Den er supernem at hækle, og så synes jeg, den er rigtig smart. Det startede med, at jeg købte et lækkert uldtørklæde fra Vintage by Fé i den smukke okkerfarve. Så syntes jeg, at jeg kunne bruge en hue, der passede til. Heldigvis havde jeg garn (fra Kauni) i samme okkerfarve samt hvid, som jeg kunne bruge til det lille projekt.
Skulle du have lyst til at hækle en hue magen til, kommer opskriften her:
Du skal bruge:
Hæklenål nr. 4
Ca. 100 gram uldgarn, der passer til en nål nr. 4 (jeg hæklede med to tråde Kauni)
Huen hækles i stangmasker i bagerste maskelænke. Det skaber rib-effekten.
Slå 40 + 3 lm op.
Start med at hækle 1 stm i 4. maske fra nålen. Hækl 1 stm i hver af maskerne hele rk hen. Vend med 3 lm.
Hækl stm i bagerste maskelænke hele rk hen. Vend med 3 lm.
Fortsæt med at hækle rk med stm i bagerste maskelænke indtil arb måler ca. 55 cm (eller hvor stor din hovedomkreds nu er. Du kan bare tage det hæklede stykke og måle rundt om dit hoved).
Når længden på arb passer til dit hoveds omkreds, hækler du stykket sammen med km.
Bryd garnet, men lad en lang ende være til sammensyning.
Med den lange ende rimpes hele den ene ende sammen, og der trækkes i snoren, så hullet lukkes. Hiv forsigtigt i snoren, da uldgarn let kan hives over.
Sy gennem toppen af huen for at være sikker på, at sammensyningen bliver på plads.
Hæft ender.
Buk kanten op og tag huen på.
Hvis du hækler en hue efter min opskrift og får lyst til at dele den på Instagram, håber jeg du vil bruge hashtagget #puksnemmehue og tagge mig @pukhyllested
Rigtig god fornøjelse!
I made this easy hat to match my woolen scarf. The pattern is only in Danish for now.
Hvor er den cool! Den skal helt klart afprøves.
SvarSlet