fredag den 24. oktober 2014

Kan jeg lære at strikke? #1

Nåmen, hvis du kun læser med her for hækleindlæggene, kan det jo godt være, du bliver lidt skuffet nu og tænker: "Skal hun nu til at skrive om strik?" Hmmm... det ved jeg ikke rigtig...

Jeg har længe gerne villet prøve at lære at strikke, men ikke rigtig turdet. Det hænger helt sikkert sammen med, at jeg mange gange har fået at vide af min mor, at det ville jeg aldrig lære (!). 

Forleden dag på Facebook blev jeg alligevel fanget af nogle ord og et link til en opskrift lavet af Trine Kok med den fine, lille business "Meraki". Hun skrev, at alle kunne lære at strikke, og at hun havde lavet nogle strikkeopskrifter specielt til begyndere, og jeg blev ramt af den der trang til at lære nyt, at mestre nye teknikker, at kaste mig over andre projekter end de vante, så jeg måtte straks ind på hendes hjemmeside og bestilte en opskrift på "Runde-Trunte", som er et strikket halsrør.

På Instagram delte jeg min usikkerhed over for at begynde på et strikkeprojekt, og der var så mange søde mennesker, der opmuntrede mig og gerne ville træde til med hjælp og strikkestøtte, hvis jeg fik brug for det. Det får jeg uden tvivl!

Mine første erfaringer deler jeg her:

1. Jeg vil give Trine ret: Vælg noget lækkert garn i en god kvalitet. Hvis man er nybegynder i strik (eller hækling for den sags skyld), tager det herre lang tid at lave noget færdigt, så man kan lige så godt vælge nogle lækre materialer, for man kommer til at sidde med dem i hænderne længe, og man bliver gladere for resultatet i sidste ende

2. Lige som i hækling er det helt klart forbundet med hurtigere succes at starte et projekt på pinde nr. 4 end på pinde nr. 2 - just saying

3. Hvis du er vant til at hækle, skal du huske, at der skal en meget længere garnende til, når du skal slå masker op!

4. Hvis du søger på youtube for at få vist nogle masker du ikke kan strikke (jeg havde f.eks. ikke helt styr på vrangmaskerne), skal du huske at amerikanere og englændere strikker på en anden måde end os danskere. Jeg fandt heldigvis nogle danske forklaringer, så jeg kunne greje vrangmaskerne

5. Jeg skulle starte med at strikke 2 ret, 2 vrang på en rundpind. Der vil jeg bare sige, at når maskerne ligner ret, skal man strikke vrang og omvendt. Lyder det mærkeligt? Sikkert, men prøv at sidde med det i hænderne - så tror jeg du forstår

Jeg vil prøve at dokumentere den videre proces og mine erfaringer med strik her på bloggen. Håber du vil læse med.

Normally, I'm a passionate crocheter, but lately I've been wanting to try to learn how to knit. Since I was very young my mother told me several times that I would never learn how to knit, so I surely approached the needles with a bit of fear. Now I'm giving it a go and hope to succeed. Will keep you posted!

7 kommentarer:

  1. God fornøjelse - du skal nok lære det :-) Check "på pinden" der er mange gode fif og videoer.

    SvarSlet
  2. Gode lære sætninger du har skrevet der...jeg er sikker på du nok skal få styr på det inden ret længe...god strikkelyst til dig!

    SvarSlet
  3. Jaaa - jeg VED du kan, Puk :-)
    Nøhj, hvor jeg glæder mig til at følge med i dine forsøg.
    Jeg tillader mig altså lige at dele dit blogindlæg her på min facebookside, ik?? :-)

    Go go go, Puk!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for tilliden. Jo da, du deler bare :)

      Slet
  4. På garnstudios hjemmeside er der gode videoer. Dem bruger jeg når jeg ikke kan finde ud af det.

    SvarSlet