Nu har jeg klaret en uge uden kager og slik!
Jeg havde vist fået en overdosis sukker i efterårsferien med for meget cola, slik, junk food og kage, så fredag i sidste uge tog jeg en kold tyrker.
Nogle dage går det rigtig fint, andre dage er min redning en håndfuld mandler og tørrede øko-abrikoser.
Min veninde gav mig denne opskrift på en energibar. For mig er det altså lidt lige som kage, bare uden alt det usunde.
Deler den med jer efter forespørgsel på insta:)
Sunde energibarer
3 bananer
175 g tørrede udstenede dadler
5 dl havregryn
1 tsk vaniljepulver
1 håndfuld hasselnødder ell. mandler
1. Hak nødderne og rist dem på en tør pande
2. Mos bananerne i en skål. Tilsæt hakkede nødder, dadler, havregryn og vaniljepulver.
3. Rør blandingen godt sammen til den er ensartet og lad den hvile i 15 min. Tænd imens ovnen på 175 grader.
4. Læg dejen i en form der er foret med bagepapir og mas ud til ca. 25 x 20 cm.
Man kan også forme små toppe af dejen med en ske og placer dem på en bageplade med bagepapir.
Bag i ovnen 15-20 min. ( evt. længere hvis du ikke bruger varmluft)
Holder sig rigtig fint nogle dage i en tætsluttende beholder
Jeg er ikke så tosset med dadler, mon man kunne skifte dem ud med noget andet? Men tak fordi du deler :)
SvarSletDu kan sagtens skifte dem ud med tørrede abrikoser - øko! Med mindre du er meget glad for svovl;-)
SletLige sådan noget jeg selv vil foretrække når min sukkertrang bliver for stor.
SvarSletJeg har ikke spist slik siden d.17.september. Havde ondt i hovedet de første dage . Tror det var abstinenser efter sukker. Nu kører det fint. Men værst er det når jeg skal ud at handle. Der gælder det om at komme langt uden om slikafdelingen i butikkerne.
Tak for fin opskrift.
17. september - det er flot!
SletJeg havde også vildt ondt i hovedet i flere dage i sidste uge, og jeg er sikker på, at det var sukkeret, der krævede, at jeg gik i gang igen.
Jeg synes også, det er svært, når man handler, og så fylder slikket bare utrolig meget i butikkerne...