fredag den 4. februar 2011

Broderi = meditation

Jeg købte jo perlegarn i dejlige farver forleden. Det skulle straks prøves af. Sådan noget korsstingsbroderi er ren meditation for mig. Selvfølgelig skal man tælle lidt til at starte med, men så går det jo bare derudaf bagefter.

Mønstret har jeg selv tegnet, da jeg gik på seminariet. Vi skulle løse en opgave om mønstre og ornamenter. (Schyyyy.... ikke sige det til nogen, men det er 10 år siden, jeg blev færdig på seminariet, så det mønster har ligget længe...). Så fandt man lige det lille broderimønster under oprydning i kælderen - herligt!

I eftermiddag går turen til København. Skal mødes med gamle kollegaer i aften, men inden da håber jeg på at kunne blive inspireret til nye projekter i den store by:) Hav en dejlig dag!

1 kommentar:

  1. Tænkte først, nyt kortspil med klør i fire farver....

    Glædelig fredag.
    Kirsten

    SvarSlet