør - dejligt!

Sandra var så sej, at hun både kunne studere med sin læsegruppe OG strikke samtidig! Det blev til en skøn fugleuro i et busskur.

Tusind tak for jeres bidrag indtil nu, og kom endelig med flere, hvis du har været ude i nat eller i dag, søndag, og sætte noget garn-graffitti op i gaderne. 

Jeg er sikker på, vi alle har været med til at gøre menneskene omkring os lidt gladere - og hvor er det bare herligt!


More contributions to the WWKiP-Day street art project - SIMPLY GREAT to make people smile!

lørdag den 12. juni 2010

Mit bidrag til en bedre verden (og til WWKiP-Day)

Puk was (crocheting) here!

På gågaden i Næstved - lige ved rytterstatuen. Fik både rare smil og et par hilsner med på vejen.

Et træ ved Skt. Mortens Kirke blev frisket lidt op

Og i Skomagerrækken pynter en oldemorfirkant

Bagmanden

Glæder mig til at se andres værker! Synne var hurtig. Se hendes værk her.
Skriv til mig, når du har billeder af det, du har lavet.

Celebrating WWKiP-Day by crocheting in the streets of Næstved.

fredag den 11. juni 2010

Er du klar til i morgen?

Så er det i morgen, det går løs! World Wide Knit in Public Day og vores fælles projekt. 
Der er 17-18 personer, der har meldt sig til at være med, og jeg ridser lige retningslinjerne op igen:
  1. Du skal hækle eller strikke på et offentligt sted (familiefødselsdagen kan også gøre det, bare der er andre, der ser dig)
  2. Dine færdige "værker" hænges op i gadebilledet
  3. Du fotograferer din street art
  4. Du laver et blogindlæg lørdag eller søndag, hvor du viser, hvad du har lavet og fortæller, hvor det er hængt op
  5. Du sender mig en kommentar eller en mail med link til din blog
  6. Har du ikke en blog, sender du bare billeder af dit værk til mig - så skal jeg nok vise dem på min blog
Rigtig god fornøjelse! Jeg glæder mig SÅ meget til at se, hvad vi allesammen får lavet:)
World Wide Knit in Public Day is tomorrow. I have 17-18 people participating in my blog-knit-crochet-street art-project. It's going to be great. We'll show our work on our blogs Saturday or Sunday. Better living through stitching together!

torsdag den 10. juni 2010

Bogmærke

Hvis nogen skulle være i tvivl, var de hæklede venner selvfølgelig bogmærker.

Overvejer at lægge et par stykker på shoppen...

A crocheted bookmark. Perhaps you're interested in buying one?

onsdag den 9. juni 2010

Vi er venner!

Jeg er bare så heldig at have gode venner - både den slags venner, der hjælper mig med ting, der er svære. Venner, der griner af mine vittigheder. Venner, der gør tirsdag aften til en fest. Venner, der ringer eller skriver, lige når jeg har brug for det. Nye venner, gamle venner. Blogvenner:)

I'm very lucky to have a lot of good friends! New friends, old friends. Blog friends:)

Og da jeg nu er på 234 faste, smækre, søde og festlige læsere, har jeg via random.org trukket en vinder af den lille clutch - det blev Sara fra Bournonville. Tillykke til dig! Send mig din adresse, og jeg sender gaven til dig.

Tak til alle der var med.

mandag den 7. juni 2010

Jeg ønsker mig...

Jeg har fødselsdag d. 7/7 og holder en lille fest her i juni. Flere har spurgt mig, hvad jeg ønsker mig, så nu har jeg tegnet mine ønsker... KLIK PÅ BILLEDERNE, så de bliver større!

  • En lille lilla skål i keramik fra Stilleben

  • Hjemmelavede ting, f.eks. en poncho strikket i perlestrik (fra denne bog)
  • Eller måske et penalhus syet i noget fint stof
  • Jeg bliver glad for alt hjemmelavet:)
  • Hvide porcelænsørenringe fra Badelma-Badutski
  • Hvide ørenringe med blå eller sorte stjerner fra Shcherning
  • Bodylotion, shampoo eller andet godt

  • Glimmerstrømper fra Nørgaard (fås faktisk her i provinsen)
Og så ønsker jeg mig sikkert flere ting, som jeg ikke lige kunne komme i tanker om nu...

En lille bonusoplysning: Jeg er på 229 faste læsere nu; når jeg runder de 230 faste læsere, trækker jeg lod om denne clutch
Klik her og skriv en kommentar - så er du med i min giveaway:)

My birthday wishes - drawn by me
My giveaway is still open here.

søndag den 6. juni 2010

Vilde svaler

To vilde svaler

fløj højt over mit hoved

måske lander de her i nærheden...

Two wild swallows flew over my head. Maybe they will settle somewhere nearby...

Håndarbejde to go

Indholdet af min syæske
Man kan næsten ikke tro, at det alt sammen kan være der...

Men det kan faktisk være i den lille tobaksdåse, som jeg har med alle steder hen. Er du også typen, der har håndarbejde med til alt - for tænk nu hvis der lige blev et kvarters tid, hvor man kunne få tid til at strikke, hækle eller sy?

The contents of my sewing box. I bring it everywhere. Are you the kind of person who uses every opportunity to be crafty? I am:)

onsdag den 2. juni 2010

Træt, tænksom OG glad...

Bare et lille "HEJ" fra mig i dag. Er meget træt (får for lidt søvn) og lidt tænksom... 
Jeg er så glad for, at der allerede er 14 herlige mennesker, der er friske på at markere "World Wide Knit in Public-Day" sammen med mig. 
 
Lige en kort opsummering:
  • Det er helt ok at låne billedet (fra dette indlæg) for at gøre opmærksom på VORES projekt
  • Det er også helt i orden, at man skal noget andet den dag - bare man kan finde lidt tid til håndarbejde i offentligheden i løbet af dagen
  • Angående ophængning af street art kan det være en fordel at vente til den værste lørdags-shopping-trafik og menneskemængder er forsvundet:)
  • Har du spørgsmål til denne blogger-, hækle-, strikke- og street art-event, må du endelig ikke holde dig tilbage - bare skriv!
Og så til det tænksomme... Synne skrev i sit indlæg, at det kunne være sjovt, hvis pressen ville skrive om dette projekt. Men så tænker jeg... er vi anonyme nok på vores blogs til at vi kunne skrive en pressemeddelelse om, hvad vi gør d. 12. juni? Skriv, hvis du har en holdning til dette.

14 people wants to join me on World Wide Knit in Public Day. It's great! Would it be okay to notify the press about our project or what do you think?