37 god damn!

Om lidt er det min fødselsdag - torsdag d. 7/7 for at være helt præcis. (Når du læser dette er det måske blevet torsdag, for jeg skriver lidt sent...) Manden og sønnerne har puslet i kælderen her til aften, så det bliver spændende at se, hvad de har fundet på til mig.


37 år - god damn!


Altså, forstå mig ret, jeg klager ikke over min tilværelse, hvor jeg allerede har opnået så meget; jeg har giftet mig med manden i mit liv, fået to smukke sønner, jeg har et godt helbred, jeg bor i et dejligt hus, har naturen lige uden for vinduet, jeg har gode venner, søde kollegaer og en rar familie, jeg har penge og kærlighed, så hvad mere kan man forlange?


God damn! 
Det er vel bare fordi jeg synes det lyder vildt at blive 37 år! 
Jeg husker tydeligt at gå i 9. klasse og have vildt ondt i pjæktarmen. Det var sjovere at feste, end at lave lektier, og alle mine velmenende lærere prøvede at tale mig til fornuft, men de var bare oldinge, der ikke forstod en skid!
Pludselig er jeg selv den lærer, der helt sikkert betragtes som en olding, når jeg taler om, hvor vigtigt det er at læse lektier hver dag!


Jeg husker mange ting fra da jeg var yngre. Vil ikke trætte jer med dem her. Mine tanker kredser bare om det forunderlige i at blive ældre udenpå og samtidig være ung indeni. At man som menneske er summen af alle sine erindringer, og at det sommetider kan gøre lidt nas at erkende, at man ikke ser brandgodt ud i lårkort som da man var 16, eller at man ikke kan gå i byen hele natten og give den gas med tequila slammers, og når klokken så bliver syv, tager man direkte på arbejde.


Lidt nas, men også meget godt.
37 - I welcome you. Det bliver (endnu) et godt år!