I går stod jeg nede i en garnbutik i byen, hvor jeg bor. Her var ophørsudsalg; minus 25% på alt, så det var klart jeg ikke kunne gå forbi uden at kigge ind. Desværre lukker butikken, fordi ejeren døde i en alt for tidlig alder, og der er ingen i hendes omgangskreds, der har lyst eller mulighed for at overtage butikken.
Nå men, der stod jeg så i køen for at betale, og kvinden foran mig spørger ekspedienten, om de der Clover hæklenåle nu også i virkeligheden er så gode at hækle med. Jo, de er da gode, tror jeg, hun svarer. Helt uden entusiasme! Her måtte jeg lige bryde ind og sige, at jeg altså hækler meget, og at jeg er MEGET begejstret for Clover hæklenålene. I starten troede jeg også bare, at det var noget folk sagde, men da jeg selv kom i gang med at hækle med dem, blev jeg simpelthen så glad for dem, fordi de bare glider så let gennem garnet, og de er dejlige at holde på.
Kvinden i køen blev enig med sig selv (og mig) om, at det var en god idé at investere i et par Clover hæklenåle, og nu vi var i gang, ville hun da også høre mig ad mht. valg af garn. Hun var ny udi hæklingens kunst og kunne tydeligvis bruge et par råd. Jeg øste af min erfaring og skrev The Puk Project på bagsiden af en bon til hende, for som jeg fortalte hende, er blogverdenen en oase af inspiration, smukke billeder og lækkert krea. Det ved de fleste, der i dag har mærket junkiens sug i maven efter blogfixet, mens Blogger var nede, og det ved de søde mennesker, der dagligt læser med her hos mig.
Men for nye indbyggere i Blogland er der bare at sige velkommen og god rundfart - i dag og altid - for der er jo en vis risiko for, at man bliver afhængig af det.
Og skulle der sidde en ny hækler foran skærmen, der bare gerne vil vide, hvordan man hækler nogle søde blomster, så får du her mit favoritmønster lige her. Spændet på billedet er lavet af en enkelt blomst fra mønsteret.
HAPPY HÆKLING!
Ja hvad er det for noget at blive så afhæig,at jeg nu har vilde abstinenser...
SvarSletBloggervirker stadig ikke optimalt, og der er så mange indlæg jeg ikke kan læse.
Hvor er jeg glad for at du har delt ud af din glæde for dette fantastiske blogland. Jeg er sååå enig, og mindst lige så afhæig.
tak for linket hvordan man hækler en blomst :)
SvarSletog dejligt at blogger oppe igen jeg har savnet det i dag :)
Jeg tror nu osse jeg skal ha invisteret i de hækle pinde.. Du gjorde mig lige overbevist.. TAK.. Og ja jeg har da været total ude af kontrol, når nu blogland var nedlagt.. (jeg er ikke ryger og tænker at det må være det sammen som ikke at få en smøg..) Uha da da..
SvarSletTAK for linket til blomsten..