søndag den 3. april 2011

Weekenden der forsvandt




Du kender det sikkert. Fredag eftermiddag, følelsen af weekend sniger sig langsomt ind på én. Der ligger to lange fridage forude. Det er så herligt.

Men så pludselig sidder man der, og det er blevet søndag aften. Weekenden er væk, hvor blev den af?
Det er meget mærkeligt, og det sker gang på gang for mig.

Her til aften sagde Sylvester til mig, at han ville ønske, at vi også havde fri i morgen. Det skulle være weekend hele ugen og så hverdag i weekenden. Hans egen seks-årige måde at sige på, at det ville være rart med flere fridage sammen med familie og venner og færre dage, hvor man skal tidligt op og i skole. Hvis det stod til ham, skulle der være tid til morgenhygge i nattøj, blødkogt æg til morgenmad, lidt børnefjernsyn og tegnegrej HVER morgen.

Ja, i morgen begynder en ny uge, heldigvis med håndarbejde i de to første timer. Hvis du vil se, hvad vi laver, kan du kigge ind på Puks elevblog.

The weekend disappeared. I don't know where it went... My son, Sylvester, would love the weekend to last all week and the weekdays to fill the weekend. His way of saying that it's nice to spend the mornings in a pyjamas, drawing, watching TV and eating soft boiled eggs. I totally agree.

Work starts again early tomorrow. If you want to see what I do, click here.

2 kommentarer:

  1. Jeg sidder i skrivende stund og føler det samme...
    Min fornuft fortæller mig, at vi ikke vil nyde vores fridage helt så meget, hvis det hele flyder sammen i én stor ferie..
    Jeg elsker dine hæklerier! Sikke nogle fine kanter, du laver! Jeg skal ENDELIG lære at hækle her i weekenden. Håber det går stærkt! ;)

    Knus

    http://blomstertankerogoreringe.blogspot.com

    SvarSlet
  2. jeg har haft det på samme måde - Skønne billeder og sødt sagt af ham - j a.. nogle gange ville man ønske man kunne fryse tiden :)
    måske er i heldige at i kan holde en påskeferie - det håber jeg for jer

    x

    margit fra
    creative tail

    SvarSlet