Viser jer det, fordi der ligesom var et pink/rødt/rosa tema i mine julegaver i år, se bare...
lørdag den 2. januar 2010
Gaver...
Viser jer det, fordi der ligesom var et pink/rødt/rosa tema i mine julegaver i år, se bare...
torsdag den 31. december 2009
HAPPY NEW YEAR!!!
Du skal bruge to nøgler fritidsgarn fra Sandnes. Det er uldgarn, og jeg valgte lilla og rosa.
1. Slå 4 lm op. Samles til en ring med 1 km.
2. Hækl 6 fm i ringen
3. Hækl 2 fm i hver maske på omg (12 m i alt)
4. Hækl 1 omg uden udt
5. Hækl 2 fm i hver anden maske på omg (18 m i alt)
6. Hækl 1 omg uden udt
7. Hækl nu hver anden maske sammen, så der tages ind i hver anden maske hele omg rundt
8. Put fyld i
9. Fortsæt med indtagninger indtil hullet er ganske lille. Bryd garnet med en lang garnende og sy hullet sammen med den
Hvis hver dag er en fest, kan du jo tage den på på arbejde på mandag - så bliver kollegaerne nok glade:)
RIGTIG GODT NYTÅR TIL ALLE I SØDE MENNESKER, DER LÆSER MED PÅ THE PUK PROJECT. TAK FOR ÅRET DER ER GÅET. VI SES I 2010!
onsdag den 30. december 2009
Hæklet pung
tirsdag den 29. december 2009
Til dig fra mig: opskrift på kanin-fingerdukke
Opskrift på hæklet fingerdukke - kanin
Hækles med nål nr. 3
Hoved:
1. Slå 4 lm op med hvidt bomuldsgarn. Samles til en ring med 1 km.
2. Hækl 6 fm i ringen
3. Hækl 2 fm i hver maske på omg (12 m i alt)
4. Hækl 1 omg uden udt
5. Hækl 2 fm i hver anden maske på omg (18 m i alt)
6. Hækl 1 omg uden udt
7. Hækl nu hver anden maske sammen, så der tages ind i hver anden maske hele omg rundt
8. Put fyld i
9. Fortsæt med indtagninger indtil hullet er ganske lille. Bryd garnet med en lang garnende og sy hullet sammen med den
Ører (hækl 2):
Slå 8 lm op og hækl 7 fm tilbage. Bryd garnet. Hæft den ene garnende og brug den anden til at sy øret på hovedet med.
Krop:
Slå 4 lm op med den farve garn, du ønsker kaninen skal have. Samles til en ring med 1 km.
Hækl 6 fm i ringen
Hækl 2 fm i hver maske på omg (12 m i alt)
Hækl nu i omg uden udt til kroppen har den ønskede længde. Tag evt. et par masker ud på 2. eller 3. omg, hvis din eller dit barns finger ikke kan være i kroppen. Bryd garnet og hæft ende.
Broder ansigt på kaninen med sort broderegarn. Sy hovedet fast på kroppen. Så kan du komme i gang med at spille fingerdukketeater!
Hvis du laver en fingerdukke efter min opskrift, bliver jeg superglad, hvis du deler et billede med mig og resten af Blogland:)
mandag den 28. december 2009
Fingerdukke
søndag den 27. december 2009
Alt det julen indeholder...
fredag den 18. december 2009
Uglenøglering
mandag den 14. december 2009
Julestemning kommer snigende...
Jeg er startet på arbejde igen, så jeg har ikke fået hæklet så meget... men skal i gang, da jeg har en bestilling på tre armbånd inden fredag!
Og så er jeg blevet tagget af Estinguellas. Det seje er, at de kender min blog:)
3 ting...
3 ting jeg husker, som var det i går
- da jeg gik på fritidshjem og tegnede meget avancerede tegninger med min bedste ven, Lotte. Nogle af dem forestillede Nusers hus, og man kunne se, hvordan hans kælder var indrettet med tryllehat og et magisk skab
- mine sommerferier hos min mormor og morfar, da jeg var barn. Vi legede på loftet og gik i engen for at finde golfbolde, som vi solgte til min morfar. Vi kunne også tjene penge på at pyne ærter eller plukke jordbær. Vi slog telt op i haven og sov der om natten. Livet var bare hjemmebagte boller, kattekillinger og endeløse sommerdage
- en stjerneklar nat, hvor jeg skulle sove i et sommerhus ved havet. Jeg lå på en hems med udsyn til himlen. Jeg havde lige spillet Trivial Pursuit med min kommende mand. Det anede jeg ikke dengang. Vi var kollegaer og jeg havde ingen planer om at blive kærester med en fra mit arbejde. I spillet var vi et godt makkerpar, der kunne supplere hinanden, så vi vandt over de andre. Senere blev vi kærester, fik barn efter 12 måneder, blev gift, fik endnu et barn og er stadig et super makkerpar
3 ting jeg ikke kan lide
- negative mennesker
- stress
- manglen på lys om vinteren på vores side af jordkloden
3 ting jeg godt kan lide
- at hækle mine egne projekter
- min familie
- frihed
3 blogs jeg besøger dagligt
- Fine little day
- Lili Scratchy
- Ingela P. Arrhenius
Jeg tagger
Karen Marie
Ulla
Elisabeth
Håber I vil være med...
fredag den 11. december 2009
VINDERNE ER...
Tak til alle, der havde lyst til at være med. Det varer ikke længe før næste gave sættes på højkant, så STAY TUNED!
tirsdag den 8. december 2009
Lidt hækling og jordbærshcnitzler
Har virkelig mange ting i gang i min lille overophedede hjerne... Det, der fylder mest, er jo nok den eksamen, som venter på torsdag. Må indrømme, at jeg ikke når at hækle så meget i disse dage. Men vil vise jer, at jeg er gået i gang med noget fri hækling - et projekt som jeg har haft i tankerne længe:
Har simpelthen bare lagt mønstret på en vest ud på bordet, og så er jeg gået i gang med at hækle efter det i noget tykt garn. Det bliver spændende at se, hvordan den bliver. Elsker den slags projekter, som man ikke ved, hvordan ender med at blive.
Synes jo også lige I skal se mine to drenges værker. Dette monster har Silas (8) tegnet, og vi har sendt det til Australien til en tegnekonkurrence!
Og krokodillen her står Sylvester (5) for. Den er heldigvis ikke bange for lyn! Også den er sendt afsted til konkurrencen. Good luck, boys!
Selv om jeg ikke synes jeg har det store overskud, fik jeg alligevel bagt hindbærsnitter her i eftermiddag. Skal have en om lidt... Sylvester sprang glad far i møde, da han kom hjem fra arbejde: "Ved du hvad? Vi skal have jordbærschnitzler til dessert!"
Selv om jeg ikke synes jeg har det store overskud, fik jeg alligevel bagt hindbærsnitter her i eftermiddag. Skal have en om lidt... Sylvester sprang glad far i møde, da han kom hjem fra arbejde: "Ved du hvad? Vi skal have jordbærschnitzler til dessert!"
fredag den 4. december 2009
Giveaway
Reglerne er som de plejer:
1 lod får du for at skrive en kommentar
1 lod får du for at blive fast læser
1 lod får du for at linke (med billede) til min giveaway (dette kan gøres via din egen blog eller på Facebook)
Skriv venligst hvor mange lodder du deltager med. Vinderne trækkes om en uge - altså fredag d. 11.12. (Så har jeg også overstået min eksamen - uh ha....)
torsdag den 3. december 2009
En pakke til mig:)
Jeg kan slet ikke udtrykke min glæde med ord. Det betyder så meget, at et andet menneske, som jeg beundrer for hendes design, sender mig en sådan gave fyldt med dejlige ting og på den måde fik mit humør vendt lidt...
Ingela og jeg aftalte denne design exchange på mail, og jeg har selvfølgelig også sendt noget til hende. Det må I vente med at se, for hun skal jo selv åbne sin pakke først og blive overrasket. Håber hun bliver lige så glad for min gave som jeg blev for hendes:)
onsdag den 2. december 2009
En ugle til Sylvester
I aftes syede jeg denne lille ugle til knægten. Satte en slags nøglering i den, for han elsker at hænge ting i sin bæltestrop. Han fik uglen her til morgen, så den kunne komme med på turen, og han blev superglad:)
mandag den 30. november 2009
Lav selv dine julekort
Jeg kan godt lide, at de julekort, jeg sender ud, er hjemmelavede. Samtidig må jeg erkende, at tiden er ret knap i december. Nedenfor kan du se, hvad jeg fandt på i går for at fremstille nogle hjemmelavede kort, som ikke er særlig tidskrævende:
Fandt et stykke pap. Tegnede to julekugler og skar dem ud med en hobbykniv
Lagde skabelonen ovenpå julekortet. Farvede med farveblyanter
Tegnede snore og skrev "Glædelig jul" med en sort tusch - voila!
Røde kugler med sorte snore...
Og så elsker jeg fugle, og de skulle da også med, selvom det ikke har så meget med jul at gøre. Fandt derfor på teksten med vinter...
Sylvester ville være med, og det var fint nok. Jeg lavede mine skabeloner så simple, så han kunne få en idé og muligvis lave noget i samme stil.
Men nej, det barn er så superkreativt, at jeg blev sat på opgaven at skære denne hane ud af det kraftige pap. Bagefter hjalp jeg ham med at holde skabelonen, mens han farvelagde, og selvfølgelig fyldte han ikke bare ud med én farve, for en hane har mange farver... Og hvor blev hans kort bare flot, synes jeg:)
Laver I også selv julekort hjemme hos jer?
Laver I også selv julekort hjemme hos jer?
lørdag den 28. november 2009
Endnu en adventskrans
Abonner på:
Opslag (Atom)