søndag den 2. januar 2011

Overspringshandlinger og 2011's første hæklede ven

Den første bamse i 2011 så dagens lys i dag.
Man kan nærmest se på lyset, at det er en kold dag.

Jeg har hæklet en anden bamse efter samme opskrift, men det er utroligt, hvad garnfarve og -kvalitet kan gøre for udtrykket.

Ferien er ved at være slut, og det gør faktisk ikke noget. Jeg har haft det skønt, nydt det og samtidig nået en hel masse. Jeg læste en gang om overspringshandlinger, at de stresser og giver et dårligt selvværd! Jeg tror, det er rigtigt, for hvis man hele tiden laver andre ting, end dem man egentlig havde i sinde, så får man det dårligt med sig selv.
Inden ferien havde jeg sat mig for at
  • Hygge mig sammen med min familie
  • Hækle efter andres opskrifter
  • Læse i en god bog
  • Begynde en kraftig oprydning af mit syværelse
...og jeg har nået det hele! Hvor føles det bare godt. 

Har du også nået det du ville i din ferie?
Eller er du ikke helt klar til at gå på arbejde i morgen?
Er du god til overspringshandlinger?

9 kommentarer:

  1. åh hvor er han fin den nye ven.... og vennen i den brune nuance er nok glad for sin blå ven :)....
    her har det også været en dejlig juleferie uden overspring.... havde kun et ønske - orden på hemsen og det kom der så i dag :)
    dejligt......
    kh♥ og rigtig godt nyt år med alt hvad det bringer .....

    SvarSlet
  2. Hvor er den sød - den nye bamse. Glæder mig til at se, hvilke bamser der ellers kommer til det nye år. :o)

    SvarSlet
  3. Kære Puk

    godt nytår

    jeg er klar til det hele, at gå på job, se venner, lave overspringshandlinger. Lidt ligesom sidste år, men med mere energi kan jeg mærke. Ferien har gjort godt. I hvert fald de sidste par dage, hvor hele familien har sovet rigtig læææænge.
    Skøn bamse. En ting som jeg synes gør rigtig meget ved dyrenes udtryk er øjnene. Bare propillen er rykket en lille smule, kan et tøjdyr få et helt andet udtryk.
    tilbage til arbejdet, og væk med overspringene;)

    Hilsen Stine:)

    SvarSlet
  4. nej jeg har ikke nået det jeg ville overhovedet!
    Og dette skyldes ikke overspringshandlinger...
    Men jeg har 2 dage endnu, måske jeg kan nå bare lidt af det!

    SvarSlet
  5. Sikke en skøøøn bamse... Uhh er slet ikke klar til at starte arbejde. Har masse forskellige hækle og andre krea projekter ventende og en familie jeg sagtens kunne ferie hygge mere med :)
    Men hverdagen kalder.
    Julie
    www.owlicioussisters.wordpress.com

    SvarSlet
  6. Kristiane: Taaaak:)

    Marianne: Tak for de fine ord. Dejligt at nå det, man sætter sig for.

    Hannen: Tak. Ja, der skal nok komme flere:)

    Stine: Også et godt nytår til dig. Jeg synes også, jeg har masser af energi. Det er da dejligt. Og ja, øjnene gør meget på sådan en bamse. Se her:
    http://thepukproject.blogspot.com/2009/06/making-of-face.html

    Gaia: Rolig nu... Det går nok. Du er heldig med et par ekstra dages ferie:)

    Julie: Nå ja, det er jo heller ikke sådan, at jeg ikke kunne klare en uges ekstra ferie, for der er da masser af ting i gang herhjemme - både krea og praktiske projekter. Men nu er jeg i gang på jobbet, og det går nok alt sammen:)

    SvarSlet
  7. Hvor er den fin!
    Kan man købe opskrift? :-)

    SvarSlet
  8. Anonym: Opskriften er gratis og du kan finde den her:

    http://baghisblog.blogspot.com/2010/08/free-amigurumi-pattern-bruno-bear.html

    God fornøjelse!

    SvarSlet