lørdag den 30. juni 2012

En tårevædet afsked...

I går var både trist og god på én gang. Det var meget trist at sige farvel til min dejlige 6. klasse, som jeg har haft i matematik og en del andre fag i tre år. Som afslutning havde klasselæreren og jeg skrevet en personlig hilsen til hver af børnene, og jeg havde hæklet et hjerte til dem hver. De kom op én efter én og fik kortet i hånden, og hjertet blev sat fast på deres bluse. Vi krammede og tudede. 
Hvor bliver man bare tæt knyttet til sådan nogle børn, når man er sammen med dem i mange timer hver uge. Og tænk at man ser dem i alle mulige situationer og følger med i deres udvikling fra små børn, der har sår på knæene, til store pubertetsunge med bumser på næsen.


Det gode var selvfølgelig udsigten til knap seks ugers ferie og en fest med kollegaerne til at skyde det hele i gang. Intet mærkeligt i at det hele har gået lidt i slowmotion herhjemme i dag.


Yesterday I had to say goodbye to my lovely students in 6th grade. We've had so much fun over the years, so it was tough letting them go. We gave everyone of them a personal greeting card and a crocheted heart as a farewell gift. We hugged and cried...


One good thing is the six week holiday lying ahead of me.

4 kommentarer:

  1. Åha Puk, jeg kan lige sætte mig ind i det. Jeg kunne ikke holde tårerne tilbage da hele skolen sang skolens egen sang for fulde hammer i går, men fik stoppet mig selv. Af en eller anden grund kunne jeg ikke lide at børnene skulle se mig græde. Det plejer ellers ikke at genere mig at andre ser det, men jeg holdt det for mig selv.
    MEN det var en underlig dag både god og trist på én gang!

    SvarSlet
  2. Åh ja, jeg kender det også. Fredag sagde jeg farvel til min femte klasse, som jeg har været klasse- og dansklærer for siden første. Og div. andre fag. Man lægger så meget af sig selv, tager de børn med hjem mentalt, som har det svært i perioder og går og tænker over andre tilgange og muligheder. Og så giver man dem videre. Men glemmer dem aldrig.
    Rigtig god sommerferie til dig. :-)

    SvarSlet
  3. åh jeg kender det. Hjertet brister nærmest, når man skal tage afsked med sin klasse og specielt, når man har fulgt dem fra små. De "skide" unger bliver jo ens egne på godt og ondt.

    SvarSlet
  4. Hvor er det fantastisk, at der findes en lærer som dig. Tænk, et personligt brev til hver enkel!

    Jeg kan ikke lade være med at sidde med et lille stik indeni og tænke på, hvor stor en forskel bare én opmærksom lærer kunne have gjort for mig i min folkeskoletid.

    På vegne af din sjetteklasse: TAK! :-)

    KH
    tina

    SvarSlet