onsdag den 22. oktober 2008

De sidste billeder

Jeg afslører nu de sidste positioner for mine hæklede mænd. Sandsynligvis er de fjernet på nuværende tidspunkt, men hvis du ikke nåede at se dem "on the spot" får du muligheden her:

SKT HANS TORV


HYSKENSTRÆDE

DRONNING LOUISES BRO

Sådan! Nu har du set dem alle fem. Hæklet af mig - hugget af andre. Må de have gjort lykke de steder de kom hen...

søndag den 12. oktober 2008

Art missing...

Da Thomas Bigum Christensen og hans kumpaner har fjernet min kunst fra Nørreport, vil jeg dele det med jer i billedform.


Da jeg var forbi Krystalgade, var den lille hæklede fyr og opslaget også væk herfra. Håber den er havnet hos en rarere mand end Hr. Bigum Christensen og de andre fra Center for Renhold. Den så sådan ud:

Har du set nogen af de andre i det københavnske bybillede? Så skriv til mig - der vanker en præmie, hvis du kan fortælle mig, hvor de tre sidste hæklede fætre står.

fredag den 10. oktober 2008

Street art project

Mange tak for tilbagemeldingerne på mit projekt. Jeg deler endnu en med jer her:

pukprojekt

1 meddelelse
Thomas Bigum Christensen 10. okt. 2008 14.48
Til: pukhyllested@gmail.com


> Hej Puk
>
> Center for Renhold har store udgifter med renholdelse af byinventar. Klistermærker og opslag på byens standere er et varmt emne, og vi er gået i gang med rensningen af Indre By.
> Det er mig fuldstændigt uforståeligt, at man kan gå hen til en hel ren stander, og bare klaske sit l> ...> op uden skrupler.
>
> Vi har i dag fjernet dine opslag ned fra standere ved området omkring Nørreport.
> Hvis det gentager sig rejser forvaltningen sag om erstatningskrav for de udgifter det måtte påføre os.
>
> Med venlig hilsen
>
> Thomas Bigum Christensen
> Opgavekoordinator
> __________________________
> KØBENHAVNS KOMMUNE
> Teknik- og Miljøforvaltningen
> Center for Renhold
>
> Herluf Trollesgade 21
> 1052 Kbh K
>
> Telefon 3366 3500
> Direkte 3317 7204
> Mobil 2726 3544
> Telefax 3366 7537
> E-mail thochr@tmf.kk.dk
> Web www.vejpark.kk.dk <http://www.vejpark.kk.dk/>
>

tirsdag den 7. oktober 2008

Street art project

Mit street art projekt er nu klar til opsætning. Jeg har fået en god veninde til at hjælpe mig med at sætte det op i ly af nattens mørke. København venter.
Hvis nogen af jer ser min tekstil-kunst i gaderne, håber jeg I vil skrive til mig her på bloggen.

fredag den 3. oktober 2008

Efterår

Det er blevet koldere og mere blæsende. Regnen rusker, og bladene skifter farve. Så er det godt med et halstørklæde.

onsdag den 3. september 2008

Street art project

Projektet er testet på børn! Og det er helt sikkert godkendt.

fredag den 29. august 2008

Børns fantasi

I dag er det Sylvesters 4-års fødselsdag, og det fik mig til at tænke på legetøj. Jeg har hæklet denne svamp efter et mønster, jeg har fået af min hækleven fra Minnesota, US, Kristen Alfords. Hun er så dygtig og øser af sin viden til dem, der spørger. Hun hækler til børn på hospitaler, og hun har altid gang i et nyt projekt, når man hører fra hende.
I svampen skulle der bo en lille larve, syntes jeg, så jeg hæklede sådan én. Det er efter min mening noget legetøj, der er med til at sætte skub i fantasien. Sylvester synes svampen og larven er rigtig søde. Tillykke med de 4 år!

PS. Street art projektet lever stadig - fik bare nedtur over al den regn - og det skal være tørvejr, når det skal sættes op. Jeg skal nok give lyd fra mig, når der sker noget nyt.

torsdag den 21. august 2008

Street art project

Projektet skrider frem. Herover ses de glade budskaber. Snart kommer der mere. Følg med...

onsdag den 20. august 2008

Street art project

Mit street art projekt er påbegyndt. Det involverer selvfølgelig hækling. Det involverer også nogle glade budskaber, og det skal vises i Kbh. Glæd dig - og følg med i processen her på siden. Du bliver den første til at høre nyt...

mandag den 18. august 2008

Pimp dit nips!

Har du nogle nipsfigurer stående, der ikke er for kønne, men som du ikke kan nænne at skille dig af med, fordi du har arvet dem af din oldemor? Så pep dem dog lidt op med et halstørklæde eller en hat.
Du kan nemt pimpe dit eget nips. Her har den lille dame fået et tørklæde på, som er hæklet i garnrester i forskellige farver.

How to do:
1. Lav 7 luftmasker
2. Hækl halve stangmasker i 3. maske fra nålen - 5 i alt
3. Skift farve når du synes
4. Mål på nipsfiguren hvor langt tørklædet skal være
5. Bryd garnet og hæft ender

fredag den 15. august 2008

Avantgarde

Avant-garde (pronounced [avɑ̃gaʁd] in French) means "advance guard" or "vanguard".[1] The adjective form is used in English, to refer to people or works that are experimental or innovative, particularly with respect to art, culture, and politics.
(from Wikipedia)

Min søn, Sylvester på knap 4 år, er ret avantgarde. Han går i hvert fald foran, når der skal laves alternative bordkort. Han har selv fundet på "holderne".

torsdag den 14. august 2008

Farvel-bamse til Emma

Min dejlige bonusdatter skal på efterskole. Hele familien kommer til at savne hende. Derfor skal hun have en farvel-bamse. Her er den så...

onsdag den 13. august 2008

Venlig kaktus

I dag vil jeg vise jer en kaktus, der ikke stikker. Den ser fin ud i vores stue, men passer også fint på børneværelset. Den mangler aldrig vand og klarer sig fint uden lys.

tirsdag den 12. august 2008

DIY (do it yourself) medalje


Kender du én, der fortjener en medalje? Måske bare en person, der i hverdagen yder en ekstra indsats, eller en person, der gør indtryk på dig. Nu er den her: DIN EGEN HELTEMEDALJE!
Du kan lave den selv og give den til din helt:


1. Klip to cirkler i karton (eller én cirkel hvis du har noget pap)


2. Slå så mange luftmasker op (med rødt garn) som du skal bruge (mål rundt om halsen). Hækl 2 rækker fastmasker. Skift til hvidt garn. Hækl 2 rækker. Skift til rødt garn igen. Hækl 2 rækker. Hæft ender.


3. Hækl 2 cirkler i guldgarn. De skal være lige store og passe i størrelsen til de to cirkler, du klippede i karton.



4. Hækl de to cirkler sammen med fastmasker. Put kartoncirklerne ind imellem de to hæklede cirkler. Slut af med at hækle 10 luftmasker og hækl fastmasker tilbage. Så har du "vedhænget". Sy medaljen fast på båndet. Hæft ender og VOILA! - du har din egen heltemedalje, som du kan give til den helt personlige helt.

mandag den 11. august 2008

Hækling

Når jeg fortæller folk, at min store interesse er hækling, bryder de som regel ud i latter. Det gør mig ikke så meget... Tror faktisk latteren skyldes uvidenhed. Denne side skal vise, hvad hækling også kan være - for selvfølgelig mener jeg ikke lyseduge, sengetæpper og sofapuder, når jeg siger, at min passion er HÆKLING!