mandag den 2. august 2010

En ny lille pige i familien (og nogle overvejelser om håndarbejde)

En hæklet pigebamse til min fætters lille datter, der blev født i dag, netop som jeg sad og syede bamsen sammen - forunderligt!

Og så er ferien ved at være forbi for mit vedkommende. Jeg er gået i gang med at planlægge næste skoleår, og jeg skal undervise i håndarbejde 8 timer om ugen. Fire hold med 12 glade 5. klasses unger på hvert. Det er nogle år siden jeg sidst underviste i faget, så jeg har siddet og læst og læst om de faglige mål for faget. Hvis folk bare vidste, hvor store krav, der faktisk er til eleverne i sådan et forholdsvis lille fag som håndarbejde, og ja, der stilles selvfølgelig også store krav til læreren...

Jeg er spændt på at komme i gang og har mange ideer. Alligevel kunne jeg virkelig godt tænke mig, hvis nogen af jer derude har nogle gode forslag til, hvad man kan lave med børn i 11 års alderen i håndarbejde. Jeg ved, at nogle af mine faste læsere selv er håndarbejdslærere, andre udøver det bare derhjemme, og andre igen er superkrea mennesker uden håndarbejdsfaglig uddannelse, men med hovedet fuld af sjove indfald. Det ville være skønt med nogle kommentarer og ideer.

Hov, så meget plejer jeg ikke at skrive... er nok bare ved at varme op til endnu et skoleår:)

The crocheted creature is for my cousin's little girl. Actually, the girl was born this afternoon as I stitched the bear together - magical!
My vacation is over. I'm planning a new school year. I teach needlework and search for new ideas for the children to make. They are 11 years old. If you have some crafting ideas, please let me know. There are so many creative people out there and I'd love to hear from you:)

12 kommentarer:

  1. Åhh, hvor er hun kær - Hun må da skabe glæde :)
    Jeg er ked af, at jeg ikke nåede forbi Lunden i lørdags. Håber i fik solgt en masse! Kh. MetteSofie

    SvarSlet
  2. HejPuk - det lyder ellers spændende med så mange håndarbejdstimer. Det må være så fedt.. du er så super kreativ, så du kan sagtens smide det ene indlæg ud af ærmet efter det andet!

    Jeg holder på at du skal lære dem de gamle dyder - hælking, broderi, patchwork.. Ellers lær dem at lave haremsbukser! Det er simpelt og de vil elske det... men det er nok ikke dér du på vej henad? Kram fra C

    SvarSlet
  3. Hej Puk!
    Min datter gik i 5. klasse sidste år, de syede strimletørklæder, broderede pude forstykke, applikerede billede, hæklede nøglering, og syede patchwork.
    Tillykke med den lille ny i familien.

    SvarSlet
  4. Hej Puk,

    jeg synes, at børnene skal fornemme at de timer de bruger kreativt, får de noget konkret og helt brugbart ud af.
    Et sæson i fritidsklubben startede jeg med at sy friisbees sammen med dem.
    Dobbelt lag stof, så stort som en middagstallerken.
    På dette kan laved tekstiltryk, broderes, applikeres m.m. Det helt syes sammen ret mod ret. Der sys en ring på ca. 3 cm yderst, hvori der fyldes op med grødris. Hullet sys GODT til og der kan leges i skolegården.
    Stine:)

    SvarSlet
  5. Jeg har med nogle 2 klasses børn lavet monster-bamser. Først skulle de tegne med papir og farver deres eget monster, bagefter vælge stof, klippe, sy osv. Nu er de børn du skal undervise godt nok 3 år ældre men måske ideen kan bruges på en eller anden måde..Det var i hvert fald en succes!
    Kh Anna

    SvarSlet
  6. Meget sjovt at læse dit indlæg. Jeg har en datter, der skal i 4. klasse lige om lidt. Hun har ønsket at lære at sy på symaskine, så det projekt har vi kastet os over. Det afstedkom her til aften en snak om, hvorfor jeg havde sat hende til at sy en tunika som noget af det allerførste. Mit svar til hende var, at jeg synes man skal sy noget som man kan bruge til noget - det kan man ligeså godt. Det fremmer lysten til at fortsætte, at man kan bruge det man laver til noget. Hun havde selv ideer som en pude, en mulepose og den slags. Fred være med det, men til hver en tid synes jeg, at det er sjovere - også for den voksne, hvis de bliver grebet af det fra starten.

    SvarSlet
  7. Min gode veninde underviser i håndarbejde og et af hendes kardinalpunkter er, at eleverne skal forstå, at de faktisk skal lære noget i håndarbejde, fuldstændig som de skal i dansk eller matematik. At de skal blive bedre til "noget" og kunne arbejde videre på baggrund af dette "noget" - og det synes jeg faktisk er super-vigtigt at huske i et fag, som af mange betragtes som et "pausefag"

    SvarSlet
  8. Jeg har ingen lærererfaring ud over den der kommer af at være barn af en ;).

    Ideer, kan man ikke starte første time overhovedet med at lave et stort mind-map. Her kan de selv byde ind med de mest tossede ideer til hvad de vil lave. Nej er et fy ord i den proces. Heller ikke selvom man gerne vil sy et rumskib og sende værstevennen til pluto.

    De kan ikke give ideer til det de ikke ved findes, men jeg tror du vil kunne få tusind ideer af at høre på deres snak.

    Eller er det for sent ved første time?

    Personligt tog det mig noget nær 20 år at komme mig over "sy efter streger på det her papir" symaskineprøve. Det tog alt sy-kreativ lyst ud af mig i årevis!
    Så hvis jeg kunne vælge selv, idag, så ville jeg have en håndarbejdslærer med gnist istedet for en der ville have os til at sy pænt på bagsiden af broderiet og sy mindst 300 stykker papir uden tråd (mindst - i min barnehukommelse).

    Bare tanker :).

    Mvh,
    Synne

    SvarSlet
  9. Teknik, materialer og fantasi.
    Jeg har gode erfaringer med at være "mutter skrap",holde de vidtløftige lidt ved jorden og puffe de forsigtige ud over kanten.
    Jeg vil gerne have at ungerne finder glæde i processen, og det gør de altså kun hvis produktet bliver en succes.
    Vådfiltning, lækre huer, vanter af uldfeece, alle slags beholdere til elektronisk gear buffet op med tryk og transfer........

    SvarSlet
  10. Det berømte "symaskine kørekort" på papir har jeg lavet i en anden version med mine tidligere elever.

    De fik en gl. vasket konserves dåse og som sku7lle blive til en blyant/penne holder. Dn skulle beklædes med stof - jeg havde gl. cowboy stof - genbrug;-) Man kan også bruge købt.

    Stoffet blev klippet ud så det passede til dåsen - nogle lavede skabelon først i papir g fik den til at passe - husk sømrum når det skal syes sammen - nogle ville også lave bund til.
    På stoffet skulle de nu så med mange forskellig farver tråd og prøve maskinen - havde taget noget metallic tråd med også og blankt broderi tråd. De trådede maskinen mange gange og lærte den at kende - og det de syede skulle bruges til noget.
    Mange fik lavet flotte mønstre og var stolte over deres første ting lavet på symaskine.
    -og har en del cowboystof liggende, hvis du skal bruge noget. Eleverne kan evt. selv tage dåser med hjemme fra.
    KH Lykke

    SvarSlet
  11. Hvor må det være hyggeligt at undervise i et fag som håndarbejde. Min søster er også håndarbejdslærer og underviser børn i stort set samme alder som du.
    De år hvor jeg selv havde håndarbejde i skolen følte jeg ikke, at vi fik lov at være så forfærdeligt meget selvstændige. Derfor må mit råd være, at lade eleverne prøve at udforske så meget som muligt på egen hånd med farver og mønstre og kreative idéer, for det må nu engang være måden, man udfolder sine kreative evner bedst. Vi syede stort set kun i vores håndarbejdstimer, og håndarbejde er jo, synes jeg, meget mere end det. Det vil de sikkert elske at finde ud af! :) Glæder mig til at høre om, hvordan det bliver. :)
    PS: Rigtig sød lille bamse! :)

    SvarSlet
  12. Spændende med undervisningen.

    Jeg kan huske en forhadt og absolut ubrugelig mulepose med applikerede grimme bogstaver på. Man kunne vælge mellem koboltblåt og babylyserødt lagenlærred og det var det. Megakedeligt. Vi SKULLE også lave kiksede grydelapper.

    Jeg er ikke selv indehaver af et styks 11-årig, så hvad der rører sig i den aldersgruppe ved jeg ikke. Ideen ovenover om et moodboard synes jeg er super :)

    Men jeg tænker umiddelbart solnederdel, eller et af de lækre flettørklæder, der huserer i blogland, puder til præteenværelset, skuldertaske, mobiltelefontaske, hårbøjler med forskellig pynt, nøglesnor....

    På mobiltelefontasker kunne de så passende lære at brodere en fancy blomst eller lignende.

    Kan de evt. sy gammelt tøj/genbrugsfund om med din hjælp - eller er det for avanceret?

    Selv lærte jeg også basis strikning og hækling. Det kunne jeg godt lide, og det er lidt som at cykle,- man glemmer det aldrig igen.

    Noget jeg vil sige er vigtigt er, at der er en masse lækre og spændende stofrester man må bruge løs af. Det taler til kreativiteten og begejstringen, at der er nogle smukke stofrester. Jeg ved ikke, hvordan budgettet er?

    Held og lykke - det lyder spændende.

    SvarSlet