Viser opslag med etiketten graffitti. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten graffitti. Vis alle opslag

fredag den 30. juli 2010

Byen der inspirerer mig (gang på gang)

København. 
Smukke, smukke by. 
Først legede vi turister ved Marmorkirken og Amalienborg med stort kamera på maven.

Køen til Frederik d. 8's palæ var meget lang, men vi ventede kun en halv time. Skønt sted de skal bo Mary, Frede og ungerne:)

Street art i bybilledet. 
Mine øjne er altid åbne for kunst på gaden.

Graffitti med en snert af forvirring. 
Stadig kan jeg finde skønhed i stregerne.

Sticker fundet på et nedløbsrør. Kan sagtens forestille mig motivet applikeret på en pude eller en taske.

En af yndlingsbutikkerne - Creme de la Creme a la Edgar - er flyttet til nye lokaler. Kunstneren Stine Maria Aalykke (klik på linket og se billeder fra hendes eget hjem) har udsmykket døren til butikken. Skønt med skønt på!
(Stine har jeg leget med som barn, sjovt nok...)

Eftermiddagskaffen blev indtaget i Paludan Bogcafé, og her fandt jeg det fine billede lavet af sten (!) og papir.

Billedreportagen fra den store by er slut. Flot hvis du holdt ud så langt:)

Yesterday I went to Copenhagen with my mother. We visited the mansion of Frederik the 8th. A walk in the city afterwards gave me a lot of inspiration. A nice day:)

tirsdag den 25. maj 2010

Street art - Berlin 2010 - stencils

Et fortvivlet menneske... Flerfarvet stencil fra Kastanien Allee. 
Måske ved du det allerede; men der findes jo mange former for street art. På min tur til Berlin fandt jeg mange fede eksempler, og jeg vil vise nogle af dem her på bloggen. 
I dag er det stencils... 
Stencils laves ved, at man skærer mønstre ud i karton eller hårdt plastic derhjemme. Når man finder et egnet sted til at lave sin stencil, klistrer man skabelonen op på væggen, og man sprayer gennem hullerne. Stencils bliver mere komplicerede alt efter hvor mange farver de består af.

Et ansigt kigger ned på dig fra en port

Et stencil-får i friske farver

En spraydåse og en aggressiv fyr: "You talkin to me"


De sidste stencils i denne omgang... 
Og jeg gentager gerne: Jeg opfatter street art som en kunstform. Hvis du ikke er enig, er det okay med mig. Alligevel vil jeg sige, at jeg selv kun praktiserer "friendly graffitti" - mere herom senere...
DON'T TRY THIS AT HOME!

Pictures of stencil graffitti from Berlin.