onsdag den 5. december 2012

Jeg har billet til decemberbussen!

Jeg er med! Jeg er simpelthen lige stået på decemberbussen, og billetten var denne juledeko, som jeg nåede at arrangere sent i går. Pga. julemarkedet i Roskilde i weekenden kunne jeg ikke nå at få den færdig før, men der var ikke nogen af familiens medlemmer, der havde ytret sig om manglende dekorationer og kalenderlys - måske fordi jeg bor sammen med tre hankønsvæsner? Nåmen, da den først stod der med lys og snebolde og gran og alt det der, var de faktisk meget glade for den. (Hvis du vil se et par billeder fra julemarkedet, kan du kigge på Annas fine blog).

Jeg kan godt lide de svenske (?) spånæsker, og jeg fandt denne her i en genbrugsbutik for 5 kr. De hæklede snebolde havde jeg liggende fra sidste år, så jeg skulle bare købe gran og ler. Små fluesvampe var også at finde i en af julekasserne.

Jeg håber, du er kommet godt i gang med december? Herhjemme går vi heldigvis ikke i panik over, at der ikke er pyntet op til d. 1. december. Vi tager det lidt hen ad vejen...

I'm in! Almost in time for the christmas countdown. I made this decoration from crocheted snowballs, spruce and clay. It was very easy to make, but it wasn't ready until yesterday because I had a very busy weekend at the Christmas Fair in Roskilde.

I hope you got December started in a good way?

If you want to see a couple of pictures from the Christmas Fair, take a look at Anna's lovely blog.

1 kommentar:

  1. Gættede på hvide svampe. De ser rigtig fine ud og nu kan jeg godt se det er snebolde, det ser også flot ud.

    Kh. Lis

    SvarSlet