En uge uden ord...

Jeg har ikke skrevet noget på bloggen i en uges tid, og det hænger sammen med, at jeg har været på Öland på ferie med familien. Nu er vi hjemme igen, men jeg synes ikke rigtig, jeg kan finde ud af at skrive noget om det jeg brænder mest for, nemlig håndarbejde. På en måde virker det så ligegyldigt, når der lige nu er så mange familier, der er blevet slået i stykker af en gal mand, der mener han kan styre samfundsordenen med et gevær.


Vi følte vi var nødt til at forklare vores drenge (på 9 og 6), hvad der var sket. Overalt var der jo avisoverskrifter og billeder af den samme lyshårede mand. De kan begge læse og forsøgte at forstå de svenske overskrifter.
Komplet uforståenhed kan man vist kalde den reaktion samtalen om tragedien i Norge fremkaldte hos drengene. Sylvester græd og stillede mange spørgsmål, som vi forsøgte at forklare.

I domkirken i Kalmar tændte vi lys for de døde og for de efterladte. Græd lidt og holdt om hinanden.

I kirken i Kristianstad skrev vi bønner og hang på bønnetræet. Det var i går og Sylvesters tanker var nu hjemme igen - hos vores egen familie:



Jeg håber, der er nogen der holder om dig.

I morgen kan jeg måske skrive om håndarbejde igen? I hvert fald er det en fredfyldt beskæftigelse.

Make craft - not war!?


- Posted using BlogPress from my iPhone