onsdag den 30. november 2011

Nemme hækleidéer udtænkes...

For tiden tænker jeg i nemme hækleprojekter, for på lørdag skal jeg holde hæklekursus sammen med Camilla i vores butik i Århus. På onsdag holder jeg selv hæklekursus i København.


Tænk engang: At få lov til at beskæftige sig med det, man allerhelst vil - det er det jeg arbejder hen i mod. At få lov til at lære andre at hækle og bare være sammen med andre, der forstår ens passion for håndarbejde. At leve af at hækle og at have en garnbutik sammen med hende der, Camilla.


Og tænk engang: At vi kan afholde hæklekurset i København er udelukkende blevet muligt, fordi jeg har et godt netværk af søde og hjælpsomme kvinder i min nærhed. Kurset afholdes nemlig i butikken Karlas Forbindelse på Østerbro, og hvis du ikke kender den eller Rikkes univers, synes jeg du skal kigge ind på hendes blog - Karlas Forbindelse. Fantastiske kjoler i lækre farver, der virkelig lyser op her i mørketiden.


Jeg glæder mig til at hækle med jer!

8 kommentarer:

  1. Tak for inspiration til 2. adventsgave! Jeg skal da freestyle-hækle en sløjfe til min datters hårspænde. Kan ikke hækle efter opskrift, men elsker at finde på det undervejs.
    Kh. MiA

    SvarSlet
  2. Super sødt spænde :)
    Hvor jeg dog misunder dig at du kan lave det du brænder for...
    Jeg som lærer studerende på første år kæmper, og ser frem til den dag jeg faktisk kan komme ud og få min egen klasse :)

    SvarSlet
  3. Sløjfen er en sød ide og i hvert fald noget alle kan (lære) at lave :-)

    SvarSlet
  4. Det var lige sådan ét der var i mine tanker, da du sidst postede et indlæg med spænde ;)

    SvarSlet
  5. Ih, jeg glæder mig til at lære at hækle på lørdag:)

    SvarSlet
  6. Tak for de søde kommentarer!

    Fru Vibe: Jeg glæder mig til at se dig! Og hækle med dig:)

    SvarSlet