Viser opslag med etiketten food. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten food. Vis alle opslag

lørdag den 3. februar 2018

Prøv noget nyt hver dag

På det visionboard jeg har lavet for 2018 står der: "Prøv noget nyt hver dag". 
Hvorfor dog det? Jeg kan godt lide det velkendte og trygge, tænker du måske. Jeg kan godt lide, at jeg ved, hvad der skal ske, og at der ikke kommer overraskelsker og uforudsete ting væltende, mens jeg mindst venter det.

Men din hjerne kan godt lide det. At prøve noget nyt. At blive overrasket. Og din lykkefølelse får et boost, når det lykkes at håndtere en uventet situation.

Vi kommer så nemt til at gå den samme vej, at gøre tingene på samme måde, at tænke de samme tanker. Men for at udvikle os, få nye idéer og opnå glæde i vores liv, er vi nødt til sommetider (ofte) at gå en anden vej.

Prøv det i dag. Vælg noget helt nyt fra menukortet. Køb en frugt du aldrig har smagt. Kør en anden vej hjem. Smil til ham, der ser sur ud. Meld dig til dans. Skriv et brev til en gammel ven. Vask din kones bil. Eller find selv på en ting, der vil føles ny og lidt udfordrende for dig.

Prøv noget nyt hver dag. I dag lavede jeg karry-vafler. Det havde jeg aldrig prøvet før. Hvad er nyt for dig? Tør du?

Hvis du vil læse mere om emnet her, kan jeg anbefale dig bogen "Projekt Lykke" af Gretchen Rubin. 

mandag den 10. december 2012

Lussekatte


Det er ved at være tid til at bage Luciaboller eller lussekatte. Vi tog forskud på glæderne i weekenden, hvor manden i huset bagte dem efter denne opskrift. De var gode, så jeg deler da gerne opskriften med jer.

Opskrift på lussekatte


½ l lunkent vand
50 g gær
1 g safran
2 spsk. vanillesukker
200 g smeltet smør
175 g sukker
1 tsk. Salt
ca. 1,1 kg hvedemel

Rosiner til pynt

Smelt smørret og afkøl det til håndtemperatur. Tilsæt vand og rør gæren ud heri.
Tilsæt safran, vanille, sukker og salt. Ælt dejen smidig med melet – tilsæt evt mere mel om nødvendigt. Lad dejen hæve i 20 minutter.
Dejen trilles til pølser på ca. 15 cm lange og 1½ cm tykke. De formes som et s, hvor enderne er lukket til. Læg en rosin i centrum på hver ende af s’et.
Efterhæver 15 minutter, og bages 12-20 minutter ved 200 grader.

It's time for making the traditional Swedish "lusekatte" - saffron buns with raisins. The recipe is in Danish, but I'm sure you can find one in English on the net, if you'd like to try them.

tirsdag den 27. november 2012

Konnerup & Puk were here...

Væk var den. Den lille plade hvid chokolade med lemonsmag fra Konnerup & Co. Hvis du er til hvid chokolade (ligesom jeg), kan denne variant anbefales. Frisk og blød på samme tid. Og ja, det var måske lidt dumt at sige ja til at prøvesmage chokolade og andre lækkerier fra Konnerup, for det kræver vist liiige et par ekstra løbeture...!

I've tasted this white chocolate with lemon taste from Konnerup & Co. I really like white chocolate and this piece had a freshness and a softness that made it very delicious. Perhaps not the best idea to agree to tasting some chocolate and writing about it on my blog... I think I need some extra runs after eating these goodies...!

mandag den 29. oktober 2012

Hygge med princip!


Som flere andre bloggere har jeg fået tilsendt nogle produkter fra princip! Der var lovning om et "hyggekit", og det lød jo godt. Vi har endnu ikke nået at afprøve det hele, men chokolade-smørepålægget (nutella i folkemunde) faldt i rigtig god jord herhjemme. Min ældste søn elsker den "rigtige" Nutella, så jeg var spændt på, om han kunne smage, at der i princip!s smørepålæg er lagt vægt på, at der skal mere smag og derfor mere kakao i. Det kunne han! Og med mors hjemmebagte gulerodsboller under, er det bare en perfekt hyggespise.

Vi har haft gæster hele weekenden og også her blev smørepålægget rost. En veninde og jeg tog en kop Earl Grey, da hun er te-drikker, og jeg ville gøre hende selskab, selvom jeg er inkarneret kaffedrikker. Normalt køber jeg ikke Earl Grey, da jeg synes det kan være et lidt kedeligt bekendtskab. Denne overraskede positivt, og jeg behøvede ikke sukker og mælk i, som jeg ellers plejer med andre teer.

Til gode har jeg at prøve kaffebønnerne, som skal en tur igennem vores elektriske kaffemølle og flere af de andre gode ting...

I've tried some products from princip! The chocolate spread is really good with an intense taste of cocoa. Earl Grey tea is normally not one of my favourites, but this one is really tasty. Looking forward to trying the rest of the products.

tirsdag den 2. oktober 2012

Brombærkage


Sylvester havde fået lov at plukke store, flotte brombær i haven hos en af vennerne. De fleste blev spist på havregrynen om morgenen, men resten fik jeg lov at bage en brombærkage af. 

Jeg brugte denne opskrift, og den var nem og kræver ikke de store indkøb.

Sylvester came home with a big bowl of blackberries from a friend's garden. A lot of the berries was eaten on the oatmeal for breakfast, but I used the rest of them for a cake.

I used this recipe (in Danish). Very easy to make.

tirsdag den 17. juli 2012

Danmark dejligst - Karrebæksminde









Aftensmaden blev indtaget på Martens Røgeri i Karrebæksminde. De har lige åbnet restaurant/café her i juli, og det er bare så hyggeligt at sidde helt ned til vandkanten og spise. De lukker tidligt, men vi sneg os lige til at få lidt mad, inden Carl gik hjem. (Det skal måske lige siges, at der har været røgeri her siden 1883, og man har længe kunnet sidde udenfor og spise sin fisk, men nu er det blevet lidt mere café-orienteret, og der er enkle retter på menukortet).
Min ældste søn, Silas, kan ikke lide fisk, så vi udnyttede, at han er på camping med bedstefar.
Desserten blev to kugler fantastisk, hjemmelavet is fra Enø Bageri. Mine favoritter er peanut og mint. Kommer du på de kanter, må du ikke snyde dig selv for at smage deres is. De laver den selv; frisk hver eneste dag mmmmmhhh.... og rygtet vil vide, at de kører is ind til de københavnska restauranter med fragtmand hver dag.


A wonderful evening spent in Karrebæksminde. We ate some delicious smoked mackerel at Martens Røgeri, and the dessert was freshly made Italian icecream from Enø Bageren.

mandag den 16. juli 2012

Lørdag, regnvejr, loppemarked...

I lørdags tog vi på tur til Holme Olstrup. Udflugtsmålet var det årlige Bummelum-marked. (Og lad så lige være med at spørge mig, hvorfor det hedder det!)

Vi blev dog i bilen til den første store byge var drevet over. Selve markedet plejer at være godt, men alt var vådt, og mange ting var dækket til. Det var et koldt og ikke så udbytterigt besøg.  

Hjemme igen måtte vi have varm kakao med mini marshmallows.  

Og så et helt fad med spegepølsemadder. På markedet købte vi en hjortepølse og en vildsvinepølse. Det er noget mine drenge kan lide! 

Mit eneste køb var en bog om havens og skovens fugle til en femmer. Sylvester fik et par mangabøger, som han har tegnet efter de sidste par dage.


Lige nu siger vejrdamen mere ustadigt vejr - ikke noget der passer mig... Håber virkelig snart på lidt mere sol og varme.


Some pictures from this Saturday. We went to a flea market in Holme Olstrup in the heavy rain. We bought some sausages - deer and wild boar - a delicacy for my sons. Hot cocoa with marshmallows was necessary to get warm again. My only find was a book about birds from the garden and the woods.

tirsdag den 22. maj 2012

God energi

Jeg læste et indlæg hos the seventy tree den anden dag, som ramte lidt hos mig selv... Kerry skrev, at hun ofte glemte at drikke nok vand, at spise frugt, ja, i det hele taget bare huske på at spise sundt i løbet af dagen. Jeg skal også blive bedre til at huske at få spist det sunde frem for alt for meget kaffe, for lidt vand og for lidt grønt. Og hvor blev fisk forresten af i mit madprogram? Hmmm... 
Nå, en drik som kan hjælpe mig lidt på vej er denne smoothie, som jeg elsker, og måske har du også lyst til at smage?


1 banan
frosne blåbær
frosne jordbær
soyamælk med vanille


Blendes og nydes - så er der god energi til resten af dagen:)


I read this post Kerry from the seventy tree wrote the other day. She wrote about the need of eating healthy and how she sometimes forgets it. I surely can relate to that! For me it's about drinking too much coffee, forgetting to drink enough water and needing to eat more fruit and vegetables.
This smoothie is a way to get back on the right track. I love it. Maybe you want to try it too?


1 banana
frozen blueberries
frozen strawberries
soy milk - vanilla taste


Blend it all together and enjoy!

fredag den 11. maj 2012

110512 - hæklede hjerter, ost og Liberty

Har hæklet en hel stak hjerter efter den fine vejledning hos Lis. De har fået en sikkerhedsnål syet bagpå, og de skal foræres væk i aften til verdens sødeste kollegaer. Vi skal spise dejlig mad og bare snakke og drikke vin

Kan man opelske en afhængighed for Primadonna med pesto på brød? Hvis ja, så er det det, der er sket for mig...


Vintage Liberty-skjorte og emaljeørenringe bliver om lidt skiftet ud til noget lidt mere fest-agtigt. Hvad det bliver, ved jeg ikke.


God fredag aften til dig!


1. Crocheted hearts made from this free pattern. I turned them into brooches and I'm giving them away tonight to my sweet colleagues. 
2. I've become quite addicted to Primadonna cheese with pesto.
3. My outfit today: Vintage Liberty shirt and butterfly enamel earrings. 


Have a nice Friday night! 

fredag den 7. oktober 2011

Jeg er jo ikke mad-blogger...

og jeg kan ikke få mad til at tage sig totalt lækkert ud på et fotografi, 
MEN DET SMAGTE GODT!

Kylling i kanel og karry

med grøntsager og perlespelt - mmmmmhhhh.....

Det er aftensmad på den nemme måde.
Det er et madkit fra Urtekram.
Og jeg der elsker kits - alt pakket sammen i en kasse; lige til at gå i gang med.
Nå ja, du skal selv købe kød og grøntsager, men ellers...

Der er tale om en familiepakke - til det vil jeg sige, at kyllingen kun lige slog til hjemme hos mig og mine sultne drenge, men det smagte så skønt, at de bare kunne blive ved.

Tak for mad, Urtekram:)

onsdag den 7. september 2011

Nem øko-mad i aften?

Hvad med at lave en lækker øko-burger med grovbolle, salat og gode urter?


Ikke at dette skal til at være en madblog, men jeg er blevet spurgt, om jeg vil afprøve nogle nemme opskrifter på økologisk mad, som Kohberg og Urtekram har lavet under navnet Plan Ø. Og det vil jeg da.

I går fik jeg så manden til at købe økologisk oksekød, tomater og mozzarella. Sylvester på 7 ville rigtig gerne hjælpe til med at lave aftensmad. Her er han er i færd med at lave råkostsalat.


Alle disse lækre økologiske varer fik jeg med posten, og selvom en del af tingene indgår i vores daglige husholdning, var der også nye ting, som f.eks. sandwich spread'en med basilikum og de mosede tomater, som skal bruges til en gang tomatsuppe.


Det færdige måltid. Sundt og nemt - og så er det oven i købet økologisk:)


Du kan også lave nemme økologiske retter ved at klikke på Plan Ø's facebookside.


Herhjemme er burger og råkost-salat en populær spise, så der var ingen sure miner ved spisebordet. Dog ville knægten på 10 ikke have hverken mozzarella, grillkrydderi eller sandwich spread på sin burger, men sådan er det. Så blev han bare snydt for den oplevelse. Det bliver spændende, hvad de siger til tomatsuppen, som jeg også skal prøve at lave.


Bon appetit!

fredag den 5. august 2011

Kiks og bogstaver

Jeg er ikke den eneste, der køber ting bare fordi de er pakket pænt ind. Her fandt jeg en pakke kiks i ICA i Sverige.

Illustrationerne ligner Ingela P. Arrhenius', men jeg kan ikke finde oplysninger om, at hun skulle have tegnet dem.


Opgaver på bagsiden, der inviterer til, at man leger med bogstaver. Det kan jeg godt lide. Og jeg har skrevet om det før - idéer til hvordan man kan lege skriftsprogsstimuleringen ind.


Og så en helt anden ting:
HUSK at der er åbent hus i butikken i morgen. Håber vi ses.

søndag den 26. juni 2011

Gode boller!

Jeg laver boller på slump og er stolt af det! Engang kunne jeg ikke finde ud af det, men efter at have øvet mig, er jeg blevet ret god til det, hvis jeg skal sige det selv.
Jeg starter med de samme grundelementer hver gang, og så er det nemt at variere det øvrige indhold.


Her får du en billedopskrift:


Smelt 50 g smør


Hæld 1/2 liter mælk i kasserollen. Lad hele væsken blive lillefingervarm.


Rør 50 g gær ud i


Tilsæt 4 tsk sukker


og 1,5 tsk salt


Tilsæt lidt af hvert - f.eks. havregryn, hvedeklid, hørfrø, græskarkerner eller andet. Rør sammen til en våd blanding. 


Herefter tilsættes hvedemel og dejen æltes.


Sættes til hævning i 1 time.


Rulles til boller. Jeg får ca. 18 boller ud af denne opskrift. Pensles med æg eller andet vådt, hvis du ikke har æg.


GODE BOLLER! Enjoy:)