fredag den 17. februar 2012

Giv dig tid...

Billeder lånt her
Lysten var væk. Lysten til at blogge, til at tage billeder, til at finde inspiration på nettet.

Arbejdet fyldte så meget, at jeg mistede lysten til det, jeg plejer at synes er sjovt. Faktisk kunne jeg ikke rigtig se det sjove i noget. Bare pligter allevegne.

Nu vender lysten så småt tilbage, og jeg prøver at huske at holde små pauser ind i mellem, så jeg ikke brænder nallerne igen. Giv dig tid. Husk det nu.

lørdag den 21. januar 2012

Inspiration fra Pinterest omsat til virkelighed

Et lille eksperiment med dråber i akvarel.


Jeg fandt dette fine billede på Pinterest og tænkte, det vil jeg prøve. Så det har jeg gjort. Mit billede er ikke nær så fint, men jeg er alligevel glad for det.


Måske har du også lyst til at prøve?
Min inspiration til illustrationer ligger her.

mandag den 16. januar 2012

Lidt mere tid, tak

Ved siden af min kæmpe interesse for hækling, har jeg nogle små syprojekter, som jeg holder meget af at lave. Det er bl.a. at sy notesbøger
Denne syede jeg før jul som min julegave til Camilla. Mønsteret til den broderede ræv er fundet hos Hello Sandwich.
Hvis jeg havde lidt mere tid... og hvis jeg ikke var syg og lå under dynen... så ville jeg sy en notesbog mere.

lørdag den 14. januar 2012

Lovely Aarhus






Smukke morgener i Århus (kan nu godt lide at skrive det med Å) på vej til arbejde i butikken. Det er intensivt, udfordrende, vildt og fantastisk at arbejde med det, som hjertet banker allermest for!


Camilla og jeg har knoklet igennem i denne weekend, og i morgen tidlig er vi på den igen. Vi tager til garnmesse i Vejle for at købe mere garn til butikken.


Lappen er fra vores vellykkede workshop med 9 søde kvinder med glødende hæklenåle i dag.

søndag den 8. januar 2012

Endelig færdig...


Tørklædet er endelig blevet færdigt. Har været i gang med det siden oktober og har hæklet på det i både Århus, Berlin, København og Næstved - samt toge mellem de nævnte destinationer. Hæklet efter mønsteret omtalt i dette indlæg.

lørdag den 7. januar 2012

Et nyt år - en ny pung

Det er nu ikke sådan, at jeg absolut skal have en ny pung hvert år, for den gamle har jeg haft i længere tid end et år...


Jeg købte den hos Ønskefe efter at have set den hos Karen. Som det ses, har den tjent mig godt.

Nu - sort læder fra Maanii by Adax  - med masser af plads til penge:)

fredag den 6. januar 2012

En fed børnebog til weekenden!





De tre Bukke Bruse i Badeland af Bjørn F. Rørvik og Gry Moursund.
Fede tegninger, lækre farver og humor. Lån den på biblioteket eller køb den!


Hvis du skulle vælge mellem sæteren og badelandet - ville du så ikke også vælge badelandet?

onsdag den 4. januar 2012

Oprydning

Oprydning inden nytår. Det var tiltrængt.


De vigtigste bøger frem, så jeg hurtigt kan få fat i dem.


Notesbog; ting der skal sendes, huskes og gøres...


Et før-billede!


Og efter.... Ahhhh....

tirsdag den 3. januar 2012

Et færdigt syprojekt

Lige inden nytår blev jeg færdig med denne bamse. Den er fyldt med hvedekerner, så den kan varmes op i mikroovnen. Du kan læse mere om den her.

mandag den 2. januar 2012

Der er nogen, der har travlt...




Vintergækkerne i min have for eksempel!

- Posted using BlogPress from my iPhone

Tid til at gøre status over 2011!?

Efter at have læst dette indlæg fik jeg også lyst til at gøre status over året, der er gået. Jeg har besvaret de ti spørgsmål i min bog.



  1. Hvad er gået rigtig godt for dig i 2011?
  2. Hvad har du gjort, som du har været stolt af?
  3. Hvem har du gjort en forskel for?
  4. Hvad har du lært af nye ting?
  5. Hvordan har du udviklet dig personligt?
  6. Hvem har hjulpet dig og været der for dig?
  7. Hvem har du beundret?
  8. Hvad har været et rigtig skægt øjeblik i 2011?
  9. Hvilke 5 ting fra 2011 vil du gerne have mere af i 2012?
  10. Hvad vil du konkret gøre for at få mere livsglæde i 2012?
Det er vigtigt at du har tid til at sidde stille og tænke over dine svar og så skrive svarene ned et sted, så du senere kan gå tilbage og læse dem. Spørgsmålene er gode til at fokusere på de positive ting, der er sket i 2011, og de hjælper dig med at se fremad.

Jeg kan godt afsløre, at åbningen af Camillas og min butik - YARNFREAK - bliver nævnt et par gange i mine svar.

God fornøjelse!

lørdag den 31. december 2011

Lav en mappe til din inspiration

Her på årets sidste dag, er der nok mange, der som jeg selv kigger lidt tilbage på året, der er gået. Hvad har jeg bedrevet? Fik jeg nået de mål jeg satte mig?
Og samtidig er det tid til at kigge fremad. Finde ud af hvad man vil have fokus på i det nye år. Måske skulle man samle alle de fede udklip, idéer og inspirerende tanker i en mappe, som man altid har ved hånden?
Det har jeg planer om at gøre, og jeg har allerede lavet en mappe til det. Sådan én kan du også let lave.


Jeg har brugt et gammelt ringbind i hårdt karton. Jeg har købt det på et loppemarked for en femmer, og der var nogle meget lidt kønne firserblomster på, så der skulle helt klart gøres noget ved det.
Et gammelt frottéhåndklæde fra den lokale genbrugsforretning kostede også en femmer, og det syntes jeg passede fint til mappen.
Jeg syede et mærkat på, hvor jeg havde stemplet ordet "INSPIRATION" på. Mærket på håndklædet var så fint, så jeg syede også det på forsiden. Alt sammen med en tæt zigzag med neontråd. Den er købt hos Stof 2000 i Kbh. Tro ikke at de har den slags i provinsen, hvor jeg bor...


Jeg penslede forside, ryg og bagside med almindelig hobbylim og lagde mappen ned på håndklædet. Herefter var det bare at pensle lim på indersiden og folde kanterne ind. Mappen lagde jeg i pres under nogle tunge bøger, mens jeg ventede på at limen tørrede.


Mappen er allerede taget i brug. Jeg har sat nogle fede udklip ind med idéer til indretning af arbejdsværelset, applikation på indkøbsnet, broderede brocher, uroer af papir og et udklip, der minder mig om, at vi skal skrive flere håndskrevne breve. Alt sammen ting JEG kan lide.


Hvad kan du lide? 


OG HAV SÅ ET RIGTIG DEJLIGT NYTÅR!
Tak for mange dejlige kommentarer og input i årets løb. Vi ses i 2012.


Nytår 2009
Nytår 2010

fredag den 30. december 2011

Tanker og taknemmelighed...

Jeg har rundet de 800 læsere, og det er simpelthen fantastisk! Jeg vil rigtig gerne vise min taknemmelighed ved at forære mine kære læsere et eller andet, men jeg sidder og tænker, hvad? 


I tidens løb har jeg foræret bøger væk. Jeg har hæklet ting, som jeg har givet væk. Jeg har delt ud af mine opskrifter, og man har kunnet vinde fine ting fra Kähler her på bloggen.


Lige nu går al min tid med mit arbejde i Yarnfreak. Camilla og jeg knokler med årsregnskab, status, nye opskrifter og et nyt tema.


Derfor vil jeg ikke love noget stort... Alligevel synes jeg det skal markeres, at jeg har rundet 800 faste læsere. 


Har du en idé til, hvordan vi kan fejre det? Så skriv endelig!

torsdag den 29. december 2011

Et lille tip til DIY-folket

Hvis du har hæklet, strikket eller syet noget, og du ikke kan finde en knap i præcis den rette farve, kan du male en knap med neglelak. 


Jeg har nogle gamle messingknapper liggende, og en af dem fik en tur med neglelakken, så den passede til en grå taske jeg lige har hæklet. Sådan!

Hej hej jul!

I dag skal julepynten pakkes væk. Jeg plejer at være ivrig for at pakke alle juletingene ned efter jul, men i år har jeg ikke haft noget i mod at kigge på dem, også her efter jul.
På juletræet kommer der hvert år nye ting til - for det meste noget pynt børnene har lavet i skolen. I år var det LEGO-pynt, som blev kreeret på værelset selve juleaftensdag. Ingen tvivl om at man har drenge!


Hej hej jul! Vi ses til næste år.