Der var engang en pige, der hed Puk. Hun havde en meget stor passion for hækling. Hun var kreativ og fandt på mange sjove ting med sine hæklenåle. Hun havde tilmed en blog, hvor hun viste sine hæklerier frem til andre, der også kunne lide at se på håndlavede ting og fine billeder.
En dag kom der er mail i Puks indbakke. Mailen var fra en kvinde, der hed Lisbeth - andet vidste Puk ikke om hende, for Lisbeth havde bare læst Puks blog og derigennem fundet ud af, at Puk var vild med hækling. Lisbeth havde arvet noget hæklegarn af sin svigermor og ville forære det til Puk. Det gjorde Puk glad og forundret; at der fandtes sådan nogle rare mennesker her i kongeriget, der ville forære noget væk til en fremmed, som måske ville blive glad for sådan en gave.
Pakken kom og det var en fin gave, men Puk var alligevel ikke glad... Hun hæklede jo aldrig med så tyndt garn og kunne vist ikke styre sådan en nål nr. 0,75. Hun satte sig skuffet på sin lille stol i køkkenet. Stirrede på kassen - så flot en gestus fra en fremmed og så var hun så utaknemmelig.
Et par dage gik og kassen stod ubrugt hen. Og så skete det - Puk fik en idé til, hvad man kunne bruge alt det fine hæklegarn til...
De skønneste små blomster, der kan sidde i et par ørenringe. Og ørenringene blev sendt af sted til Lisbeth med stor tak for hendes gavmildhed. Puk var en glad pige nu og sikker på, at det snart skulle blive til endnu flere hæklede ørenringe.
Det var et dejligt eventyr :-)
SvarSletOg håber Puk vil hækle mange af disse smukke ørenringe, for jeg vil meget gerne købe :-)
Hvor er de fine og som alle andre eventyr lyder det til at hækleeventyret også ender godt:-)
SvarSletDe er fine, og så levede de jo lykkeligt til deres dages ende!
SvarSletJa, dét var et rigtigt eventyr - og nogle meget fine øreringe! :-)
SvarSletJa det var og sikke en lykkelig slutning ;O)
SvarSletOg eventyrlige øreringe kom der også ud af det lille eventyr :0)
SvarSletVarme sommer hilsner Kare Marie
hej puk!
SvarSletGodt at høre at eventyret endte godt :)
Jeg er meget, meget glad for mine nye øreringe, de falder helt i min smag.
Jeg vil tænke på min svigermor, og lidt på dig hver gang jeg har dem på:)
1000, 1000 tak.
Lisbeth
Losarinas mor: Det lyder da herligt:) Jeg må i gang!
SvarSletMarie-Louise: Jo, det ender vist godt:)
Katrine: Mange tak!
Louise: Tusind tak for det:)
Janet: Ja, jeg synes det var en god historie, jeg ville dele med jer.
Karen Marie: Ja, eventyrlige ørenringe, det må være det, de er:)
Lisbeth: Hvor er jeg glad for, at ørenringene faldt i din smag. Det er mig, der takker for din gavmildhed og omtanke:)))
Dejligt eventyr. Hvor er de bare skønne. :) Jeg må vist lære at hækle en dag.
SvarSletdet var et godt eventyr, og sikke fine øreringe, sådan nogen må da tage en evighed at hækle :)
SvarSletKh Sara
Sådan, selvfølgelig kan du hækle med tyndt garn - sytråd er den næste udfordring ;-)
SvarSletDe er meget smukke, de øreringe.
Maria: Tak:) Vil lige sige, at hvis du gerne vil lære at hækle, så skal du ikke starte med disse ørenringe. De er ret svære. Der er meget, der er lettere at begynde med:)
SvarSletBournonville: Du har helt ret, Sara. De tager lang tid at hækle ift. hvor små de er. Men jeg synes de er det værd:)
Sidsel: Tusind tak. Dette garn er faktisk næsten lige så tyndt som sytråd...
Hvor er de bare søde
SvarSletSuperskønne er de da.
SvarSlet