søndag den 12. september 2010

Mangfoldighed

Hvorfor kan vi ikke bare glæde os over den kæmpe mangfoldighed, der er i Blogland?

Jeg har læst med her og her, og den dårlige stemning smitter faktisk af på mig, selvom jeg ikke går op i, hvor mange indlæg folk laver om dagen, hvem der ligger øverst på en blogliste, eller hvem der har flest faste læsere.

Gå lidt tættere på - så ser man jo, at der bag hver en fin blog er et menneske, der har lyst til at skrive, vise billeder og dele noget af sin hverdag med andre. Om det så er med salg for øje, eller om det er fordi han/hun har en kreativ interesse, som bare vises frem, det gør ingen forskel for mig. Det står mig jo frit for, hvor jeg læser med, og hvis der er noget, der generer mig, kan jeg klikke væk, eller tage emnet op til debat. Men vi skal da holde en god tone på bloggen såvel som i det virkelige liv. Hvis jeg møder en person på min færden, siger jeg jo ikke: "Nå, du havde vist ikke tid til at sætte håret i dag...?", hvis håret var et stort rod. Men hvis samme person har en smuk bluse på, vil jeg hellere bemærke det og altså i det hele taget koncentrere mig om det positive her i tilværelsen.

Og det er derfor jeg blogger:
  • Alle jeres skønne kommentarer og feedback på det jeg laver
  • Netværket af kvinder, som jeg har fået - også selvom jeg ikke har mødt jer i den fysiske/virkelige verden
  • Jeg kan lide at tage billeder
  • Jeg er sprængfyldt af ideer og får gjort mere ved dem, når jeg har nogen at vise resultatet til
  • Fællesskabet, der ligger i at mange af os laver håndarbejde, det bygger på en ældgammel kulturtradition
  • Jeg bliver inspireret af alle I andre cool og søde bloggere
Og jeg laver gerne giveaways - mest for at give noget glæde tilbage til jer, der skriver til mig dagligt - men da også gerne for at få flere læsere.
Jeg glæder mig hver gang, der er kommet en ny læser til, og jeg er fantastisk overvældet over, at jeg er oppe på 309 faste læsere.
MEN: Hvis du går tilbage i mine indlæg og ser på dem fra 2008, hvor jeg startede denne blog, vil du se, at jeg skrev lige så ivrigt, da jeg INGEN faste læsere havde. Så for mig, gælder det ikke om at være den mest besøgte blog, eller at have mange faste læsere, men det hele bliver da lidt sjovere, når man har et publikum, der følger med og kommenterer.

Ja, jeg følte jeg måtte give mit besyv med, og jeg vil ikke bidrage til den dårlige stemning, der havde bredt sig hos Bare WUNDERBAR. Forstår hende virkelig godt, og jeg ville være blevet rasende, hvis nogen skrev en mail til mig med emnet: "Jeg slår dig i hovedet med Janteloven".

Op med hovedet, min ven! Lad os glæde os over mangfoldigheden:)

14 kommentarer:

  1. Hørt!! Hvor er jeg dog enig med dig Puk. Jeg hørte engang en der sagde "lad os glædes, i stedet for at vredes". Måske vil du som dansklærer have et par bemærkninger til grammatikken i dette udtryk :-) men det er jo indholdet der tæller ikke :-)
    kh Anne D

    SvarSlet
  2. Du sagde det Puk , lad os hylde mangfoldigheden :-))

    SvarSlet
  3. Kære Puk- jeg kan kun give dig ret:-)

    SvarSlet
  4. Hej Puk!
    Jeg er enig med dig selvom den dårlige stemning vist er gået hen over mit hoved :-)

    SvarSlet
  5. Hej Puk.

    Jeg må indrømme jeg har godt set de indlæg du taler om. Jeg har læst lidt af det hele, uden at have lyst til at kommentere. Jeg bryder mig bare ikke om når tonen ikke er værdsættende. Vi er forskellige og det er dejligt. Hurra for mangfoldigheden.

    SvarSlet
  6. hej

    kom tilfældigt forbi via en anden blog:)
    Hvor er det lige mine ord ...

    ny blogger fra ultimo aug.10....
    bliver vist læser her :)
    kh marianne

    SvarSlet
  7. Hurrra for mangfoldigheden ja og for det helt fantastisk velformulerede og positive indlæg til debatten. Jeg får sgu helt tårer i øjnene (Oki indrømmer der heller ikke skal så meget til)
    Dette var så også mit debutbesøg her på din blog og jeg er allerede helt opslugt af de smukke smukke billeder og hele dit farverige univers så jeg melder mig fluks som fast læser og bliver nok lige hængende et par timer (:

    Endnu en gang thumbs op for det skarpe indlæg og de bedste søndagshilsner fra Iben

    SvarSlet
  8. Hei, så fantastisk innlegg. jeg er helt ny blogger og har nok også kjent på det med å få en "bra nok" blogg. Men der er jo mangfoldet som er flott. Bloggen din er i allefall bare helt super. Ha en fin søndag. Wilhelmine i Norge

    SvarSlet
  9. SKØNT indlæg...lad og have fokus på de skønne, smukke og finurlige indlæg - istedet for at harcelere over dit og dat, hvem der gør eller ikke gør, hvad der sig hør eller bør omkring dette eller hint...

    For mig er blogging bare en virtuel dialog - og glæde ved at dele...

    Hav en dejlig søndag - Camilla

    SvarSlet
  10. Dejligt indlæg, Puk - jeg holder med dig&mangfoldigheden!!! KH Lisbeth

    SvarSlet
  11. Smukt! Kan kun give dig absolut ret - ret i at vi alle bør nyde og hylde mangfoldigheden her!
    For det andet smitter virkelig - og tog faktisk lidt pusten fra mig i slutningen af sidste uge..
    Kh Louise

    SvarSlet
  12. :-)
    Ja, så kan det vist næppe siges tydeligere!

    SvarSlet
  13. Det er sådan det skal være! Lad os holde hovedet højt og være positive. Jeg er glad for at I støtter mig i det.
    KH Puk

    SvarSlet
  14. Sikke et fantastisk indlæg, som jeg er glad for, at jeg fandt og læste :O) Jeg kan slet ikke forstå, hvorfor nogle mennesker kan være så stride og så over noget så dumt som toppen af en blogroll!!
    Sikke en dejlig blog du har :O)
    Kh. Anne Mette

    SvarSlet