Jeg har en rigtig sød veninde, som hvert år laver pakkekalender til hendes 3(!) piger. Jeg ved det, for jeg har læst sammen med hende, og hvert år i november har hun haft travlt med at finde 3X24 søde gaver til sine piger. Allerede sidste år tænkte jeg, at det burde være min veninde, der fik en pakkekalender. Hun er nemlig både en god og hårdtarbejdende lærer, en skøn veninde, en dejlig mor og en yderst kompetent læsevejleder, som jeg får inspiration og sparring fra i mange sammenhænge.
I sommer fandt jeg en lille ting på et loppemarked, som jeg tænkte lige var noget for hende, og her faldt det hele på plads: Jeg ville lave en pakkekalender til min veninde med hjemmelavede ting, små dimser, loppefund og andre hyggelige sager. Og det gjorde jeg så.
Den lille lygte på billedet var i pakken i dag. Jeg viser ikke alle gaverne, men nogle af dem får du at se, for de kan måske inspirere til noget du selv kan give væk her til jul.
Hvis du selv vil lave en hjemmehæklet lygte som en værtindegave eller en lille julegave til veninden, så har jeg lavet en DIY her.
Hej Puk
SvarSletdu har vundet den skønne blå broche i min give away. Kunne du sende mig din adresse på Stihj@sol.dk, tillykke og tak
Stine:)
Stine: Hvor er det bare superskønt! Jeg skriver en mail til dig:)
SvarSlet