Jeg er tilbage i Danmark efter en dejlig ferie med mine sønner.
En tur rundt i Blogland giver mig desværre samme tanke nu, som inden jeg tog af sted. Jeg har mine faste blogs, jeg besøger, og jeg holder af skrivestilen hos nogle, andre tager sindssygt flotte billeder, andre igen laver fine ting eller deler min passion for hækling. Alle de kvinder (og et par mænd) jeg læser med hos har fantastiske idéer og laver fede indlæg om deres hverdag, job, inspiration, familie, håndarbejde eller interesser, og så pludselig kommer tanken til mig - jeg er slet ikke så god som dem/jer.
Jeg synes ellers ikke min selvtillid plejer at fejle noget, men på det seneste har jeg altså haft denne følelse af utilstrækkelighed...
Mange skriver om forårsmarkedet og har de fineste idéer til, hvordan deres stand skal se ud, eller hvilke ting, de vil lave. Jeg selv har ingen idé om, hvordan Gaias og min stand skal se ud, og jeg synes, de ting jeg arbejder lidt på til markedet er intetsigende og ikke særlig specielle.
Hvorfor har jeg det sådan? Fatter det ikke.
Der er også flere og flere, der hækler. Det er utrolig dejligt, at der er mange, der formår at nytænke hæklingen og finde på nye og sjove ting, man kan lave i garn med en nål. Og igen sidder jeg der og tænker - det kunne jeg ikke finde ud af at lave, eller - sikke en god idé; den kunne jeg ikke have fået. Jeg glæder mig på andres vegne, at de kan lave flotte ting og finde på nyt, så det er ikke misundelse, jeg føler. Bare denne dumme fornemmelse af, at jeg ikke rigtig dur til noget.
Hej
SvarSletHold da op tænker jeg... for du laver da så absolut noget af det sejeste indenfor bla. hækleri. Men ja... der er rigtig mange med meget større ambitioner end fx. jeg. Jeg nyder at lade mig inspirere. Så vi er her af forskellige grunde men i bund og grund fordi vi er mange der elsker at være kreative og den tanke tror jeg er vigtig at holde fast i.
God dag.
MVH Jette
Jeg kan kun sige at det holder ikke vand :-) For mig er du kvinden med ideer og projekter, altid med på det nyeste og superdygtig.
SvarSletKære Puk
SvarSletFørst vil jeg gerne sige velkommen hjem! Det lyder til, at I har haft en rigtig dejlig ferie, og det har været hyggeligt - og skabt lidt misundelse - at se de billeder, du har delt med os! Tak for det solskin, som du der igennem har delt!
Dernæst vil jeg gerne sige, at ingen nok kan tage din følelse af utilstrækkelighed væk. Men jeg vil alligevel ikke lade det stå uimodsagt!
Du er unik! Virkelig! Jeg beundrer dig. Dine evner. Dit mod. Din ærlighed. Dine ting. Din glæde. Dine idéer. Din måde at være mor på. Din måde at dele på. Din måde at være menneske på!
Jeg kender dig ikke i virkeligheden. Jeg har bare fulgt dig her på din blog i nogen tid. Først anonym, senere som fast læser. Men jeg vender tilbage dag efter dag. Fordi du er unik. Fordi du er dig.
Jeg ville ikke ønske, du fik den samme slags ideer, som alle de andre. Jeg sætter pris på dine evner. På din stil.
Jeg håber, du efter et lille dyk igen kan rette ryggen og dele ud af dig selv med oprejst pande. Det har du evner, personlighed og format til!
Kærlig hilsen Clara Gry
- som her også er hudløst ærlig!
Kære Puk. Velkommen hjem til kulden! Den følelse du har dig der, den tror jeg alle har i ny og næ. Uanset hvad man sysler med, så finder man sig af og til utilstrækkelig. Det skal nok gå over igen lige om lidt. Måske du bare har manglet noget kretivt mellem fingrene, mens du var på ferie ;) Jeg ved ihvertfald at du laver nogle virkelig lækre sager, som der virkelig står "PUK" på. Men det ved du jo i virkeligheden også godt selv, inde under alt den dumme usikkerhed. Ikke? Kh. Julia
SvarSletJeg forstår godt hvad du mener.
SvarSletMen jeg vil bare sige til dig, at du kan !
Du og din blog er en stor inspiration for mig.
Nogen gange får vi det bare sådan...
Det er godt du skriver om det- for så er der måske nogle, derude, der kan overbevise dig om det modsatte :-)
Mon ikke vi allesammen har det sådan en gang imellem?
SvarSletBlogland og verden omkring os flyder jo med smukke ting og gode ideer og det er slet ikke meningen at vi skal kunne få dem allesammen som enkelt mennesker. Alligevel kan man jo tit godt føle at der er meget at leve op til og så sniger følelsen af utilstrækkelighed sig ind på os.
Men som de andre skriver er du jo netop sjov og skæv og unik og derfor skal du bare holde hæklenålen i den samme retning.
KRAM
Kæreste Puk
SvarSletNu er jeg helt helt ærlig! Jeg har MEGET STOR respekt OG beundring for det du laver, dine idéer og du er så ferm med en hæklenål!!! Det du sad med i toget på vej hjem fra Odense, er så fedt så fedt, og det skal nok blive et hit på forårsmarkedet, du har ihvertfalad allerede én kunde (mig)! Som skolelærer i de kreative fag kan jeg både se (på dine flotte billeder) og høre når du fortæller at du er super god og må være ovenud inspirerende for dine kære elever!!!!
Jeg kan sagtens sætte mig ind i dine følelser. Kan du huske den mail jeg sendte dig om mine tanker om lærerjobbet! Der kom en god og meget opmuntrende mail fra dig!!!
Kan jeg opmuntre dig? Skulle jeg tage mit broderigrej med til Næstved, så parkerer vi dine drenge og Mand oppe i stuen, sætter ingen adgang skiltet på døren til krearummet, fylder fadene med chokolade og frugt, og kanden med kaffe. Så snakker vi stand til forårsmarked, idéer og nørkler sammen. Var det noget???
Mange gode og kærlige tanker fra Gaia
Kjære Puk.
SvarSletDu har en nydelig og inspirerende blogg og er akkurat"GOD NOK SOOM DU NÅ ER"
Gode tanker og klem fra en av dine trofaste følgere Jorid:))))
Åhhh altså, sådan må du bare ikke føle - ikke at jeg ikke kender den følelse, men hvorfor kommer man til at se på dem man synes er bedre end en selv, i stedet for at være glad for det man kan.
SvarSletJeg synes din blog er rigtig spændende og nyder den og vi laver slet ikke det samme.
Den følelse er vist en vi alle får besøg af en gang imellem. Det er dog en ringe trøst, når man selv sidder lige midt i den og den ikke vil slippe sit tag. Jeg kender dig jo ikke helt sådan ind under huden, så jeg kan kun skrive, hvordan jeg selv ville have det og det er ret tæt på sådan som Julia skriver det, nemlig, at når man ikke har haft noget imellem hænderne af kreativ art i et par dage, så er det som om længslen efter det bryder ud i en slags usikkerhed. En usikkerhed som du slet ikke behøver ha! Du skal nok bare fatte din nål og dit garn og se, hvor din dejlige, unikke, skønne, skæve, kreative og krøllede hjerner tager dine hænder hen. Jeg er vild med dig, Puk, og dine Puk Projects!! Og jeg er vild med den ærlighed du aldrig afviger fra.
SvarSletStort søndagskram!
KH
Lis
"Mange skriver om forårsmarkedet og har de fineste idéer til".....men vi er vel - jeg ved det ikke - også nogen som dig,. der er i tvivl...er det nu hyped for meget, går alle i selvsving...pas på med det, jeg siger til mig selv - og alle , der gider høre "KEEP CALM AND CARRY ON" - har været så meget i tvivl om at deltage, er blevet stædig....men synes sgu det er dyrt for sådan en bette biks som min...er der overhovedet basis for MINE ting...eller...gå trøstigt videre, min pige...
SvarSletJeg er helt enig med de andre, der har kommenteret på dit indlæg. Jeg nyder altid at komme ind på din blog, fordi det altid er sjovt og ærligt og godt lavet, det du viser frem. Men som de andre skriver, får man bare nogle gange den der fornemmelse, af at man ikke har "det". Jeg synes, du har "det". Og jeg håber, at de mange kommentarer, der siger det samme, kan hjælpe dig. Glæder mig til at følge med hos dig i fremtiden :-)
SvarSletMen kjære deg det har du da ingen grunn til å føle! Bloggen din har over 400 faste følgere, og det er jo for en grunn!?!
SvarSletDu er kjempe flink, og mega inspirerende!!!!!!
Men ja jeg kjenner meg veldig igjen, og noen ganger kan en blogg runde gjøre det verre, men det går over og kreativiteten blomstrer igjen.
Jeg digger deg!
Kom nu Puk... Giv så lige ham Jante og hans forbandede lov et ordentligt los i røven! Hvad skulle vi andre gøre uden din inspiration? Kom lige så stille ind i kampen igen og husk, at vi er mange, der nyder din blog!
SvarSletMange hæklehilsener fra LisBeth.
PS: Fantastisk billede...
SvarSletKære Puk
SvarSletVelkommen hjem fra solen og de turkise swimmingpools, jeg er SÅ misundelig!!
Jeg forstå udemærket hvad du mener og føler, da jeg selv af og til har følt det på sammen måde, når jeg tager på turné rundt i blogland.
Hvor har alle de andre fantastiske ideér, hvor bor de smukt, anderledes, unikt. Hos dem hænger der aldrig ledninger på billederne, mens der altid er friske og sprøde blomster i vaserne.
Mens her hos mig står indtørret havregrød i tallerkenerne fra om morgenen, nullermændene hober sig op i hver en krog og hovedet er tomt for ideér.
Og så er det jeg lige må nive mig selv i armen og sige, hej NU tager du dig sammen Stine og husker på at du også selv prøver at vise dig for din bedste side her i blogland. Jeg sidder også og beskærer mine billeder, så de tager sig bedst ud.
Og sådan er det i de fleste tilfælde her i cyberspace. Der er masser af skønne ideér, fede indretninger m.m. Og DU skal huske at det kan virke overvældende at sidde med følelsen af at være "ene-idéløse-kvinde" mod hele det fantastiske kreative blogland.
Og du skal huske at du har været på ferie, har skruet ned fra blusset og været dygtig til at slappe af og derfor lige skal tilbage til den almindelige hverdag, med arbejde, kollegaer og et mylder i hovedet, og sikkert allerede indenfor et par dage, igen vil få din hjerne igang med alle sine fantastiske, og for alle os andre inspirerende og tankevækkende indslag.
Velkommen tilbage til blogland, jeg er så glad for at du er her Puk!
Stine:)
Hei Puk,
SvarSletdet er nok mange som tenker som deg en gang i blandt. Vi kvinner er som oftest vår egen verste fiende. Vi kritiserer oss selv, er harde mot oss selv og stiller skyhøye krav. Ja for alt skal jo være så fint og flott og perkfekt. Iallefall det vi viser frem på blogger og facebook. Jeg er enig i deg at det kan gå utover selvfølelsen. Men hvorfor er vi så slemme mot oss selv da?
Kjenner selv at mitt liv føles meningsløst og tomt ut innimellom. At jeg ikke har barn, som er sååå fine, og går i perfekte klær, og vi leker i sola, og jeg serverer boller og gjør alle til lags. At jeg ikke har den mest besøkte bloggen, eller de beste ideene. Men så må man snu tankegangen. Hva kan jeg? Hva har jeg? Og hvorfor gjør jeg dette? For min del eller andres?
Og du Puk, du er flink til så mye. Det er vi alle. Alle har noe man mestrer, man må bare husek det. Du inspirerer nok mange barn i jobben din, du gjør en viktig ting-lære barn å lage og forholde seg til håndarbeide og kunst. Du lager fine saker, og du inspirerer mange her inne.
klem til deg! og velkommen hjem.
Hejsa ærlighed
SvarSletJeg tror alle vi en gang imellem føler os lidt utilstrækkelige på den ene eller anden måde. Men du har j dokumenteret alle dine fine påfund her på bloggen...Så i dine tvivl/fortvivlelse er det da bare at bladre dine gamle blogindlæg igennem og se hvilke fine og finurlige ting du har hæklet og så finder du nok tråden ;-) igen.
Kender alt for godt følelsen. Men enig med alle de andre: du er for sej! :-) (og elsker at følge med på din blog)
SvarSletIngen god følelse du har der, håper det er en kortvarig følelse.
SvarSletJeg vil bare si at jeg liker bloggen din veldig godt, og synes du skal være stolt av bloggen din og av alt du får til, det er en hel masse, nemlig.
Væmmelig følelse at sidde med, men den har det også med at dukke op i ny og næ hos mig :-(
SvarSletJeg kan kun sige at jeg synes at du laver nogle fede ting! Jeg kunne simpelthen ikke holde fingerene fra dine ting i Kunstfabrikken sidst jeg var derude.
Og det der med at folk allerede er igang med at indrette boden til forårsmarkedet - det gjorde jeg også i god tid til julemarkedet og den så slet ikke ud som jeg havde forestillet mig ;-D
Jeg synes ellers du er vældigt inspirerende og nyskabende...Mon ikke de fleste har det sådan en gang i mellem? Jeg nyder i hvert fald at læse med på din blog...også selvom jeg ikke er så flink til at kommentere!
SvarSletKære Puk
SvarSletJa det er allerede sagt mange kloge ord, som jeg ikke vil gentage. Men jeg var jo så heldig at jeg var din markeds-nabo sidste gang - og dig og Gaia havde da den skønneste bod af alle.. Så utilstrækkelig er du i hvert fald ikke, og det tror jeg heller ikke du bliver foreløbig.
Og så er du så heldig at du har noget særegent over dig og dine produkter - typisk puksk! Det er ikke alle der ejer den egenskab.
Hvis jeg besøger markedet besøger jeg dig!
Ja... undskyld mit sene svar på dit indlæg... Men det er et VIGTIGT et af slagsen;
SvarSletTil julemarkedet var det altså jeres stand der var den ALLERfedeste... Jeg brugta "alle" mine kontanter her - og glæder mig stadig over mine fund - dagligt,, Fik bla porcelæn med små hals tørklæder og søde brocher tegnet på hvidt stof... Unikt og lækkert
Blogland er skønt, men kan så sandelig også give én dårligt selvværd og mindreværds komplekser - så det er UHYRE vigtigt med ærlige post som disse - så vi andre kan fortælle hvad det er vi sådan sætte pris på... lige netop her... hos DIG!! Fordi du er Puk, fordi du er dig - og det er der altså ingen andre der kan ligeså godt som dig..
Så TAK, fordi du og din blog er lige præcis som du er!!
Glæder mig til markedet og tager flere penge med denne gang til jeres stand ;0)
Klem Louise
Hej Puk...
SvarSletKan KUN bakke alle andre op... Du er en ener, og du kan bestemt noget...Noget som det ser ud til mange lader sig inspirere af...På den ene eller den anden måde....
Mht følelsen. Så kender alle den sikkert. Jeg kan bare ikke lade være med at tænke på, om det så en bagsiden af medaljen i forhold til det her bloggeri??? Før i tiden var inspirationen ikke lige ved hånden, og man havde ikke mulighed for at lade sig inspirere eller være inspirationskilde... Mon ikke nettet kan påtage sig skylden for denne følelse af at være utilstrækkelig??? Det tænker jeg i hvert fald.
Jeg synes du er fantastisk inspirerende...Og jeg følger dig her på din fantastiske blog. Ville for alt i verden ikke undvære dine fantastiske inputs...så forsæt du bare...
Tina.
Hej Puk! Jeg var sammen med nogle dejlige mennesker den anden dag, der beskrev netop dig som nyskabende og udviklende, så helt skidt er det jo nok ikke! ;-) Men jeg kender også godt den følelse af utilstrækkelighed, og den må man bare ta' med. Jeg tror ikke, man kan undgå den, og det er her, man skal lytte til alle de mennesker, man har omkring sig! Se selv her - masser af kommentarer, der viser, at du kan lægge lidt låg på følelsen og fortsætte som du gør. For du gør noget helt rigtigt! Jeg var også omkring jeres bod til julemarkedet - og har beundret dine ting i Kunstfabrikken. Klø da på for pokker - vi vil ikke undvære dit særlige Puk'ske udtryk :-) Glæder mig til at se jeres stand til forårsmarkedet - og jeg er da lige glad med om I "bare smækker det op på en hvid dug" - både dine og Gaias kreationer funkler nok i sig selv! ;-) Go' arbejdslyst. K.h. Sasia
SvarSletJamen Puk dog! Hvor er det underligt, at én af de virkelig dygtige her i bloglandia som vi er mange der respekterer og forsøger at nå bare til sokkeholderne, også kan have det på same måde. Jeg mener, hvor er det menneskeligt og modigt, at du skrive rom det! TAK!
SvarSletSamtidig vil jeg skrive, at jeg elsker når vi hver især gør det vi er gode til! Så vil du ikke godt bare fortsætte med at være god til at være Puk? Så fortsætter jeg med at være hende, der virkelig gerne ville kunne det som Puk kan, men erkender, at jeg kan det som Anne kan :)
Kære Puk.
SvarSletTak for dine tanke - og tak fordi du har mod til at dele dem med os. Kan ikke sige så meget andet, end at du ikke er alene. Desværre er vi flere, der føler det sådan sommetider. Men hey, så er vi i det mindste ikke alene.
Kh. Lillelyn/Mette