mandag den 9. februar 2015

Mini-post fra Danmark til Holland

En af mine pennevenner bor i Holland. Vi skriver rigtig mange breve til hinanden og sender også ofte små, hjemmelavede gaver, klistermærker, kort og frimærker til hinanden.

Nogle gange sker det, at hendes breve har været åbnede, når de havner hos mig. Postvæsenet tjekker ofte, om der skulle gemme sig andet end tebreve i post, der bliver sendt ud fra Amsterdam! Jeg kan nu forsikre jer om, at indholdet i Giovas breve er helt uskyldigt.

Overalt hører jeg, at det med at skrive breve i hånden og sende gammeldags post med frimærke på, er dødt. Det provokerer mig altid, for jeg sender om nogen rigtig mange breve og bruger hvert år en mindre formue på porto til Danmark, Spanien, Japan, Tyskland, Norge og Holland. Derfor besluttede jeg mig for at udfordre Post Danmark lidt: Jeg skrev et brev til min penneven og puttede det i en kuvert, som kun målte 8x8 cm. Jeg har ikke tjekket, om der findes nogen regler for, hvor store eller små breve må være for at blive sendt med posten, men jeg var godt nok spændt på, om det her ville komme frem!

Som det ses, så kom det frem til min ven i Amsterdam. Med Lego-frimærke, stempel og det hele. Hvor fedt! Modtageren var meget forbløffet. Hun har boet i USA, og der er det slet ikke tilladt at sende så små breve. Posten nåede frem denne gang - også selvom den var mini!

One of my penpals live in The Netherlands. We write a lot of letters and send each other stuff like small, handmade gifts, stickers, cards and postal stamps. Sometimes her letters have been opened when they arrive at my house. The mail office is suspicious when it comes to letters sent out from Amsterdam, but I can assure you that the content of Giova's mail is quite innocent!

Everywhere people are talking about the fact that sending handwritten mail is dying. It provokes me a bit, because I am a really busy and passionate snail mailer. Well, I wanted to challenge the Danish Mail a bit and decided to send out a letter in a tiny envelope, measuring only 8x8 cm. I was very anxious if it would get all the way to The Netherlands!

As you can see, it arrived safely in Amsterdam. With a Lego stamp, a date stamp and all. How cool is that?! My penpal was very surprised. She has lived in the US and over there it's not allowed to send such small letters.

If you would like to see Giova's very inspirational blog, you should visit One Bunting Away.

2 kommentarer:

  1. Så fint et lille bitte brev :) Jeg nyder at sende og modtage breve - også selv om de ikke er så fine some dine :)

    SvarSlet
  2. Jeg har altid elsket, at modtage og sende breve med posten, men når dem man kender ikke gider det, så er det svært at gøre det, for så kan man sende et brev, men tit får man ikke svar på dem, fordi dem man har skrevet til synes, at det er hårdt at skrive breve i hånden, at det er dyrt at sende breve eller sådan noget...

    Nogle gange får man ikke svar, andre gange får man svar, men så er det sjælden i brev form med posten, for så bliver svaret på brevet når de ser en igen eller på en facebook besked eller e-mail...

    Jeg vil ønske, at jeg kunne skrive mere sammen med vennerne, hvor de skrev tilbage pr brev, men desværre ikke, så de eneste breve der bliver sendt til venner og familie, er indbydelser eller ting man skal sende til dem, så som frø som bare skal sendes til plantning...

    Jeg vil dog sige, at en af mine veninder er god til at sende julekort, men man savner bare resten af året, men min venindes kæreste som kommer fra Sverige, hun er faktisk meget god til at skrive breve hjem og modtager også breve hjemmefra, hun vil også heller det med breve frem for e-mail, eller det tror jeg i hvert fald...

    Det er så trist, at det ikke er noget som bliver gjort mere, det er en ting der er ved at forsvinde for meget...
    Min mormor døde den 3 marts 2009 og jeg finder da stadig nogle af de breve frem, som hun har skrevet til mig, for at læse dem, men også for at se skriften, for bare at sidde med noget som hun har skrevet personligt til mig, det giver minder, men det tror jeg ikke, at alle tænker over på den måde...
    Men når jeg læser dit indlæg, så får jeg helt løst til at gå op og skrive nogle breve til mine veninder, for jeg har lovet at sende nogle frø til den ene, men så kan den anden da også lige få et lille brev med...

    Jeg synes, at man skal gøre mere for at skrive breve til hinanden, for det er en hyggelig måde at modtage post på og hyggeligt at læse det...

    SvarSlet