lørdag den 16. april 2011

DIY - hæklede stager

Jeg viste forleden de farvestrålende fyrfadsstager med muslingekant. Hvis du har lyst til at lave et par stykker selv, får du her en DIY - så kan du bare gå i gang!

Du skal bruge:
To forskellige farver bomuldsgarn
Hæklenål nr. 3
Saks og stoppenål
Et lille marmeladeglas eller lignende

Slå 2 lm op. Hækl 6 fm i første lm. Herefter hækles i bagerste maskelænke på alle omg.

Hækl 2 fm i hver maske på omg. 12 fm.

Hækl 1 fm i den første m, 2 fm i den næste. Fortsæt omg rundt. 18 fm.

Hækl 1 fm i hver af de 2 første m, 2 fm i den 3. m. Gentag omg rundt. 24 fm.

Hækl 1 fm i hver af de 3 første m, 2 fm i den 4. m. Gentag omg rundt. 30 fm.

Hækl 1 fm i hver af de 4 første m, 2 fm i den 5. m. Gentag omg rundt. 36 fm.

Du må fortsætte med at tage ud i omgange, indtil din hæklede cirkel dækker bunden af glasset. Når den dækker, hækler du lige op.


Hækl lige op indtil glasset er 2/3 dækket. Slut af med 1 km. Hæft ende.


Tag nu den anden farve og hækl en muslingekant:
Hækl 1 fm, spring 2 m over og hækl 6 stm i den 3. m fra nålen. Stangmaskebuen afsluttes med 1 fm i 3. m fra nålen. Herefter gentages denne fremgangsmåde til der er fine muslingekanter hele vejen rundt. 
Det er ikke sikkert, at maskeantallet passer helt til, at du kan få muslingerne til at passe præcist på omgangen, men så må du lave lidt mindre mellemrum mellem de sidste. Bryd garnet og hæft ende.

Sådan! Du har dig den sødeste fyrfadsstage i dejlige forårsfarver.
Jeg håber, du kan bruge min DIY. Hvis der er problemer med at forstå min beskrivelse, så skriv endelig til mig.
HAPPY HÆKLING!

7 kommentarer:

  1. Tusind tak for den gode måde at vise hækle metoden til lys-glas. Så er der vel en chance for at jeg også kan finde ud af at hækle bunden helt rund.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  2. 1000 1000 tak, de er bare alt for skønne, jeg må i gang :)

    SvarSlet
  3. Hvor er de flotte. Er vild med det tyrkise :)
    Hvem der da bare kunne hækle.

    MVH
    Mette

    SvarSlet
  4. Hej Puk
    Fantastisk!!! Tusind tak - så er der lidt mere til to-do-listen i ferien.
    GLæder mig til at komme i sving.
    God påske til dig.
    MVH Jette

    SvarSlet
  5. Jeg har lige et spørgsmål til din super DIY! Hvordan hækler man "lige op"? Jeg har forsøgt at lede på nettet men uden held :-(

    SvarSlet
  6. Dejligt at så mange kan bruge opskriften.

    At hækle "lige op" vil bare sige, at man hverken tager ud eller ind, men hækler med det samme antal masker hele tiden. Håber det hjalp. God fornøjelse:)

    Kh Puk

    SvarSlet
  7. ahh..! Super! Tak for hjælpen! Så kan jeg give mig i kast med projektet :-)

    SvarSlet