Nu er jeg tilbage på job; det samme er manden; og drengene er startet i henholdsvis 2. og 5. klasse. Og pludselig er man fanget i den igen - hverdagen... med bordtennistræning, smøre madpakker, huske at putte før det bliver alt for sent, op igen før fanden får sko på (hvornår er det nu lige det er...?), cykle til skole, til møder, huske legeaftaler, forældremøder, cirkusforestillinger OG ALT DET DER!
Den har simpelthen sneget sig op på ryggen af mig og bidt sig fast. Hverdagen. Jeg prøver at forklare mig selv, at jeg også holder af hverdagen (men tænker, at det kunne Dan Turell da sagtens sige, når han skrev digte, røg smøger og drak øl på den lokale, og lod konen om at få ungen i skole og smøre madpakker?!). Jeg prøver at fortælle mig selv, alt sådan noget klogt noget som, at det er godt, at vi har hverdagen, for ellers ville vi vel ikke glæde os lige så meget til ferierne...? Jeg synes bare ikke det virker!
Jeg kan jo ikke gøre for, at jeg bliver så megakreativ efter mørkets frembrud, når resten af huset sover. Og jeg kan da heller ikke gøre noget ved, at jeg elsker at sove til kl. 8 og starte dagen med kaffe på terrassen, vel?
Årh, er det kun mig, der er blevet lidt forskrækket over den farlige hverdagsmus (?) med de lange knurhår???
Kender meget godt det du beskriver.
SvarSletJeg er dog ikke helt ramt endnu. Solen skinner jeg har tidligt fri, der er af endnu ikke meget forberedelse, og flere børnenes fritidsaktiviteter er endnu ikke begyndt. Slapper den i parken med Rose efter fritidshjem i solen, for på den måde at føle feriestemningen lidt endnu..
Åh ja... ved heller ikke hvad der skete. 4 skønne ferieuger - og wuuush...nu har jeg været på job i 14 dage. Pigerne starter skole i morgen og jeg skal til madpakkeræset igen.. Vi må prøve at elske hverdagen - eller finde de små oaser - ligesom Gaia beskriver.....
SvarSletåååhhh hvor er det dejligt befriende at høre en sige det højt!!!! Jeg er også lige startet op på job i går, og hold k... hvor var jeg færdig og mega træt da jeg kom hjem. Jeg er super glad for mit job, men kom til at tænke "hold nu op hvor er der uoverskueligt lang tid til næste sommerferie".... Prøver også med alle de positive indspark, men det er bare skønt at have tid, rum og overskud til alle de ting du beskriver, og det kan være virkelig svært at få det til at balancere i en stram hverdag....Jeg har desværre ikke helt fundet "nøglen" endnu :-)
SvarSletJeg er fuldstændig enig med dig... Jeg har dage hvor jeg føler at hele mit indre skriger på fred og ro og tid til mig selv og tid til det kreative og tid til at fordybe sig i en bog... Og hvad gør jeg så nogle af de aftener hvor børnene faktisk sover inden kl.20, madpakkerne er smurt og vasketøjet er lagt sammen, Tjaa så skal jeg lige kigge hvad der er sket af nyt på de forskellige blogge, og inden jeg får set mig om er det over min egen sengetid! Men sådan skal det åbenbart være. Jeg gad bare godt at jeg formåede at acceptere at det er sådan, i stedet for at være frustreret over det jeg ikke når...
SvarSlet:o) Karina
Lige præcis det du beskriver der, er grunden til, at jeg har valgt ego-modellen et par år endnu - og hvor ER det skønt, at jeg kan gå i værkstedet kl. 1.00, hvis det passer mig.... Det er med at nyde det, så længe man kan....Med fuld respekt for, at du får det kreative flettet ind i hverdagen! Det er godt gået!
SvarSletHello Puk!
SvarSletThanks for looking at my blog!!! :) Yours is soo darling too! And I loooove your zpaghetti bag! Hope your day is going well. :) xo
Jeg eeeelsker ferierne. Allermest elsker jeg at der ikke er sengetider, heller ikke for børnene. Jeg synes der er så meget hygge om aftenen.
SvarSletJeg prøver også at overbevise mig selv om at hverdagen er fantastisk, nogle gange glemmer jeg det bare når jeg står med vasketøjet, madpakkerne, legeaftalerne og alt det andet.