onsdag den 3. november 2010

Drømmen om en lille butik

Jeg drømmer af og til om min egen lille butik - gerne i fællesskab med andre kreative mennesker. Butiksfacader fra Berlin giver liv til drømmene...

Her blot et kontorfællesskab, men døren er stadig fin, ikk?

 Klik evt. på billedet for at se det større

En butik, som man gerne vil se nærmere på

En butik, der virker indbydende, selv om den er lukket...

Jeg drømmer videre.
Har flere gange været tæt på at komme med i dette kreative fællesskab, men det har ikke passet ind i mine andre planer. Nu er der forslag om at lukke 9 (!) skoler i Næstved, hvor jeg arbejder, og hvis de lukker, den skole jeg arbejder på, skal jeg vist til at finde nye veje at gå...

Har du en butik?
Eller arbejder du hjemmefra med en netbutik?
Eller noget helt tredie?

Vil meget gerne høre jeres input:)

14 kommentarer:

  1. Jeg drømmer om en arbejdsbutik.
    Med plads til kurser, salg, produktion og leg.
    Den største sten på vejen er, at finde en central beliggenhed der kan betales med det, der kan tjenes ind på sådan en drømmebutik.

    SvarSlet
  2. Den drøm kender jeg godt! I mange forskellige former, og en dag, så lever jeg den nok ud... Indtil videre har jeg en netbutik, der lige nu er på barsel.

    SvarSlet
  3. jeg drømmer også om en butik !!!!!

    SvarSlet
  4. Jeg har en lille butik i en kedelig gade på det ydre Østerbro, hvor der ikke ligger ret meget andet spændende. Jeg arbejder som pædagog, men har fri (næsten) hver dag kl. 13.30. Så suser jeg videre til min lille oase og åbner kl. 14. Jeg lukker igen kl. 18, så jeg har nogle lange dage. Jeg drømmer om at kunne leve af butikken, men det er jo krisetider og indtil videre har jeg ikke turde tage springet. Min passion er gamle ting. Aluminia og gamle slagbænke. Senere er der kommet mere til, og adskillige kreative kvinder leverer ting til butikken. Jeg tjener ikke noget på det, for disse kvinder har ikke råd til at dele deres sparsomme fortjeneste med mig. Til gengæld har jeg fine ting i butikken, og jeg har skønne spændende mennesker i mit netværk. Og hvem ved, om tiderne skifter og vi alle pludselig får en chance for at realisere vores drømme og arbejde med det vi brænder for.
    Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke og glæder mig til at følge med i, hvordan det går dig.

    SvarSlet
  5. Åhhh, den drøm kender jeg godt. Har også haft lyst i mange år. På den anden side kommer jeg fra en familie af selvstændige, Jeg har set hvor dedikeret man kan blive og hvor meget socialt man må takke nej til, specielt hvis man står der alene.
    Det er selvfølgelig noget andet hvis man deler med andre, og har fået et godt samarbejde op og stå.
    Jeg kigger dagligt på alle de ledige butikslokaler der dukker op i mit nabolag og drømmer og drømmer mens jeg knokler ned på arbejdet.
    Jeg håber at din drøm går i opfyldelse
    stine:)

    SvarSlet
  6. Jamen er det ikke ofte en drøm som rigtig mange af os bærer rundt med...nogle i det skjulte, andre helt åbenlyst!

    Jeg drømmer om at åbne en lille butik, hvor det skulle være en blanding af lækre importerede feinsmecker produkter fra Frankrig, Italien osv...små biscotti, lækre kaffer og the, udsøgte marmelader og chutneyer...så skulle der være friske øko frugter og et lille udvalg af grønt, leveret dagligt fra et skønt økologisk landbrug. Kunderne skulle også have mulighed for at bestille øko og biodynamisk kød ved bondemanden der leverer det grønne. Men det største udvalg i min butik skulle være vintage ting og sager, skønne gamle møbler som er piftet op i en skrap malet farve, lækre papirvarer fra R.E.L og andre, små gave ideer som skal være overkommelige i pris...et sted som oser af hygge og velvære og som indbyder til at man gerne må komme, bare for at kigge...og selvfølgelig skal der være et stort udvalg af forskellige hjemmelavede, strikkede og hæklede ting fra diverse bloggere....

    That´s my dream...og jeg kunne skrive meget meget mere...men so far bliver det vist ved drømmen:-)

    Kh. Malene

    SvarSlet
  7. Å ja, den drøm tror jeg der er rigtigt mange der har, men virkeligheden er jo ofte den benhårde at det kræver rigtigt meget bare at tjene til huslejen. Jeg tror ideen om at gå sammen i et kreativt netværk og så skiftes til at passe butikken er den bedste for på den måde går man ikke død i det og er flere til at betale huslejen. Allerbedst er det hvis butik og værksted kan findes samme sted så man ikke går og kikker ud i luften når der ikke er kunder i butikken.

    De fine døre i butikkerne/kontoret kan også inspirerer til noget hjemligt ikke?

    SvarSlet
  8. Hej Puk.

    Jeg har desværre ingen butik eller erfaringer med dette, men jeg har en nær veninde, som har en nær veninde (ja, lidt langt ude, I know, men alligevel), som åbner en netbutik lige om snart, hvor hun sælger hjemmelavede
    /hjemmedesignede, smukke sager. Jeg er meget spændt på at følge med i, hvordan det vil gå! Måske kommer der lidt info om hendes butik på min blog, det vil tiden vise. Jeg har også ofte syslet lidt med butiks-tanken, men jeg tror nu det bliver ved dagdrømmeriet for mi vedkommende.

    Hvor er det totalt vildt, at de lukker så mange skoler! Kan godt se, at lærerene i dit område skal tænke lidt i nye baner.

    Held og lykke med drømmene :-)

    Kh En Søhest

    SvarSlet
  9. Åhh jeg er en af de mange der drømmer den samme drøm. Jeg har gjort det i mange år og er faktisk begyndt at degradere drømmen så nu har jeg sagt jobbet op(også af så mange andre årsager). Jeg håber selvfølgelig et eller andet sted at en dag det ender med at jeg har mit eget men hvem ved. Men du aner ikke hvor mange gange jeg har kigget på skiltet i workshop da den lå her på bryggen for at tænke - nu gør jeg det nu springer jeg. Nu er de desværre flyttet ind til byen så jeg kan ikke savle i vinduet mere :-D
    Men husk at leve en gang - lad os gøre det og springe ud hurrrraaaa jaaaaa

    SvarSlet
  10. En butik som et krea-fællesskab, tror jeg kunne være et godt udgangspunkt for en butik - om man kan leve af det er mere uvist. HAr selv haft butik i to år - den var fantsatisk sjovt, men også benhårdt - og uforeneligt med små børn, valgte derfor at sælge butikken,- og nyder igen mit gamle hverv som sygeplejerske.

    Men prøv det - det er vigtigt at leve sine drømme ud...

    SvarSlet
  11. Jeg er bestemt med på de drømme, men om de nogensinde bliver mere ved jeg ikke..

    Men netbutik er umildbart min vej, tør ikke satse på at leve af det..

    SvarSlet
  12. Hanne: Præcis sådan en butik jeg også kunne tænke mig!

    Kat: Du må give et link til din netbutik, når den er oppe at køre igen.

    Gaia: Vi starter i Odense, og så ser vi...:)

    Davids engle: Det lyder som en fin butik. Hvor ligger den på Østerbro? Så vil jeg lægge vejen forbi en dag.

    Stine: Ja, vi har alle lov at drømme. Dejligt at vi kan dele drømmene med hinanden her på bloggen:)

    by myr: åh, det lyder også som en dejlig butik at komme ind i. Hvor skulle den ligge? Så kommer jeg gerne forbi, når den bliver en realitet:)

    Marina: Jo, ideen kan helt sikkert også bruges på en dør derhjemme - indtil butikken findes i virkeligheden:)

    Frk. Munk: Ja, vi er enige. Man skulle turde lidt mere, måske...?

    Camilla: Jeg tror gerne det er hårdt at have egen butik. Men når man ikke har prøvet det, tænker man jo mest på det gode ved det...

    Lise: Det lyder da spændende med en netbutik!

    SvarSlet
  13. vildt inspirende dør den første du har vist!!
    jeg har også altid drømt om at blive selvstændig, men måske er det noget der bliver ved drømmen, jeg skulle ihvertfald lige vinde i lotto før jeg kunne gå igang ;) det kræver mange penge at kunne starte op, og jeg VED hvor hårdt det er at have sit eget.
    Men det må bare være så fedt at være sin egen chef :)

    SvarSlet
  14. Hej Frk Munk

    Nu flytter Workshop Copenhagen hjem til Islands Brygge d. 5 maj 2012 :)

    VH
    Tina Kraft

    SvarSlet