søndag den 16. september 2012

Stolthed




En af mine gamle veninder helt tilbage fra gymnasietiden var en af gæsterne til Sylvesters fødselsdag for 14 dage siden. Hun og familien blev hængende til pizza og øl efter de øvrige gæster var taget hjem.

Hun siger, at hun bliver så inspireret af at være på besøg hos mig. At hun får lyst til at lave kreative ting, når hun ser alle de ting og sager, jeg har lavet . Åh, hvor dejligt!

Så vi endte med at tage garn og hæklenåle frem, for hun ville så gerne lære at hækle. Det tog mig ikke mere end en halv time at lære hende de første basale hæklefærdigheder, og hun fik lidt garnrester med hjem til resten af weekenden.

Næste dag fik jeg et par sms'er ang. farveskift og hæftning, og det kunne klares med et par beskeder frem og tilbage.

I går sendte hun mig så dette billede. Hvor er det bare imponerende! Jeg er vanvittig stolt!

Det næste hun skal lære er at hækle rundt. Det tager vi om fjorten dage, når vi ses igen.

- Posted using BlogPress from my iPhone

6 kommentarer:

  1. Imponerende! Måske skulle du lave noget fjernundervisning (du kan godt høre ay jeg fisker efter et hæklekursus ikke) det er selvfølgelig hyggeligere at sidde sammen med andre og hækle, meeen fjernundervisning er en mulighed der er ret nem at gå til ;-)

    SvarSlet
  2. Det er dejligt at kunne inspirere :)

    SvarSlet
  3. Det er dejligt at kunne give videre af sin kreativitet, der ligger også nogle udemærket videoer på youtube til dem der gerne vil lære at hækle og, hvor vejen er for lang :-)

    SvarSlet
  4. Farveskift og hæftning? Det må du meget gerne lave en DIY med for der er jeg også lost. Jeg gætter mig bare lidt frem med hæftningen og farveskift har jeg endnu ikke turde kaste mig ud i.

    SvarSlet
  5. dejligt at kunne dele af sine evner, og enten er du rigtig god til at lære fra dig eller også er hun rigtig god til at tage imod :)

    SvarSlet
  6. Det er så dejligt at kunne inspirere andre. Jeg har haft den samme oplevelse med en af mine veninder, der nu har ikke mindre end 3 pandebånd og er igang med at hækle en taske.
    Og rigtig fedt at se andres bud på begynderopgaver. Jeg vil nemlig starte en strikke/hækle gruppe op på min kostskole.

    Men ja, rigtig godt arbejde:D

    SvarSlet