tirsdag den 2. august 2011

Den lille bamse skal hjem til....

THILDE, som ikke har en blog, men som skrev:

Wow hvor er den skøn!!
Deltager meget gerne med 2 lodder.

Thilde


Der var ikke mindre end 188 lodder i puljen, og jeg har talt og talt for at være sikker på at have fundet den rigtige vinder.
Et stort tillykke til Thilde og en varm tak til alle jer, der havde lyst til at lege med


Thilde - send  mig din adresse på mail, så sender jeg bamsen hjem til dig.


A winner was found in my giveaway. Congratulations to Thilde who won! Thank you so much for participating. Hope to see you again:)

My workspace


Her sidder jeg og arbejder, når der skal være fred og ro.


Mine paper dolls står og pynter. Indimellem bliver de brugt til at skrive breve på. 
Robotten er hæklet efter en opskrift hos Virkverket
Sløjfen har min mor strikket.
Iphone-bamsen har jeg selv lavet efter inspiration fra Las Teje y Maneje.
Doilien på opslagstavlen er fra en genbrugsbutik.


Jeg bruger tit stempler til breve og gaveindpakning, så de er samlet her. Jeg laver dem selv af viskelæder. Du kan også prøve det efter min anvisning.
Jeg har en lille samling af masking tape, som jeg kan bruge til det meste.
Du kan se nogle af mine og andres idéer til at bruge stempler og masking tape her på Pinterest.


Skriveredskaber i en gammel keramikholder fra Kähler, dengang der stadig var arbejdende værksted her i byen (Næstved).
Porcelænsfugle har jeg en del af. Spørg mig ikke hvorfor.
Radioen står oftest indstillet på P6, og når jeg putter børnene hver anden aften, tænder jeg for den og sidder her og arbejder.


This is my workspace. It's in our bedroom. It's nice and quiet with lots of things I like. 


Remember my giveaway! Last day to enter is today. I will find the winner tonight.

mandag den 1. august 2011

Indtryk fra Sverige #2

Fantastiske træsko som jeg dog ikke købte. Det fedeste var, at det var i en "Tag selv-træskoshop" på et ret øde sted. Der var simpelthen en pengekasse, som man bare skulle lægge pengene i, og jeg elsker tanken om, at de stoler på folk og regner med at der bliver betalt. Herligt!

Öland er det sted nord for Holland, hvor der findes flest møller. På bilture rundt på  øen, underholdt Silas sig med at tælle møllerne. De her er ret smarte; man har et stort håndtag, som man kan dreje hele møllen med, så man altid kan udnytte vindkraften til at få malet sit mel - smart ikk'?


 Kanelbullar. Så fine. Så svenske.

Capellagården er en kunsthåndværkerskole, der ligger i Vickleby på Öland. Til skolen hører en smuk have og en udstillingsbygning. Vi så udstillingen af arbejder, som eleverne havde lavet, men det kræver vist et helt indlæg for sig selv. 

Kig op! Et fint skilt fra Kristanstad. Det var vist rigeligt med feriebilleder for denne gang.


Har du haft en dejlig ferie?
Hvor gik turen hen?

Indtryk fra Sverige #1

Overalt er der skilte, der lokker med loppemarked. Lopper af meget skiftende kvalitet, men for det meste underholdende at se, hvad folk har sat frem til salg.


Et fint konditori i Kristianstad, hvor vi gjorde holdt for at strække ben og spise lidt mad - kagerne nøjedes vi med at kigge på.


Sylvester syntes godt om billedet her fra kunstudstillingen på Kalmar Slot.


På Öland fandt vi dette skønne sted - Café Mejeriet. Totalt fed stemning med gamle havestole, som man kunne sidde på under træerne i haven. Rustne cykler og en meget gammel og meget stor Volvo ledte tankerne tilbage til 50'erne.


Pariserbullar - Sylvester prøvesmagte dem, men mente der var for meget creme i.


Mig med garn i hænderne - simpelthen min yndlingsbeskæftigelse. På den fantastiske Eketorp Borg prøvede jeg at lave et armbånd af plantefarvet uld. Værktøjet, jeg brugte til det, er lavet af ben, som det blev brugt i jernalderen. Den fungerer lidt som en strikkelise, men kun med to snore i stedet for fire. Giver det mening?


Nogle få indtryk fra en super ferie. Måske kommer der lidt flere billeder senere.

søndag den 31. juli 2011

En uge uden ord...

Jeg har ikke skrevet noget på bloggen i en uges tid, og det hænger sammen med, at jeg har været på Öland på ferie med familien. Nu er vi hjemme igen, men jeg synes ikke rigtig, jeg kan finde ud af at skrive noget om det jeg brænder mest for, nemlig håndarbejde. På en måde virker det så ligegyldigt, når der lige nu er så mange familier, der er blevet slået i stykker af en gal mand, der mener han kan styre samfundsordenen med et gevær.


Vi følte vi var nødt til at forklare vores drenge (på 9 og 6), hvad der var sket. Overalt var der jo avisoverskrifter og billeder af den samme lyshårede mand. De kan begge læse og forsøgte at forstå de svenske overskrifter.
Komplet uforståenhed kan man vist kalde den reaktion samtalen om tragedien i Norge fremkaldte hos drengene. Sylvester græd og stillede mange spørgsmål, som vi forsøgte at forklare.

I domkirken i Kalmar tændte vi lys for de døde og for de efterladte. Græd lidt og holdt om hinanden.

I kirken i Kristianstad skrev vi bønner og hang på bønnetræet. Det var i går og Sylvesters tanker var nu hjemme igen - hos vores egen familie:



Jeg håber, der er nogen der holder om dig.

I morgen kan jeg måske skrive om håndarbejde igen? I hvert fald er det en fredfyldt beskæftigelse.

Make craft - not war!?


- Posted using BlogPress from my iPhone

fredag den 22. juli 2011

Giveaway

For at fejre at jeg har rundet 600 faste læsere (det er helt vildt!), giver jeg denne lille amigurumi væk. Jeg har selv hæklet den, og den blev lige færdig i dag. Måske skal den til fest. Den har i hvert fald taget sin bedste butterfly på.


Reglerne for deltagelse:


1 lod for en kommentar
2 lodder for kommentar og fast læser
3 lodder for kommentar, fast læser og link på egen blog eller Facebook (værsågod at låne mit billede)


Skriv i din kommentar hvor mange lodder du deltager med.
Jeg håber du vil lege med. 

Jeg trækker en vinder tirsdag d. 2. aug.


To celebrate my 600 followers (WAUW!) I'm arranging this giveaway. This small amigurumi could be yours. Maybe he's going to a party. He's all dressed up with his new butterfly.


To enter the giveaway:


1 chance if you leave a comment
2 chances if you are a follower and leave a comment
3 chances if you follow, comment and link to the giveaway on your blog or on Facebook (feel free to borrow my picture)


Please write how lucky you are in the comment;-)
Winner will be chosen on August the 2nd.

GOOD LUCK!

Her er mørkt og regnfuldt

Mit humør er ret vejr-afhængigt. Kender du det?
Når man vågner og kigger ud af vinduet, så får humøret en tand opad, hvis himlen er blå og solen skinner.
I dag synes jeg det er lidt trist, for regnen siler ned. Ingen kaffe på terrassen. Ingen hækling udenfor i havestolen. Ingen badmintonkamp med Sylvester i haven.
Nå, det nytter vist ikke. Man må se på det positive i dagen. Det er hende her god til:)


Hmmm... Lad mig tænke...


Det er godt hæklevejr.
Jeg kan sidde inde og drikke te og blogge.
Jeg har hæklet 25 lapper til mit og Camillas projekt.
Jeg kan få pakket i ro og mag. Vi kører til Öland i morgen.


Se nu der! Det bliver en god dag alligevel:)

torsdag den 21. juli 2011

Uafhentet...

Tænk engang. En bestilling der aldrig blev afhentet. (Heller ikke betalt...). Øv.

A day in the life of Puk

Hækling på terrassen


Frank har taget en af havestolene i sin besiddelse


Min dejlige mand har pyntet terrassen med tibetanske bønneflag. Megafed stemning de giver.


Det afskallede træværk råber GORI eller PUK, eller noget andet. Venter på at jeg skal lægge hæklenålen og komme i gang med at slibe med sandpapir...


Besøg af vores ven og kunstner Anders Breiner. Vi havde for længe siden købt dette maleri af ham, og nu leverede han det selv til døren for en kop kaffe og en grovbolle.

onsdag den 20. juli 2011

LEGO rules!













Efter at have læst dette indlæg om LEGO hos Fabechs Fabrik, fik jeg lyst til at vise, hvordan mine drenge leger med LEGO. Det er jo det nye LEGO (blandet med en smule gammelt, som vi har købt på loppemarked for flere år siden), og der er mange specielle ting, som er lavet til et bestemt sæt af LEGO, men jeg vil lige vise, at det altså sagtens kan sættes sammen på nye måder og bruges i andre sammenhænge.


Her har Silas (9) og Sylvester (6) lavet en base (det kalder de det altså), hvor der er:


1. Harry, Hermione og Ron med hver deres tryllestav
2. En fyr med hjelm, der styrer madudleveringen på basen
3. En DJ med mikrofonhår og skævt smil
4. Et kæmpestort kontrolpanel, hvor man kan styre efter kort mm.
5. En bar, hvor man kan sende besked (brevene) om, hvad man gerne vil bestille.


Jeg er så glad for, at mine drenge leger med LEGO (og spiller fodbold), for der går godt nok også mange timer med computerspil. Så er det godt med det der old school-legetøj, som stadig dur!


My boys enjoy playing with LEGO. Here's a base (that's what they call it), they built together. Karen from Fabechs Fabrik showed some retro LEGO the other day. I'm very happy to see my boys playing with LEGO and playing soccer in our garden. There are so many computer games to compete with.


Og så en personlig hilsen til dig, Karen. Hvad sker der for mig, at jeg ikke har læst din blog fast? Jeg kan se, at vi har ret mange ting til fælles. Må følge med i fremtiden:)

tirsdag den 19. juli 2011

Hæklede lapper

Før jeg knækkede mine briller, nåede jeg at hækle lidt til stakken af lapper, som skal bruges til et stort fælles projekt, som Camilla og jeg er ved at lave. Det bliver både, lækkert, smukt og farverigt. Garn fra Kauni.


Before I broke my glasses, I had time to crochet a bunch of blocks for a big project, Camilla and I are working on. Yarn from Kauni.

PIS!

søndag den 17. juli 2011

Gaven fra faderen



Min far har købt gave til mig i den fedeste lille butik i Århus - 1+1 textil. Her fik jeg også gave fra sidste år til min fødselsdag.
Vaserne er fra Meyer-Lavigne. Dem kender du nok. Kender du også deres fine blog?
Doilies er hæklet af mig og Camilla.


My dad bought me these sweet vases for me on my birthday. From here.
Last year I got a bracelet from the same shop.
The vases are from Meyer-Lavigne, a Danish designer duo. Check out their cool blog.
The doilies are made by me and Camilla.

Fingerdukker

Inspiration til fingerdukker er der masser af. Se bare her.
Hvis du kan hækle luftmasker og fastmasker er fingerdukker et virkelig godt begynderprojekt, hvis du vil hækle noget sjovt til dine børn, eller noget hyggeligt til dig selv.


Inspiration for fingerpuppets found here. If you know your basic crochet skills, it's quite easy to make some fingerpuppets for your children. Or some cuties for yourself.

lørdag den 16. juli 2011

Gaven fra fasteren

Smukke ørenringe fra Lina Christensen (ja, det er designeren, ikke min faster). Min faster hedder Dorte, og hun ved lige, hvad sådan en Puk som mig kan lide.
Er det ikke bare en fin farve?


Beautiful earrings from my aunt. Made by Lina Christensen.
I simply love that blue colour. How about you?