fredag den 14. maj 2010

En vinder og en ny gave!


Jeg er så glad for de søde kommentarer på mit sidste indlæg, og jeg har jo for længst rundet de 200 faste læsere, så nu er det tid til at annoncere vinderen. Random.org har fundet frem til, at kommentar nr. 10, som kom fra Frk. Tingel Tangel, er den heldige. Så et stort tillykke til Louise fra mig. Send mig din adresse i en mail, så sender jeg penalhuset til dig.


Og så til den næste gave: En hæklet svamp med tilhørende larve. Den kan vindes ved at skrive en kommentar på indlægget, og der trækkes en vinder, når jeg runder 210 faste læsere. Du er velkommen til at gøre reklame for denne giveaway, men reglerne er stadig så simple, at det bare kræver en kommentar at være med. Good luck!


This is the next gift to be won: A small crocheted toadstool. A little worm lives in it, and it could be yours! Simply write a comment below, and when I reach 210 followers I will find one lucky winner. Go for it! 

onsdag den 12. maj 2010

Glad giveaway!


Hvorfor ikke lave en giveaway? Jeg er så glad for at være en blogger. Har sågar drømt om det i nat:) Derfor vil jeg give noget glæde tilbage til jer, der læser med.

Første gave du kan vinde er 

ET OLDSCHOOL PENALHUS

syet af et skønt dynebetræk fra 70'erne.


Sådan ser det ud indvendig - indholdet må du selv sørge for. 
Hvis du vil være med, skal du bare skrive en kommentar til dette indlæg. 

Og ja, der kommer flere gaver. I de næste par uger vil jeg give en gave, hver gang jeg får 10 nye, faste læsere. Derfor kan det være en god idé at reklamere for giveawayen på din egen blog eller på Facebook, og til det må du gerne bruge mine billeder.

Denne første gave trækker jeg allerede ved 200 faste læsere, og det er lige om lidt, for jeg har i skrivende stund 198 skønne, faste læsere.

Så skriv en kommentar, hvis du vil være med.

In my giveaway you have the chance to win this oldschool pencilcase. You simply leave a message, and you're in! Good luck.

tirsdag den 11. maj 2010

Street art i træ

Jeg lægger mærke til det - street art. Jeg er vild med det. Synes det er inspirerende, kreativt og nytænkende. Denne er skåret ud af træ og fundet ved Nikolaj Plads i København.

På stolpen ved siden af fandt jeg disse to stykker sushi. Kulør på hverdagen - fedt!

Jeg er selv ved at gøre klar til en opsætning af nyt street art. Har lavet forberedelser og vil sætte det op i Århus, når jeg skal derover på torsdag. Mere info følger her på bloggen.

Tidligere værker:
2005: Street art på Nørrebro - papir på plastic bill board. Kan ses på Wooster Collective.
2008: Street art i indre København - hæklede figurer med forskellige statements og flyer. Kan ses her

I love street art and I'm preparing a new project. More info on THIS blog:)

søndag den 9. maj 2010

Have-hækling=fin søndag alligevel

I dag har jeg brugt en del tid i haven. Den så sådan ud, inden manden og jeg gik i gang med hver vores plæneklipper (med 1400 kvadratmeter, kan det være nødvendigt at starte i hver sin ende).

Men jeg havde næsten stillet jer noget mere garn-frugt eller -grønt i udsigt... det bliver noget fra en bog, for jeg har ikke selv haft tid til at sidde med hæklenålen. Det ser flot ud, ikk?

Det kommer fra denne herlige bog, som jeg har købt her
Håber alle har haft en skøn søndag:)

Spent most of the day in the garden. Didn´t have time to crochet, so I give you these knitted vegetables. They came from the rather silly book "Knitorama". Have to ask my mother to knit some fun stuff from the book for me:)

lørdag den 8. maj 2010

6 om dagen!

Frugt eller grønt forstås!;-)
I går æbler, i dag en gulerod - hvad mon det bliver i morgen?

Hvis du selv vil hækle en gulerod har Karen lavet opskriften, og den er til salg hos Stof og Stil.

fredag den 7. maj 2010

An apple a day...


... keeps the doctor away!

onsdag den 5. maj 2010

Lykken er...

en sød mand, der arrangerer blomster fra haven i små vaser indenfor:)

mandag den 3. maj 2010

Mors dag

Hvis du vil give din mor andet end blomster på mors dag på søndag er en notesbog med fint omslag jo en oplagt idé.

Efter Karen Maries kursus har jeg bare haft så mange idéer til at sy fine omslag til kinabøger. Min mor havde set mit indlæg om dem her på bloggen, da jeg lige var kommet hjem fra kurset, og hun roste dem sådan, at jeg tænkte: "Så skal jeg da sy et fint notesbog-omslag til hende!"

Det blev til to svampe på forsiden og det lille hjerte med "mor" broderet på bagsiden. Og hun blev så glad for bogen - "Hvordan det?", tænker du måske, "det er jo først mors dag på søndag..." Jo, men min mor havde fået overbevist mig om, at det var i går, at det var mors dag, så hun har pakket op:)

Nu kan I jo så få lidt inspiration til en sød og kærlig gave til jeres mor, så det er ikke så skidt, at vi tog fejl af dagene...

Giver du en gave eller blomster til din mor? Eller mener du, at mors dag blot er noget opskruet reklamefis, for at blomsterbutikkerne kan tjene penge? Eller giver du bare din mor kærlighed hele året rundt?

A gift for my mother on Mother's Day. A notebook cover with appliqué. Did you make a gift for your mother?

søndag den 2. maj 2010

Emballage

Emballage, indpakning, poser mm. - det er ikke ligegyldigt, hvordan det ser ud. Min tur til København i går fik mig til at tænke på det igen. Jeg synes ikke, jeg har set så mange lækre eksempler på indpakning her i Næstved, så jeg sugede til mig i København, og jeg deler 
gerne med jer:)
 

Gennemsigtig plasticpose med flotte farveklatter fra Monki


Bagsiden af bonen fra Monki


Detalje af bonen


Hos COS har de også en fin indpakning med stofbånd i lækre farver som hanke på poserne.


I posen fra COS gemte sig en skøn halskæde, der er lige til at spise


Detalje af plasticposen fra Monki


Og til sidst en papirspose beregnet til bland selv-slik på Q8. Synes farverne er dejlige. Bliver du også glad, når tingene er pakket pænt ind?

The packaging of things matter a lot to me. How about you?


Drivhuset kalder

Jeg smutter i drivhuset nu med en kop kaffe og en veninde - bare så I ved det;-)

lørdag den 1. maj 2010

C.O.P.E.N.H.A.G.E.N.

Indtryk fra en dejlig dag. Startede med at spotte en neonfarvet viser på Metrostationen

Smagen af sol og sommer, står der på kasserne med jordbær

Besøg i den skønneste skobutik

En af yndlingsbutikkerne var desværre lukket, men jeg nød vinduesudstillingen

Dejlig taske - også fra yndlingsbutikken - Creme de la Creme a la Edgar. (Den kunne heldigvis også fås i Magasin - schyyhh, sig det ikke til nogen, men den kom med mig hjem)

Forår og farver alle vegne. Følte mig som en turist i min egen by:)

Puk slår sig løs! Tak for en dejlig dag:)

A great day spent i Copenhagen. A few snapshots to show some of the great inspiration I got from shops, books, flowers...

søndag den 25. april 2010

Skønt med skønt på!

Søndagen gik med Karen Maries kursus i Vanløse. Vi skulle applikere med forskellige sting, på maskinen og i hånden, og vi lærte vist allesammen at lave de skønne notesbøger, Karen Marie har "opfundet".

Vi var otte kvinder, der lavede vidt forskellige projekter.

Der blev bl.a. håndbroderet, syet med neontråd i lange baner og babushkaer...

... og sommerfugle var et populært motiv.

Det var sjovt, at flere af os kendte lidt til hinanden fra blogverdenen. Jeg har på fornemmelsen, at vi mødes igen inden alt for længe:)


Fik også applikeret på denne quiltede jakke. Lis Paludan har tegnet for mig:)


Det var en fantastisk dag med tid til at fordybe sig og bruge hele 7 (!) timer på håndarbejde uden børn, mænd, vasketøj, havearbejde eller skoleelever om ørerne. En helt igennem skøn dag, og jeg er så glad for de ting jeg har lavet. Det bliver spændende at se de andres fine ting, når de kommer på deres blogs...


I spent the most wonderful day learning how to appliqué with Karen Marie and eight creative women. I'm very proud of my projects and want to make more!


lørdag den 24. april 2010

Crochet for iPhone

 Kan man lære at hækle med sin telefon? Jeg siger ja!

 Hvis du er en af de heldige, der har en iPhone, har du mulighed for at købe apps (applikationer), der kan lære dig alt muligt - blandt andet at hækle. Denne app kostede mig 6 kr., og jeg får ikke procenter af salget:)

Når man åbner programmet, ser man, at det indeholder en række videoklip. Man kan lære at hækle huer, tørklæder, blomster, mønstre mm.

Jeg er ikke for god til de engelske betegnelser for de forskellige masker. Også fordi maskerne hedder noget forskelligt på engelsk og amerikansk. Men når jeg kan se, hvordan de hækles samtidig med, at det bliver forklaret, så er jeg med!

Tænk engang - jeg kunne ved hjælp af videoen på min iPhone hækle dette fine mønster, og det skal blive et skønt tørklæde til mig selv. Længe leve den nyeste teknologi!

Learned how to crochet this beautiful pattern with an app on my iPhone. I'm rather excited about this new technology!

fredag den 23. april 2010

Glæder mig


Er ved at pakke stof, tråd, broderier, filt mm. sammen til på søndag, hvor jeg skal på kursus hos Karen Marie. Uh, hvor jeg glæder mig, selvom jeg ikke har en klar forestilling om, hvad jeg skal lave.


Har broderet en lille snegl, som måske kan indgå i en kreation med applikation på søndag.


Og en lille kat inspireret af Gemma Correll
Hvor bliver det bare spændende! Og jeg glæder mig til en hel dag i håndarbejdets tegn:)

Looking forward to an appliqué course with Karen Marie this Sunday. Small embroderies could be part of some creations...

onsdag den 21. april 2010

Gammelt hækleri


En hæklet pude arvet fra min mormor, der døde lige før jul. Hendes sofa var fyldt med puder, broderede, syede, hæklede - alt sammen fint håndarbejde.


Puden var en julegave til min mormor for mange år siden. Jeg havde lige lært at hækle. Der er sket meget siden...

The cushion was made by me a long time ago as a gift to my grandmother. A lot has happened since then...